I henhold til INDL § 6 er pantefogeden ikke kompetent til at behandle tvister under en udlægsforretning, ligesom der heller ikke kan foregå en egentlig bevisførelse for pantefogeden.

Fremsætter skyldneren eller en tredjemand indsigelse under udlægsforretningen, skal pantefogeden straks indbringe den for fogedretten.

En indsigelse må ikke uden behandling afvises af pantefogeden, men et fornuftigt skøn over en fremsat indsigelse kan udøves. Det betyder på den ene side, at hvis der foreligger en åbenbar fejl - fx at fordringen synes at være betalt - skal udlægsforretningen udsættes, indtil forholdet er afklaret. På den anden side betyder det, at hvis indsigelsen ikke umiddelbart kan tages til følge, skal pantefogeden gennemføre udlægsforretningen på normal vis, og først derefter skal klagen indbringes for fogedretten.

Vælger pantefogeden at gennemføre udlægsforretningen, selvom skyldneren eller tredjemand fremkommer med indsigelse, skal indsigelsen indføres ordret i udlægsbogen. Vedkommende underrettes om, at sagen vil blive forelagt til fogedrettens afgørelse, og at vedkommende vil modtage en kopi af det materiale, som fremsendes til fogedretten. Efter endt udlægsforretning sendes en udskrift af udlægsbogen og et såkaldt processkrift til fogedretten. Neden for i afsnit C.4.2.4.2.2.2 gennemgås nærmere, hvordan et sådant processkrift udarbejdes.

Ifølge INDL § 6, stk. 1, sidste pkt., kan pantefogeden henskyde tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse, selvom der ikke fremsættes indsigelse. Pantefogeden kan også benytte sig af denne bestemmelse, hvis han eller hun - inden udlægstilsigelsen udsendes - har kendskab til, at skyldneren helt klart vil protestere mod udlægsforretningen. Med hensyn til om pantefogeden skal bede fogedretten foretage udlægsforretningen eller selv gennemføre udlægsforretningen og herefter indbringe indsigelsen for fogedretten, skal der lægges vægt på, om adgangen til fyldestgørelse vil forspildes, såfremt der ikke straks foretages udlæg.