Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af betalinger, som ikke kan anvendes som følge af, at skyldnerens fordringer er ikkeinddrivelsesparate.

 Afsnittet indeholder:

• Definition af låste indbetalinger
• Anvendelsesfrist
• ►◄

Definition af låste indbetalinger

Låste indbetalinger er udtryk for indbetalinger fra skyldner, der ikke umiddelbart kan anvendes til dækning af en eller flere fordringer registreret i inddrivelsessystemet DMI, fordi disse er registreret som ikke inddrivelsesparate. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 1. pkt.

En fordring registreres som ikkeinddrivelsesparat, hvis der opstår tvivl om fordringens retskraft, eller der er kendskab til eller mistanke om datafejl vedrørende fordringen. Se mere herom i G.A.1.4.2 Ikkeinddrivelsesparate fordringer. ►Det bemærkes, at der gælder særlige rentefritagelsesregler for ikkeinddrivelsesparate fordringer. Reglerne er beskrevet nærmere i G.A.2.1.1 Inddrivelsesrenten.◄

Anvendelsesfrist

Hvis skyldner foretager en betaling, der bliver låst fordi den skal anvendes til dækning af ikkeinddrivelsesparate fordringer, har restanceinddrivelsesmyndigheden 12 måneder fra beløbets modtagelse til at afklare de pågældende ikkeinddrivelsesparate fordringer og anvende beløbet til at dække disse.

Efter udløbet af fristen på 12 måneder, overføres beløbet til korrektionspuljen i DMI, hvis beløbet ikke er blevet anvendt. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 1. pkt. Herefter anvendes og forrentes beløbet efter reglerne for korrektionspuljen, som er beskrevet nærmere i G.A.2.3.4.2 Korrektionspuljen for DMI.

Inden for fristen på 12 måneder, kan skyldner ikke kræve beløbet tilbagebetalt, men restanceinddrivelsesmyndigheden kan i særlige tilfælde vælge at tilbagebetale beløbet. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 4. pkt.

Ovenstående gælder også i tilfælde, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har tilladt fravigelse af dækningsrækkefølgen efter gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 11, så det modtagne beløb skal anvendes til dækning af bestemte fordringer. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 2. pkt. og mere om fravigelse af dækningsrækkefølgen i G.A.2.3.2.2 Fravigelse af dækningsrækkefølgen.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i særlige tilfælde forkorte eller forlænge fristen på 12 måneder. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 3. pkt. En forkortelse kan fx komme på tale, hvis de forhold, der forhindrer dækning, ikke forventes at kunne afklares eller hvis skyldner har oparbejdet anden og nyere gæld, der i stedet kan dækkes ved modregning. En forlængelse kan bl.a. være relevant, hvis der er tale om en større indbetaling, og de pågældende fordringer forventes at kunne afklares inden for rimelig tid. En beslutning om at forlænge eller forkorte fristen, er udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed.

►

◄