C-101/24, XYRALITY GmbH

►Artikel 203 i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2008/8, skal fortolkes således, at når en afgiftspligtig person, der er etableret i en medlemsstat, har leveret elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer, der er etableret på Den Europæiske Unions område, via en markedsplads for applikationer, der stilles til rådighed af en afgiftspligtig person, der er etableret i en anden medlemsstat, således at sidstnævnte afgiftspligtige person anses for at have modtaget disse ydelser og for at have leveret dem til slutkunderne, kan den førstnævnte afgiftspligtige person ikke anses for at være betalingspligtig for merværdiafgiften (momsen) i sin etableringsmedlemsstat i henhold til denne artikel 203, med den begrundelse, at den førstnævnte afgiftspligtige person i de ordrebekræftelser, der blev fremsendt til slutkunderne, med den pågældendes samtykke blev udpeget som leverandør, og at den gældende merværdiafgiftssats (momssats) i vedkommendes etableringsmedlemsstat blev angivet.◄

►Momssystemdirektivets artikel 203 skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person, der har leveret en ydelse, og som på sin faktura har anført et momsbeløb, der er beregnet på grundlag af en forkert sats, ikke er betalingspligtig for den del af momsen, som en ikke-afgiftspligtig person med urette er blevet faktureret, selv om denne afgiftspligtige person ligeledes har leveret lignende ydelser til andre afgiftspligtige personer.◄

►Momssystemdirektivet skal fortolkes således, at alene ikke-afgiftspligtige personer skal kvalificeres som »slutforbrugere, der ikke har ret til at fradrage indgående moms« som omhandlet i dom af 8. december 2022, sag C-378/21, P GmbH. Afgiftspligtige personer, der i en given situation ikke har ret til at fradrage indgående moms, er således ikke omfattet af dette begreb.◄

►Momssystemdirektivet skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en skatte- og afgiftsmyndighed eller en national domstol i tilfælde af forenklet fakturering i henhold til dette direktivs artikel 238 kan anvende et skøn med henblik på at fastlægge den del af fakturaerne, for hvilke en afgiftspligtig person, der med urette har faktureret moms, er betalingspligtig for denne afgift i henhold til nævnte direktivs artikel 203, forudsat at der med henblik på et sådant skøn tages hensyn til samtlige relevante omstændigheder, og at den afgiftspligtige person under overholdelse af princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet samt retten til forsvar har mulighed for at anfægte de resultater, der opnås ved denne metode.◄

Momsdirektivets artikel 203 skal fortolkes således, at når en ansat hos en momspligtig person har udstedt en falsk faktura med angivelse af moms ved brug af arbejdsgiverens identitet som afgiftspligtig uden arbejdsgiverens vidende og samtykke, skal denne ansatte anses for at være den person, som anfører momsen på en faktura som omhandlet i denne artikel 203, medmindre denne afgiftspligtige arbejdsgiver ikke har udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves for at kontrollere nævnte ansattes adfærd.

skal fortolkes således, at

Sagen vedrører fiktive køb og salg af elektricitet, der på cirkulær vis blev foretaget mellem de samme selskaber og til de samme priser. De af selskaberne foretagne fradrag blev modsvaret af en afregning af salgsmoms svarende til det samme beløb. Momstilsvaret var dermed 0, og medførte intet tab for staten.

Myndighederne nægtede selskabet fradrag for moms på de pågældende transaktioner, på grund af deres fiktive karakter. De foretog en berigtigelse af selskabets angivelse og pålagde herudover også selskabet en bøde svarende til det foretagne fradrag.

Domstolen indleder med at udtale, at det ligger i momsens natur, at en fiktiv transaktion ikke kan give ret til fradrag. Videre udtaler Domstolen at enhver, der anfører moms på en faktura er forpligtet til at betale den anførte moms, også i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en reel momspligtig transaktion.

Forpligtelsen i momssystemdirektivets artikel 203 har til formål at afværge risikoen for tab af afgiftsindtægter, som fradragsretten kan foranledige, men denne forpligtelse må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at for at nå dette mål og må navnlig ikke gøre et for vidtgående indgreb i princippet om momsens neutralitet.

Domstolen udtaler, at princippet om momsens neutralitet sikres ved den mulighed, som medlemsstaterne skal fastsætte, hvorefter enhver fejlagtigt faktureret afgift kan berigtiges, når udstederen af fakturaen beviser sin gode tro, eller når udstederen rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter.

Momssystemdirektivet er således ikke til hinder for en national lovgivning, hvorefter fradrag for moms vedrørende fiktive transaktioner udelukkes samtidigt med, at personer, der anfører momsen på en faktura, forpligtes til at betale denne moms, herunder for en fiktiv transaktion, hvis, der i den nationale lovgivning mulighed for berigtigelse af enhver urigtigt faktureret afgift, såfremt udstederen af den pågældende faktura beviser sin gode tro eller rettidigt og fuldstændigt afværger risikoen for statens tab af momsindtægter.

Proportionalitetsprincippet og princippet om momsneutralitet skal fortolkes således, at de er til hinder for en bestemmelse i den nationale lovgivning, hvorefter et uretmæssigt fradrag for moms straffes med en bøde, der fuldt ud svarer til det fradrag, der blev foretaget.

EF-domstolen har udtalt, at et beløb, der er anført som moms på en faktura, udstedt af en person, der leverer ydelser til staten, ikke skal anses for moms i det tilfælde, hvor denne person fejlagtigt er af den opfattelse, at han leverer ydelserne som selvstændig erhvervsdrivende, skønt der i realiteten foreligger et arbejdstager-arbejdsgiverforhold.

Domstolen udtaler videre, at sjette momsdirektivs artikel 21, nr. 1, litra c) (Momssystemdirektivets artikel 203, ML § 46, stk. 6), ikke er til hinder for tilbagebetaling af et beløb, der fejlagtigt er anført som moms på en faktura eller et dokument, der tjener som faktura, når de pågældende ydelser ikke pålægges moms, og det fakturerede beløb derfor ikke kan anses for moms.

Byretsdomme

Sagen angik for det første, om sagsøgeren var berettiget til at fradrage momsen for indkøb af tre køretøjer for perioden 1. juli 2015 til 31. december 2016 på i alt 639.455 kr., jf. ML § 42, stk. 6, jf. § 37, stk. 1. Retten fandt, at sagsøgeren ikke var berettiget til at fradrage købsmomsen på de omhandlede biler under henvisning til, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at bilerne var indkøbt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1, eller at sagsøgeren drev bilforhandlervirksomhed som omhandlet i § 46, stk. 6.    

Landsskatteretten

►Sagen angik bl.a., om klageren havde oppebåret indkomst fra en hvervgiver som lønmodtager eller som led i selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis indkomsten var oppebåret som lønmodtager, angik sagen endvidere, om betalingen af den "salgsmoms", der fremgik af klagerens fakturaer til hvervgiveren, påhvilede klageren i henhold til den dagældende momslovs § 46, stk. 7 (nu stk. 6), hvorefter "Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden afgivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift".◄

►Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klageren havde oppebåret den omhandlede indkomst som lønmodtager.◄

►Hvad angik spørgsmålet om hæftelse i henhold til den dagældende momslovs § 46, stk. 7 (nu stk. 6), fandt Landsskatteretten med henvisning til EU-domstolenes sager C-712/17 EN.SA. og C-442/22 Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Lublinie, at klageren skulle indbetale den på fakturaerne anførte "salgsmoms", selvom indkomsten var oppebåret som lønmodtager. Herved henså Landsskatteretten til, at "momsen" var opkrævet, og at der ikke var sket berigtigelse i form af kreditnotaer i overensstemmelse med momslovens § 52 a, stk. 7, eller principperne heri. Skattestyrelsens henvisning til de forenede sager C-78/02 - C-80/02, Karageorgou m.fl. fra EU-domstolen kunne ikke føre til et andet resultat, idet Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at fortolke dommen således, at en lønmodtager ikke var omfattet af udtrykket "enhver" i dagældende momslovs § 46, stk. 7 (nu stk. 6). Landsskatteretten fandt derimod, at en person, der påførte et beløb benævnt som moms på en faktura, var pligtig at indbetale denne "moms" til staten, uanset om personen var afgiftspligtig eller ej i momslovens forstand, medmindre fejlen berigtigedes over for aftageren af ydelsen. Da klageren ikke i overensstemmelse med momslovens § 57, stk. 4, havde angivet og indbetalt "salgsmomsen", hæftede klageren således herfor. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt i overensstemmelse hermed.◄