Hvis skattecenteret finder, at betingelserne for at foretage arrest for et krav på skatter og afgifter er opfyldt, herunder at skattecenteret kan fremlægge de nødvendige dokumentationer og sandsynliggørelser, der er anført ovenfor, forelægges sagen for Hovedcentret.

Forelæggelsen kan også finde sted telefonisk på grund af sagens hastende karakter. Hovedcentret tager herefter stilling til, hvorvidt Kammeradvokaten skal inddrages med henblik på at varetage SKATs interesser i forbindelse med arrestens foretagelse og anlæggelse af den efterfølgende justifikationssag, der skal anlægges inden en uge efter arrestens foretagelse; se afsnit G.9.6 om justifikationssagen.