Insolvensbehandling af dødsboer

Efter DSL § 69 træffer skifteretten afgørelse om insolvensbehandling af insolvente dødsboer og udpeger en bobestyrer, jf. dog DSL § 70, stk. 2, hvorefter der kan træffes afgørelse om udvidet bostyre efter konkurslovens bestemmelser. Når skifteretten efter DSL § 69 har truffet beslutning om insolvensbehandling af et insolvent, fuldt skattepligtigt dødsbo, omfattes dødsboet efter DBSL § 52, stk. 2, af konkursskattelovens regler. Af dødsboskattereglerne er det herefter i disse tilfælde kun DBSL § 52, der finder anvendelse, jf. DBSL § 2, stk. 3. Således finder blandt andet de regler, der gælder for afdødes efterlevende ægtefælle efter DBSL kapitel 7 ikke anvendelse, hvis afdødes bo er taget under konkursbehandling.

Afdøde gift og insolvent ved dødsfaldet

Hvis afdøde var gift ved dødsfaldet, og hvis kun afdøde selv var insolvent, omfatter insolvensbehandlingen kun afdødes formue. Den anden ægtefælles formue opgøres i overensstemmelse med de almindelige regler i dødsboskiftelovens kapitel 16 separat med henblik på boslodsudveksling (det vil her sige overførsel af halvdelen af nettoværdierne i den solvente ægtefælles andel af det hidtidige fælleseje samt skilsmissesæreje uden modydelse). I tilfælde, hvor skifteretten træffer afgørelse om insolvensbehandling af boet, jf. DSL § 69, indebærer konkursskattelovens kapitel 3 A, at afdødes ægtefælle beskattes efter de samme regler som gælder for beskatning af andre fallenters ægtefæller. De særlige regler, der gælder for afdødes ægtefælle efter dødsboskatteloven, finder således ikke anvendelse, hvor afdødes bo er taget under insolvensbehandling.

Efterlevende ægtefælle insolvent

Hvis kun den efterlevende ægtefælle er insolvent, sker en eventuel beskatning af dødsboet, hvad enten den efterlevende ægtefælle er under konkurs eller ej, uafhængigt heraf efter de øvrige bestemmelser i dødsboskatteloven.

Afdøde og efterlevende ægtefælle insolvente

Hvis både afdøde og den efterlevende ægtefælle er insolvente, bliver der tale om to adskilte insolvente/konkursboer med hver sin kreditorkreds.

Ophævelse af evt. mellemperiodebeskatning

Hvis der er iværksat afsluttende skatteansættelse af afdødes indkomst ud fra den urigtige forudsætning, at dødsboet er solvent, men fritaget for beskatning efter DBSL § 6, og skifteretten på et senere tidspunkt træffer bestemmelse om insolvensbehandling af dødsboet, ophæves mellemperiodebeskatningen, og eventuelle beløb, som boet har indbetalt, modregnes i skatten af konkursindkomsten, jf. DBSL § 52, stk. 3, se afsnit B.B.6. I det omfang, dette ikke kan ske, skal beløbet udbetales til boet.

Overskydende skat

Har mellemperiodeskatteansættelsen i stedet resulteret i, at boet har fået et beløb udbetalt efter § 15, stk. 5, er tilbagebetalingskravet omfattet af konkurslovens § 93, nr. 3, idet der er tale om en gældspost, der opstår som umiddelbar følge af beslutningen om insolvensbehandling.

Genoptagelse til insolvensbehandling - ophævelse af sket dødsbobeskatning

Hvis et dødsbo i sin helhed genoptages og undergives insolvensbehandling, ophæves en eventuel dødsbobeskatning eller mellemperiodebeskatning af afdøde, jf. DBSL § 52, stk. 4.

Insolvensbehandling af genoptaget uskiftet bo

DBSL § 52, stk. 4, omfatter tillige tilfælde, hvor et bo, der er udleveret til ægtefællen efter DBSL § 58, se afsnit B.C.1.2, i sin helhed genoptages og undergives insolvensbehandling, jf. herved bl.a. DSL §§ 23 og 34, jf. § 29, og arvelovens § 25, stk. 2. I disse tilfælde ophæves beskatningen af den efterlevende ægtefælle efter DBSL §§ 58-65. Det betyder navnlig, at den efterlevende ægtefælles skatteansættelse for dødsåret må genoptages.

Om de skattemæssige forhold ved insolvensbehandling af dødsboer i øvrigt henvises til LV Erhvervsdrivende afsnit E.L om konkursskatteloven.