►
◄ Kærende har endelig gjort gældende - såfremt fogedforretningen fremmes - at der ikke kan foretages udlæg i medarbejderaktier inden for den periode, hvor disse er båndlagt. - - -
For så vidt angår udlægget i medarbejderaktierne, har indkærede anført, at dette er lovligt, idet der intet er nævnt om kreditorforfølgning ved udlæg i ligningslovens § 7 A, stk. 6 og 7. Det har således ikke været lovgivers intention at skabe et kreditorly, og udlægget, der er foretaget med respekt af båndlæggelsen, er derfor foretaget med rette. - - -
Efter praksis jf. Østre Landsrets dom af 29. marts 1988, som gengivet i TFS 1988.332, kan der ikke foretages udlæg i medarbejderobligationer, så længe disse er båndlagt i medfør af § 16 i lov om særlig indkomst. Da medarbejderaktier i relation til udlæg må sidestilles med medarbejderobligationer, og da det ligeledes i den foreliggende situation findes uden betydning om aktierne er båndlagt under henvisning til lov om særlig indkomst § 16, eller ligningslovens § 7 A, ophæves det foretagne udlæg derfor i disse aktiver. - - -
►
◄Det ændrer ikke på forbudet mod at foretage udlæg i båndlagte medarbejderaktier, at skyldneren selv har anvist aktierne til udlæg, se UfR.2008.336/2V:
►I juli 2004 var der under en udlægsforretning begæret af bank B foretaget udlæg i skyldnerens medarbejderaktier, idet skyldneren, S, ifølge fogedbogen havde tilbudt at betale 50.000 kr. + medarbejderaktierne til fuld og endelig afgørelse. S anmodede i 2007 om genoptagelse af udlægsforretningen. Fogedretten nægtede at genoptage udlægsforretningen, idet fogedretten mente, at det var tvivlsomt, om forbuddet mod udlæg i medarbejderaktier, jf. kendelse gengivet i U 1994.663 V, også gjaldt, skyldneren selv havde anvist aktierne til genstand for udlæg. Landsretten genoptog fogedforretningen og ophævede udlægget for så vidt angik de aktier, der stadig var i behold, med henvisning til at der ikke kan foretages udlæg i medarbejderaktier, så længe de er båndlagt. Udlægsforretningen kunne derimod ikke genoptages for så vidt angik de aktier, der var blevet frigivet den 1. januar 2007 og herefter bortsolgt, jf. retsplejelovens § 583, stk. 2. Landsretten præciserede, at den ikke havde taget stilling til, om S kunne kræve erstatning i anledning af tvangssalget. ◄
- Lov om ophavsret, hvorefter der ikke kan foretages udlæg i selve ophavsretten, så længe den tilhører ophavsmanden eller nogen, til hvem den er overgået i kraft af ægteskab eller arv, jf. § 62, stk. 1. Kreditor kan således ikke fremtvinge en udgivelse mv. af værket. Bestemmelsen anvendes ikke på rettighedserhververe, fx licenstagere. Om udlæg hos disse kan foretages, afhænger bl.a. af, om de i forhold til ophavsmanden har ret til at videreoverdrage rettighederne.
Dog kan kunstværker og manuskripter gøres til genstand for udlæg, hvis de har været udstillet eller udbudt til salg, jf. UfR 1985, 812 ØLD.
Efter § 62, stk. 2, kan der heller ikke foretages udlæg i eksemplarer af værket, hvis der er tale om manuskripter, originalforme osv. samt kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt til salg eller på anden måde godkendt til offentliggørelse.
Udbytte af ophavsretten kan gøres til genstand for udlæg.
Med hensyn til fotografer udtaler lovens § 70, stk. 1, jf. stk. 3, at fotografens eneret svarer til de rettigheder, der tilkommer en ophavsmand til beskyttede værker. Det betyder, at der gælder de samme indskrænkninger i adgangen til at foretage udlæg.
- Bekendtgørelse om børneopsparingskonti, § 4, stk. 3.
- Lov om visse civilretlige forhold mv. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, § 11.
- Lov om investeringsfonds, § 14, og lov om indskud på etableringskonti, § 13.
- Lov om boligopsparing, § 5, stk. 2, hvorefter der består et udlægsforbud i de første 3 år efter kontoens oprettelse.
Der vil sædvanligvis være adgang til at foretage udlæg i renter og udbytte fra disse konti, medmindre det udtrykkeligt er afskåret i de enkelte love. |