åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Pante- eller anden sikkerhedsret, der ikke er etableret ved gældens stiftelse eller umiddelbart efter, kan omstødes, hvis sikringsakten er foretaget senere end 3 måneder før fristdagen, jf. KL § 70, stk. 1, 1. pkt. ►Det er en betingelse, at panteretten eller anden sikkerhedsret ikke er tilsagt fordringshaveren eller ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold.◄

►Til illustration af kravet om "uden unødigt ophold" er følgende fastslået i UfR.2008.333V:◄

►

I forbindelse med selskabet K's køb af en bil af S betalte K 33.000 kr. kontant, mens restkøbesummen på 260.000 kr. skulle finansieres ved optagelse af lån hos et finansieringsselskab B. K udstedte i den forbindelse et ejerpantebrev på 180.000 kr. med pant i den solgte bil. B skulle for at iværksætte sikringsakten for lånet, der blev udbetalt fredag den 11. februar 2005 kl. 16.09, indlevere ejerpantebrevet til Bilbogen. Da ejerpantebrevet var afsendt mandag den 14. februar 2005, så det med normal postgang først kunne være Bilbogen i hænde og dermed blive indført i dagbogen den 15. februar 2005, var sikringsakten ikke iagttaget uden unødigt ophold, og K's konkursbo fik herefter under en sag anlagt mod B medhold i, at panteretten kunne omstødes i medfør af konkurslovens § 70.

◄

Er pantet stillet til fordel for en af skyldnerens nærstående, udstrækkes omstødelsesperioden til 2 år, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller blev insolvent ved pantsætningen, jf. Kl § 70, stk. 2. Der skal således i dette tilfælde føres et solvensbevis, og bevisbyrden herfor påhviler den begunstigede.

Er pantet eller  en anden sikkerhed, fx en transport, stillet for en gæld, der er stiftet før panteretten, kan sikkerhedsretten omstødes. Tilsvarende gælder, hvis sikringsakten (fx tinglysning, denuntiation) ikke er foretaget umiddelbart efter gældens stiftelse.

Om en transport skal vurderes som en panteret efter KL § 70  eller som en betaling efter KL § 67, afhænger af, om transporten er givet til sikkerhed eller til eje. Hvis transporten er sket til eje, skal en eventuel omstødelse af transporten foretages efter KL § 67, da en transport til eje nedskriver transporthavers fordring umiddelbart efter, at transporten er givet. Er transporten derimod sket til sikkerhed, nedskrives transporthaverens fordring kun i det omfang, der betales i henhold til transporten. En eventuel omstødelse af en transport til sikkerhed skal derfor vurderes efter KL § 70.

Er et pant stillet som sikkerhed for både gammel og ny gæld, er det kun den del af sikkerhedsstillelsen, der sikrer den gamle gæld, der kan omstødes, idet KL § 70 ikke kunne omstøde sikkerhedsstillelsen for den fremtidige gæld, der omfattede perioden efter udstedelsen af transporterklæringernese, se UfR 1977, 489 HD.

I UfR 1999, 817 HD, havde en skyldner givet transport i sine fremtidige tilgodehavender på momsudbetalinger fra det daværende ToldSkat, nu SKAT, på 574.775,40 kr. Sikkerheden blev anmeldt over for ToldSkat den 14. august 1990, og skyldneren gik konkurs den 17. september samme år. Transporthavers pantesikkerhed blev i perioden fra anmeldelsen af transporten (denunciationen) over for ToldSkat, og indtil skyldneren gik konkurs, udvidet med 275.449 kr. Transporthaverens tilgodehavende den 14. august 1990 udgjorde 552.130 kr., og den del af kreditudvidelsen, der måtte anses for sikret af det transporterede momsbeløb, udgjorde herefter 276.681 kr. Den del af momsudbetalingen, svarende til forskellen mellem momsudbetalingen og det sikrede beløb på 276.681 kr., måtte anses for sikkerhed, stillet for tidligere stiftet gæld, som således kunne omstødes efter KL § 70.

Specielt om fordringspant, se afsnit  KL § 70, stk. 1, 2. pkt. bestemmer, at fordringspant, jf. TL § 47 d, i fordringer, kan omstødes, hvis fordringerne er stiftet senere end 3 måneder før fristdagen, og er stillet til sikkerhed for gammel gæld.

Reglen gælder uanset hvornår fordringspantet er tinglyst. Det er således ikke - som det er tilfældet efter bestemmelsens 1. pkt. - nogen betingelse for reglens anvendelse, at sikringsakten, her tinglysningen, er foretaget senere end 3 måneder før fristdagen.

KL § 70, stk. 1, 2. pkt., omfatter på den måde et fordringspant, uanset hvornår pantet er tilsagt, og uanset hvornår det er tinglyst. Det betyder, at bestemmelsen (2.pkt.) vedrører såvel panterettigheder, der er tilsagt uden for omstødelsesperioden, men tinglyst senere end 3 måneder før fristdagen, som panterettigheder, der både er tilsagt og tinglyst 3 måneder før fristdagen eller tidligere.

Afgørende for, om omstødelse kan foretages efter denne bestemmelse, er, hvornår fordringen (der indgår i pantet) er stiftet, dvs. hvornår aktiverne er blevet omfattet af pantet og derved har påvirket pantesikkerhedens størrelse.

Reglen giver på den måde mulighed for at omstøde den udvidelse af fordringspantet, der består i, at nye fordringer stiftes og dermed bliver omfattet af pantet inden for omstødelsesperioden på de 3 måneder før fristdagen.

2. pkt. indeholder ingen adgang til at få fordringspant omstødt i de tilfælde, hvor pantet ikke er tinglyst umiddelbart efter, at gælden er stiftet. 2. pkt. er imidlertid ikke til hinder for at anvende TL § 70, stk. 1, 1. pkt., som er omtalt ovenfor, hvis pantet er tinglyst senere end 3 måneder før fristdagen, men ikke lige efter gældsstiftelsen.

Fordringspant kan omstødes efter både 1. og 2. pkt., hvis pantet er tilsagt og tinglyst inden for omstødelsesperioden. Imidlertid kan fordringspant i fordringer, der er stiftet 3 måneder før fristdagen eller tidligere, ikke efter ordlyden omstødes efter 2. pkt., selv om pantet er tilsagt og tinglyst inden omstødelsesfristen.

Er fordringspantet stillet til fordel for en, der er skyldnerens eller pantsætterens nærstående, jf. KL § 2, er pantsætningen uden retsvirkning. Det samme gælder, hvis nærstående-forholdet indtræder senere, eller hvis en nærstående til skyldneren eller pantsætteren indtræder i panteretten. Dette følger af TL § 47 e, stk. 1.

Specielt om virksomhedspant, se afsnit G.5.10.1 Ifølge KL § 70, stk. 3, kan et virksomhedspant, jf. TL § 47 c, der er tinglyst senest 3 måneder før fristdagen, ikke omstødes. 

Det betyder, at et virksomhedspant, der er tinglyst senest 3 måneder før fristdagen, hverken kan omstødes efter KL § 70, stk. 1, 1. pkt. eller efter samme bestemmelses 2. pkt. Derfor skal virksomhedspant i relation til omstødelse som hovedregel behandles efter bestemmelsen i KL § 70 a.

Ifølge KL § 70 a, som gælder for virksomhedspant, jf. TL § 47 c, der er tinglyst senest 3 måneder før fristdagen og således er uomstødeligt efter KL § 70, stk. 3, som er nævnt lige ovenfor, kan den forøgelse af pantet, der er sket ved, at aktiver senere end 3 måneder før fristdagen (altså aktiver, der er tilført pantet inden for omstødelsesfristen), omstødes. Forøgelsen kan dog ikke omstødes, hvis den fremtrådte som ordinær. Hvis der er tale om en ikke-ordinær forøgelse, kan også efterfølgende forøgelser omstødes, selv om disse kan anses for ordinære.

Det betyder, at en forøgelse af et virksomhedspant, der alene skyldes, at de aktiver, der allerede inden omstødelsesperiodens begyndelse var omfattet af pantet, stiger i værdi, ikke kan omstødes efter KL § 70 a. Der er jo ikke her tale om, at der er tilført pantet nogle aktiver inden for omstødelsesperioden.

Afgørende for, hvornår et aktiv anses for omfattet af virksomhedspantet, er det tidspunkt, hvor aktivet blev erhvervet af skyldneren. Er aktivet ikke erhvervet fra 3. mand, men derimod opstået som følge af skyldnerens dispositioner, hvilket typisk er tilfældet med hensyn til fordringer og immaterielle rettigheder, er tidspunktet for aktivets opståen afgørende.

Som nævnt ovenfor, kan den enkelte forøgelse kun omstødes, hvis panthaver ikke kan godtgøre, at forøgelsen skete på en måde, som fremstod som ordinær.

Det beror på en konkret vurdering, om en forøgelse kan anses for ordinær. Hvis virksomheden fortsætter sine vareindkøb og varesalg i nogenlunde samme omfang som hidtil, må de deraf følgende ændringer i pantets omfang som udgangspunkt anses som ordinære. Derimod er det som udgangspunkt ikke ordinært, hvis virksomheden i omstødelsesperioden øger sine varekøb og dermed pantets omfang, medmindre der kan påvises en forretningsmæssigt begrundet årsag til det øgede indkøb, såsom et særligt fordelagtigt tilbud, omsætningsfremgang eller sæsonbetinget udsving.

Omstødelse kan dog ikke foretages, hvis den samlede forøgelse modsvares af en forringelse af virksomhedspantet eller nettoforøgelse af den sikrede fordring, der er indtrådt efter den nævnte forøgelse.

Reglen betyder kort sagt, at en nettoforøgelse af sikkerheden i et virksomhedspant senere end 3 måneder før fristdagen kan omstødes, medmindre forøgelsen fremtrådte som ordinær.

Er virksomhedspantet stillet til fordel for en, der er skyldnerens eller pantsætterens nærstående, jf. KL § 2, er pantsætningen uden retsvirkning. Det samme gælder, hvis nærstående-forholdet indtræder senere, eller hvis en nærstående til skyldneren eller pantsætteren indtræder i panteretten. Dette følger af TL § 47 e, stk. 1.