1. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
2. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs, betalingsstandsning, akkord eller lignende.
3. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM- eller SP-bidrag vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet de under punkt 4 nævnte personer disse beløb. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.
4. Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender, samt for disses nærtstående.
5. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter og bidrag ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

Indeholdelsespligtig virksomhed med begrænset ansvarAd 1. Nulstilling skal derfor kun foretages, når den indeholdelsespligtige er et selskab eller anden virksomhedsform med begrænset ansvar, idet den indeholdelsespligtige i andre tilfælde hæfter umiddelbart.

Et endeligt økonomisk tab skal være lidtAd 2. Nulstilling forudsætter endvidere, at der er konstateret et endeligt økonomisk tab. Dette vil være tilfældet, når et selskab med begrænset ansvar er ophørt som insolvent, men også såfremt selskabets A-skatte- og bidragsrestancer er blevet nedskrevet ved en akkord eller lignende, idet der i begge situationer ikke er mulighed for at opkræve alle de indeholdte A-skatter.

Alene nulstilling af ubetalte A-skatter og bidragAd 3. Kun ubetalte A-skatter og bidrag kan nulstilles. Hvis restancen senere helt eller delvist betales, skal nulstillingen ophæves eller begrænses tilsvarende. Afdrag, der ikke kan dække hele månedens tilsvar, skal primært afskrives på de beløb, der ikke kan nulstilles.

Nulstilling kan således kun finde sted for perioder, hvor selskabet stadig er i restance med indeholdte A-skatter og bidrag.

Perioderne behøver ikke at være sammenhængende. Betaling af enkelte måneders tilsvar udelukker således ikke, at A-skatten og bidragene af tidligere eller mellemliggende måneders tilsvar nulstilles.

Det er endvidere en forudsætning, at der i de skyldige tilsvar for de enkelte perioder indgår bogførte indeholdte A-skatter og bidrag til den nedenfor nævnte personkreds.

En direktør kan ikke hindre nulstilling ved at påstå, at en delvis betaling fortrinsvis skal dække A-skatten og bidragene af hans egen løn. Se Vestre Landsrets dom af 17. februar 1984 (1. afd., nr. 775/82).

Omvendt kan der ikke nulstilles over for en direktør, hvis selskabet ikke er i restance med A-skat mv. i de perioder, hvor hans A-skat er bogført, medmindre skattecenteret har grundlag for at antage, at selskabet i forbindelse med bogføring af A-skatter og bidrag bevidst har søgt at hindre nulstilling.

Personkredsen, som der kan nulstilles over forAd 4. Den personkreds, der kan nulstilles over for, er i praksis sammenfaldende med den personkreds, der ikke har lønprivilegium efter KL § 95.

Dette er primært personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender.

Det vil typisk dreje sig om personer, som selv eller hvis nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital. Se Vestre Landsrets dom af 6. januar 1998, 10. afd., B-1350-96, hvor der blev nulstillet over for direktørens samlever, fordi de havde fælles husholdning, og samleveren vidste, at selskabet ikke havde penge til at afregne A-skatter mv.

For så vidt angår personer uden for kredsen af en virksomheds egentlige ledelse og dennes umiddelbart nærtstående, kan nulstilling ske i særlige tilfælde, hvis vedkommende har haft en særstilling i virksomheden med hensyn til løn- og arbejdsvilkår eller en væsentlig økonomisk interesse i virksomhedens drift.

Personen skal have udvist culpaAd 5. Nulstilling forudsætter, at der er udvist culpa. Dette vil være tilfældet, hvis en person i den omhandlede personkreds kan bebrejdes, at udbetaling eller godskrivning af løn til ham selv eller hans nærtstående er fortsat på et tidspunkt, hvor han vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke havde økonomisk evne til at indbetale de indeholdte A-skatter og bidrag.

Det samme vil være tilfældet, hvis han har fortsat lønudbetalingerne til sig selv på et tidspunkt, hvor han vidste eller burde have vidst, at der var en væsentlig risiko for, at beløbene ikke ville kunne indbetales til forfaldstid. Dette kan fx være tilfældet, hvis en direktør fortsat udbetaler løn til sig selv uden at afregne A-skat og bidrag i situationer, hvor der er opstået økonomiske problemer på grund af en stor debitors uventede konkurs, eller hvor en vigtig handelspartner ikke længere ønsker at aftage selskabets produkter. Det kan ligeledes være tilfældet, hvis selskabet vidste eller burde have haft en bestyrket formodning om, at en medkontrahent eller debitor ikke ville eller kunne opfylde sine forpligtelser over for selskabet, idet den erhvervsmæssige risiko for tab i disse situationer bør bæres af den omhandlede personkreds og ikke af staten.

Østre Landsret har den 12. juni 2007 i SKM2007.475.ØLR opretholdt en nulstilling foretaget over for direktøren og eneanpartshaveren A i et anpartsselskab B for de for A indeholdte, men ikke afregnede A-skatter og bidrag vedrørende andet halvår af 2002 og marts 2003. B gik konkurs den 2. februar 2004. Landsretten lagde til grund, at A havde stiftet et nyt selskab, C, med et næsten identisk navn som en direkte følge af, at B ved dom var blevet pålagt at betale en betydelig erstatning. B's aktiviteter blev efter dommen straks overført til C. Ifølge Landsretten måtte A på tidspunktet for stiftelsen af C have været klar over, at B ikke ville kunne overholde sine økonomiske forpligtelser. Desuden havde B i strid med sandheden oplyst, at der ikke var indeholdt A-skat og bidrag for A i andet halvår af 2002. Nulstillingen ansås derfor for at være sket med rette.

►Se også SKM2008.103.ØLR, der vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for nulstilling af A-skat mv. for juli 2001 til februar 2002 var opfyldt. Sagsøgeren havde fra september 1999 været anpartshaver i et anpartsselskab, der i maj 2003 blev taget under konkursbehandling. Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at sagsøgeren efter den 8. juni 2001 besad 60 pct. af anparterne i anpartsselskabet og dermed var majoritetsanpartshaver i den relevante periode. Sagsøgeren var i den omhandlede periode ikke registreret som direktør hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Da sagsøgeren imidlertid i selskabets regnskaber blev betegnet som direktør, og da sagsøgeren i november 2001 førte selvstændige forhandlinger med selskabets revisor og med skattevæsenet om væsentlige økonomiske spørgsmål, fandt landsretten det desuagtet godgjort, at sagsøgeren havde haft bestemmende indflydelse i selskabet og derved havde kunnet disponere enerådende. Derfor havde sagsøgeren ikke været uvidende om, at der i den periode, som blev nulstillet, ikke var økonomisk realitet bag selskabets bogføring vedrørende indeholdt A-skat mv. til myndighederne. ◄

Culpøs adfærd kan også forekomme, hvis parterne i et retsforhold har nær tilknytning til hinanden, fx i familieforhold, eller i forhold, hvor et aktieselskab beherskes af en enkelt eller af en snæver gruppe af kapitalindskydere, og disse tilrettelægger indeholdelsen på en sådan måde, at det offentlige får mindre provenu. Skattecenteret skal i sådanne tilfælde vurdere, om der er tale om en lovlig udnyttelse af skattelovgivningens muligheder, eller om der er tale om dispositioner, som told- og skatteforvaltningen ikke skal respektere.

Efter en samlet bedømmelse af sagen kan nulstilling undlades, hvis lønnen til direktøren mv. har været ubetydelig i forhold til virksomhedens samlede omsætning.