Indhold

►Dette afsnit omhandler ansættelse af ejendomsværdi efter EVL § 30 for boliger beliggende på landbrugs- eller skovejendomme.

Der skal for boliger beboet af ejere ansættes såvel en ejendomsværdi som en grundværdi, da ejeren skal betale både ejendomsværdiskat og grundskyld af den pågældende bolig. Der er her tale om et egentligt beboelseskrav, som skal være opfyldt pr. vurderingstermin. Beregningen er svarer til beregningen for ejerboliger, hvorved der henvises til afsnit H.A.4.2, dog reduceres ejendomsværdien i øvrigt med 5 pct., jf. EVL § 30, stk. 2, 2. pkt. For ansættelse af grundværdi henvises til afsnit H.A.5.1.2.

Afsnittet indeholder

• Ansættelse af ejendomsværdi efter EVL § 30
• Særligt om accessoriske bygninger

Ansættelse af ejendomsværdi efter EVL § 30

Efter EVL § 30, stk. 1, skal der samtidig med vurderingen af landbrugs- og skovejendomme ansættes en særskilt ejendomsværdi for boliger beboet af ejere på sådanne ejendomme, fritidsboliger beliggende på sådanne ejendomme og boliger omfattet af LL § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5.

LL § 16, stk. 9, omhandler beskatningen i det tilfælde, hvor en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform får stillet en bolig til rådighed, mens LL § 16 A, stk. 5, omhandler det tilfælde, hvor en hovedaktionær modtager udbytte i form af bolig til rådighed. I begge tilfælde skal modtageren beskattes af den værdi, der kan henføres til boligen - på samme måde som for en bolig beboet af en ejer.

På anmodning fra ejeren ansættes også en særskilt ejendomsværdi for landbrugs- og skovejendomme omfattet af LL § 12 A, jf. EVL § 27 a. Bestemmelsen i LL § 12 A omhandler beskatning i de tilfælde, hvor ejeren stiller en bolig til rådighed for sine egne eller sin ægtefælles forældre, bedsteforældre eller stedforældre, og hvor mindst en af disse er pensionist, førtidspensionist, seniorpensionist, modtagere af tidlig pension, efterlønsmodtager, fleksydelsesmodtager eller har nået folkepensionsalderen.

Ejendomsværdien for boliger ansættes, som havde de pågældende boliger været frit omsættelige ejerboliger beliggende på det pågældende sted, dog reduceres ejendomsværdien med 5 pct., jf. EVL § 30, stk. 2, af hensyn til, at disse typer boliger sjældent er frit omsættelige, bl.a. fordi de typisk ikke kan udstykkes fra landbrugs- eller skovejendommen.

Der henvises i øvrigt til afsnit H.A.4.2.

For boliger beliggende på landbrugs- eller skovejendomme, der hverken er beboet af ejer, anvendes som fritidsbolig eller er omfattet af LL § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5, ansættes alene en særskilt grundværdi, jf. EVL § 30, stk. 1, 2. pkt.

Særligt om accessoriske bygninger

I forbindelse med opgørelsen af ejendomsværdien for ejerboliger, jf. EVL § 3, stk. 1, nr. 1, på landbrugs- og skovejendomme indgår oftest også driftsbygninger og accessoriske bygninger i opgørelsen af ejendommens samlede etageareal til vurdering.

Efter EVL § 30, stk. 2, 2. og 3. pkt., skal der ved ansættelse af ejendomsværdien efter EVL § 30, stk. 1, medregnes de accessoriske bygningers etageareal. Det vil sige, at de accessoriske bygningers etageareal skal allokeres til ejendommens enhed(er) til helårsbeboelse. Hvis det tilknyttede etageareal fra de accessoriske bygninger ikke entydigt kan henføres til boligdelen eller øvrige dele, skal etagearealet fra de accessoriske bygninger forholdsmæssigt fordeles på ejendommens boligenheder til helårsbeboelse. Med accessoriske bygninger menes der bl.a. udhuse, garager, carporte mv.

Derved vil de accessoriske bygningers etageareal skulle fordeles forholdsmæssigt til alle ejendommens enheder til helårsbeboelse, såfremt etagearealet ikke entydigt kan henføres til boligdelen eller øvrige dele. Det vil sige, at garager mv., der entydigt kan henføres til en fritidsbolig, skal henføres hertil. Den forholdsmæssige fordeling sker ud fra boligenhedernes registrerede samlede boligareal i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Er der fx 180 m2 accessoriske bygninger på en landbrugsejendom, og to enheder til helårsbolig på henholdsvis 120 m2 og 240 m² samlet boligareal, fordeles de accessoriske bygningers areal på 180 m2 med 120 m2 til boligenheden på 240 m2 og 60 m2 til boligenheden på 120 m2.

Er der på samme ejendom en fritidsbolig, allokeres intet etageareal fra de accessoriske bygninger hertil, når de accessoriske bygninger ikke entydigt kan knyttes hertil. Såfremt der på ejendommen kun er en fritidsbolig, allokeres etagearealet fra de accessoriske bygninger hertil.

Der kan opstå situationer, hvor registreringen af BBR-anvendelseskoder ikke stemmer overens med den faktiske anvendelse af bygningen. Dette kan for eksempel være i situationer, hvor en del af en bygning, som er registreret som et udhus, indgår i den landbrugsmæssige drift, mens en anden del af samme bygning anvendes privat. Modelberegningen vil i sådant et tilfælde blive baseret på den faktiske anvendelse.◄