| ►SKM2025.506.SR◄ | ►Der var stillet en række spørgsmål om den afgifts- og momsmæssige behandling af Spørgers påtænkte disposition om at udbyde ladeløsning og levere elektricitet til egne private elbilkunder. Dette kunne både være samtidig eller kun ved ladeløsning. Spørgsmål 1-4 omhandlede afgiftsspørgsmål, om Spørger kunne opnå tilbagebetaling af elafgift efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer (herefter særordningen), af elforbruget til opladning af kundernes elbiler. Spørgsmål 5-8 omhandlede momsspørgsmål, om Spørger havde ret til momsfradrag af afgiften af elektricitet anvendt i kundens ladestander, når udgiften var afholdt af kunden, og om hvornår Spørgers tilbagebetaling af elafgiftsgodtgørelse til kunden kunne anses for en rabat efter bestemmelsen i momslovens § 27, stk. 4. Skatterådet kunne i spørgsmål 1 bekræfte, at Spørger kunne opnå tilbagebetaling af elafgift efter § 21 i særordningen af elektricitet forbrugt i ladestandere til opladning af batterier til registrerede elbiler af elforbruget til opladning af kundernes elbiler, forudsat Spørger opfyldte alle betingelser i bestemmelsen. Det var videre en betingelse for tilbagebetaling af elafgift efter § 21 i særordningen, at Spørger kunne godtgøre, at der var svaret fuld elafgift af den mængde elektricitet, som tilbagebetalingen vedrørte. Skatterådet kunne i spørgsmål 2 bekræfte, at Spørger som ladestanderoperatør, der havde modtaget tilbagebetaling af elafgift efter § 21 i særordningen, ikke var forpligtet til at videregive den tilbagebetalte elafgift til de elbilkunder, som tilbagebetalingen vedrørte, da det hverken af ordlyden i § 21 i særordningen eller forarbejderne hertil, var fastsat som betingelse for tilbagebetaling af elafgift, at den efterfølgende skulle videregives til elbilkunden. Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 3, da spørgsmålet ikke vedrørte den afgiftsmæssige virkning af en konkret foretaget eller påtænkt disposition. Skatterådet kunne i spørgsmål 4 bekræfte, at bimåleren, nævnt under spørgsmål 3, skulle opfylde de krav til målere, der fremgik af styresignal SKM2024.555.SKTST der var indarbejdet i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit E.A.4.6.14.5 for at være berettiget til godtgørelse efter § 21 i særordningen, således elmåleren i ladestanderen skulle have en sådan karakter, at dens måling kunne dokumentere den forbrugte afgiftspligtige elektricitet for hvilken, der søgtes om afgiftsgodtgørelse efter særordningen. For så vidt angik spørgsmål om moms, kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke havde ret til momsfradrag af afgiften af elektricitet anvendt til opladning af elbil afholdt af kunden, jf. momslovens § 37, stk. 1. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers tilbagebetaling af elafgiftsgodtgørelse til kunden ikke kunne anses for en rabat knyttet til levering af elektricitet til kunden af en ekstern leverandør, idet betingelserne i momslovens § 27, stk. 4, ikke var opfyldt. Skatterådet kunne også bekræfte, at Spørgers tilbagebetaling af elafgiftsgodtgørelse til kunden kunne anses for en rabat knyttet til både Spørgers levering af drift og vedligeholdelse af ladestander og til Spørgers levering af elektricitet til kunden, jf. momslovens § 27, stk. 4. Skatterådet fandt i den forbindelse, at det ikke havde betydning, at levering af elektricitet til kunden blev foretaget af et selskab, der var fællesregistreret med Spørger, idet selskaber der var fællesregistreret kunne anses for samme afgiftspligtige person jf. momslovens § 47, stk. 4.◄ | ►Reglerne i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer er ophævet og i stedet indsat i elafgiftslovens § 11 g. Se punktet om elbiler i afsnit E.A.4.6.3.2◄ |
| SKM2024.303.SR | Der var stillet fire spørgsmål om kravene til elmålere i ladestandere ift., hvorvidt en ladestandervirksomhed kunne opnå afgiftsgodtgørelse af elforbrug forbrugt i ladestandere efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer (særordningen for opladning af elbiler). Skatterådet besvarede spørgsmålene bekræftende, dvs. at særordningen kunne finde anvendelse. Skatterådet forudsatte, at ladestandervirksomhedens elmålere havde en karakter, så deres målinger kunne dokumentere den forbrugte mængde afgiftspligtig elektricitet i ladestanderne, og at de øvrige betingelser for godtgørelse i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer var opfyldt af virksomheden. | På grundlag af afgørelsen har Skattestyrelsen offentliggjort styresignalet SKM2024.555.SKTST. ►Reglerne i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer er ophævet og i stedet indsat i elafgiftslovens § 11 g. Se punktet om elbiler i afsnit E.A.4.6.3.2◄ |
| SKM2024.555.SKTST | Styresignalet beskriver en praksisændring og muligheden for genoptagelse vedrørende godtgørelse af elafgift efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer som følge af en afgørelse fra Skatterådet om krav til elmålere - offentliggjort som SKM2024.303.SR. Det er i styresignalet beskrevet, at SKM2024.303.SR indebærer, at en påkrævet elmåler efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer alene skal have en karakter, så dens målinger kan dokumentere den forbrugte afgiftspligtige elektricitet for hvilken, der kan søges om afgiftsgodtgørelse. Det er desuden beskrevet, at dette indebærer en praksisændring, idet der herefter ikke kan stilles krav om, at påkrævede elmålere nødvendigvis skal opfylde kravene i BEK 582 af 28/05 2018 samt MI-003 i BEK 774 af 01/06 2022, som det ellers er beskrevet i Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit E.A.4.6.14.5. | Styresignalet vedrører SKM2024.303.SR ►Reglerne i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer er ophævet og i stedet indsat i elafgiftslovens § 11 g. Se punktet om elbiler i afsnit E.A.4.6.3.2◄ |