Nulstilling betyder i denne vejledning,
at skattecentrene ser bort fra, at der er bogført A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag med den virkning, at indkomstmodtageren ikke godskrives beløbene i sin årsopgørelse.
Nulstillingen hindrer således, at en skatteyder gennem indeholdelsesreglerne hos SKAT opnår en fyldestgørelse, som ikke ville kunne opnås i selskabet eller dets bo.
Praksis vedrørende nulstilling er dannet på grundlag af en højesteretsdom, der er refereret i UfR 1981, 473 HD. Denne praksis er senere suppleret af bestemmelsen i AMBL § 15, stk 1, og ATP-lovens § 17 f, som bestemmer, at AM-bidrag og SP-bidrag reguleres ved årsopgørelsen på samme måde som personskatter.
Blandt de nyere afgørelser på området kan henvises til Østre Landsrets dom gengivet i SKM2007.346.ØLR.