Ved et dødsfald er det afdøde ægtefælles boslod, der skal skiftes, d.v.s. den del af fællesboet, der tilhørte afdøde. ►Reglerne herom står i arvelovens kapitel 4.◄

En efterlevende ægtefælle er ifølge arvelovens §§ 17 og 18 berettiget til at overtage fællesboet uden at skifte med de fælles livsarvinger, såfremt solvens- og myndighedsbestemmelserne i arvelovens §§ 19 og 20 er opfyldt, jf. dog undtagelserne i § 23, stk. 3-6. Hvis afdøde har efterladt sig særlige livsarvinger, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med disses samtykke.

En begæring om boets udlevering skal fremsættes for skifteretten, jf. arvelovens §§ 20 og 21.

Virkningerne af, at et bo udleveres til uskiftet bo, er, at det uskiftede bo undergives den efterlevende ægtefælles rådighed, jf. arvelovens § 24, uden at der skal udredes arv til de fælles livsarvinger.

Hvis der ikke er livsarvinger, kan den efterlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo, jf. arvelovens §§ 17 og 18 modsætningsvist.

Efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, er berettiget til at skifte når som helst. Ved indgåelse af nyt ægteskab skal der dog altid skiftes, jf. arvelovens § 26.

Fælleseje og/eller særejeUskiftet bo omfatter kun fælleseje, dvs., at et eventuelt særeje skal skiftes. Såfremt der er fuldstændigt særeje, kan efterlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo.

Har ægtefællerne ved ægtepagt aftalt et såkaldt skilsmissesæreje, jf. retsvirkningslovens § 28, stk. 1, nr. 1, hvor der er formuefællesskab ved dødsboskifte, kan efterlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo.

Hvis skilsmissesærejet er aftalt efter retsvirkningslovens § 28, stk. 1, nr. 2, hvor der er fuldstændigt særeje, kan den efterlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo.

Efterlevende ægtefælles hæftelseEfterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, bliver personligt ansvarlig for førstafdødes forpligtelser, jf. arvelovens § 25. Den efterlevende ægtefælle hæfter således ikke alene med boets midler, men også med hvad pågældende selv ejer eller senere måtte erhverve, jf. arvelovens § 23.

Efterlevende ægtefælle hæfter også for afdødes restskat samt eventuelle efterbetalingskrav og tillægsskat, jf. dødsboskattelovens § 88, stk. 2. Mellemperiodeskat og dødsboskat kommer her ikke på tale, da ægtefællen efter § 59 indtræder i afdødes skattemæssige stilling

Livsarvingerne hæfter ikke for førstafdødes gæld, og de har ingen rådighed over det uskiftede bo.

Efterlevende ægtefælle kan udøve "en ejers rådighed" over boet, men rådigheden er dog ikke ganske fri. Hvis der sker misbrug, fx urimeligt forbrug eller ydes gaver, der står i misforhold til det uskiftede bos formue, kan enhver af arvingerne kræve skifte, jf. § 29 eller kræve vederlag, jf. § 30. Er der ydet gaver, der står i misforhold til boets formue, og var gavemodtageren i ond tro ved modtagelsen, kan der tillige blive tale om omstødelse af gavegivelsen, jf. § 31. Men der skal meget til for at påvise, at ægtefællen har overskredet sin råderet.