Auktionen skal afholdes i den retskreds, hvor udlægget er foretaget, medmindre den derværende fogedret bestemmer noget andet, fx fordi auktionsgenstanden nu befinder sig i en anden retskreds, ►jf. retsplejelovens § 539, 2.pkt. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at få auktionen henvist til foretagelse i en anden retskreds end den, hvor udlægget er foretaget, hvis udbyttet herved må forventes at blive større, som f.eks. i utrykt ØLK (15. B-1885-93) 1993-11-18, jf. note 2295 i Karnov til § 539, hvor et udlæg foretaget i en bil i Gentofte retskreds kunne henvises til Auto Auktion Vejle A/S.◄