Anmeldelse om virksomhedsregistrering indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ►Bekendtgørelse nr. 1509 af 13. december 2007 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove foreskriver i § 1, at anmeldelse om nyregistrering, ændring af igangværende registreringer og afmeldelse fra registrering i medfør af de i bilag 1 og bilag 2 (jf. nedenfor) nævnte love og tilhørende bekendtgørelser skal ske til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2, 9 og 11 i bekendtgørelse nr. 1525 af 13. december 2007 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse mv. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen). ◄
Dokumenter kan være både papirbaserede og elektroniske ►Lov nr. 571 af 6. juni 2007 om fremgangsmåden ved anmeldelse mv. af visse oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastslår i § 9, at anmeldelsen og eventuelle yderligere dokumenter kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Blanketter til nyregistrering, ændring af registreringsforhold og afmeldelse af registrering kan findes på www.webreg.dk og www.skat.dk. Anmeldelse af ny virksomhed indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Postboks 600, 0900 København C. Anmeldelse af ændringer eller ophør sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Postboks 610, 0900 København C.◄
Visse sager oversendes til told- og skatteforvaltningen ►For de i bilag 1 nævnte love og tilhørende bekendtgørelser træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på baggrund af anmeldelsen afgørelse om registrering, ændring af registreringen og afmeldelse fra registrering, jf. bekendtgørelse nr. 1509 af 13. december 2007 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove § 2, stk. 1. Anmeldelser efter stk. 1, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke kan registrere, herunder anmeldelser, som kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, videresendes til told- og skatteforvaltningen, som træffer afgørelse om registrering. Told- og skatteforvaltningen kan udtage visse anmeldelser, som kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, til sagsbehandling. Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse i sager, som i medfør af bestemmelsen udtages til sagsbehandling.◄
►For de i bilag 2 nævnte love og tilhørende bekendtgørelser træffer told- og skatteforvaltningen på baggrund af anmeldelsen afgørelse om registrering, ændring af registreringen og afmeldelse fra registrering, jf. bekendtgørelsens § 3. ◄
►Sager efter bilag 2 samt bilag 1-sager, der kræver en egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, vil blive oversendt elektronisk til told- og skatteforvaltningen med oplysning om baggrunden for overførslen.◄
►Bliver told- og skatteforvaltningen i forbindelse med kontrol-, og lignings- og inddrivelsesarbejdet bekendt med forhold, der medfører nyregistrering af, ændringer i eller afmeldelse af en virksomheds registreringsforhold, træffer den afgørelse herom, uanset at registreringen er omfattet af § 2, stk. 1, jf. bekendtgørelsens § 4. ◄
►Klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser kan påklages til Landsskatteretten, jf. bekendtgørelsens § 5. ◄
Bilag 1 Bilag 1
Lov om merværdiafgift
Lov om afgift af lønsum mv.
Lov om afgift af elektricitet
Lov om en arbejdsmarkedsfond
Lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)
Toldloven
Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.
Lov om afgift af affald og råstoffer
Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler
Lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser
Lov om afgift af visse flyrejser
Lov om beskatning af fonde og visse foreninger
Lov om forskellige forbrugsafgifter
Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer
Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.
Lov om afgift af ledningsført vand
Lov om afgift af spildevand
Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere til anvendelse i foderstoffer
Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater
Lov om afgift af spillekasinoer
Skattekontrolloven
Bilag 2 Bilag 2
Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
Lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v.
Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier
Lov om afgift af konsum-is
Lov om afgift af naturgas og bygas
Lov om afgift af svovl
Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven)
Lov om visse spil, lotterier og væddemål
Lov om lokale totalisatorspil
Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
Lov om stempelafgift
Lov om afgift af spiritus m.m.
Lov om tobaksafgifter
Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
Lov om afgift af dødsboer og gaver
Lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter
Lov om Det Danske Klasselotteri A/S
Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder
Lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv.
Lov om gevinstgivende spilleautomater
Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
Lov om afgift af mineralvand m.v.
Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
Lov om afgift af bekæmpelsesmidler
Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)
|