Der sondres mellem:

• ventendes arv, hvilket vil sige, at arveladeren endnu ikke er afgået ved døden. Der kan ikke foretages udlæg i den ventendes arv, jf. arvelovens § 41. Et udlæg ville i øvrigt også stride mod RPL § 508, idet det ikke forud kan fastslås, om der fremkommer arv, og i givet fald hvor stor denne måtte blive.
• falden arv, hvilket betyder, at arvelader er afgået ved døden. Den begivenhed, der udløser arven (dvs. dødsfaldet), har fundet sted, og der kan foretages udlæg i arven, jf. forudsætningsvist RPL § 542, stk. 4. Udlægsforretningen skal ikke afvente behandlingen af dødsboet, men kan foretages straks efter dødsfaldet, også selv om arvens størrelse ikke kan opgøres på udlægstidspunktet. Der er ikke tale om en fremtidig erhvervelse, da det udelukkende er et spørgsmål om tid at opgøre arven nøjagtigt.

En arvings indestående i et uskiftet bo kan heller ikke gøres til genstand for udlæg. Dette er tilfældet, uanset om førstafdøde er afgået ved døden før arvelovens ikrafttræden den 1. april 1964, og arven derfor arveretligt betragtes som falden, jf. ovenfor.

Hvis arvelader har båndlagt arven, er arvingens kreditorer afskåret fra at foretage udlæg i arven, jf. arvelovens § 55, stk. 2, og ovenfor i G.5.2.9. Såvel tvangsarv som friarv kan båndlægges, og arven kan omfatte alle former for aktiver: likvide midler, værdipapirer, løsøre og fast ejendom mv.

Renter og udbytte af bunden arv er ikke bundne, men til arvingens frie disposition. Der er dog en fredningsperiode på 6 måneder fra det tidspunkt, hvor renten/udbyttet forfaldt. Først efter udløbet af denne periode kan der foretages udlæg i renten/udbyttet, hvis beløbet ikke er hævet. Er renten/udbyttet hævet, kan der frit foretages udlæg heri.

Skal en anden end arvingen oppebære renterne af arven, bør arvelovens båndlæggelsesregel formentlig anvendes analogt, således at rentenyderens kreditorer først kan foretage udlæg i renterne, når disse efter 6 måneder fra forfaldstiden stadig ikke er hævet.

Hvis arven er falden, antages det i retspraksis, jf. fx UfR 1938, 824 ØLD, at arvingens kreditorer kan foretage udlæg i kapitalen med respekt af rentenydelsesretten, selv om denne ret kan eksistere i meget lang tid. I dette tidsrum kan der ikke afholdes auktion.

Med dødsboskifteloven fra 1996 gennemførtes nogle væsentlige ændringer på området for skifte af dødsboer.

Efter loven kan boet i visse situationer udlægges uden skifte (§§ 18-21) eller udlægges til den efterlevende ægtefælle (§§ 22-23), ligesom det kan udleveres til hensidden i uskiftet bo (§ 24 samt arvelovens §§ 8 og 9). Skiftes boet, kan det ske som privat skifte (lovens kapitel 15) eller ved bobestyrer (lovens kapitel 16). Der henvises til afsnit N.3 om dødsboer og dødsboskifte. Her skal blot nævnes, at det modsat tidligere ikke er en betingelse for privat skifte, at arvingerne hæfter personligt for afdødes gæld. Fra dødsfaldet og indtil bestemmelse om boets behandlingsmåde er truffet, kan udlæg eller arrest ikke foretages i boets aktiver, jf. lovens § 10, stk. 1, 1. pkt. Indtil arvingerne deler boet, kan krav mod afdøde rettes mod boet. Efter lovens § 27, stk. 1, består der som hovedregel en solidarisk og personlig hæftelse for arvingerne for afdødes gæld og al massegæld i det øjeblik, de deler boets aktiver eller anvender samtlige bomidler til dækning af gæld uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af forpligtelser, der kan kræves dækket af boet. Hæftelsen omfatter også afdødes skat for forudgående år og mellemperioden. Efter § 29 kan arvingerne bakke ud af et privat skifte, hvis boet viser sig insolvent. Det er tilstrækkeligt, at en enkelt arving forlanger det. I så fald får boet status som et bobestyrerbo. Reglerne om bobestyrerboer har afløst reglerne om det tidligere offentlige skifte, der kunne opdeles i gældsfragåelses- og gældsvedgåelsesboer. Disse er afskaffet. I stedet sondres der mellem solvente og insolvente bobestyrerboer. Se nærmere herom i afsnit N.3.3.4.

En arving kan give arveafkald, hvilket betyder, at arvingen ikke modtager nogen arv. Arveafkald kan gives til fordel for en eller flere andre personer, der så træder i arvingens sted, eller blot som et afkald på al arv. Arveafkald kan ikke gives, efter at der er foretaget udlæg i arven, men er arveafkald afgivet, er der ingen arv at foretage udlæg i.

En arving kan ikke selv båndlægge sin arv for derved at hindre kreditorerne i at fyldestgøre sig i arven.