Arv, der tilfalder skyldneren før eller under konkursen, indgår i konkursmassen efter KL § 34. Arvefaldet kan dog være udskudt, fx fordi en efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo. I dette tilfælde indgår arven ikke i konkursboet, medmindre arven falder, inden konkursboet afsluttes. Skyldner har i den forbindelse mulighed for at give samtykke til, at arveladerens ægtefælle hensidder i uskiftet bo, jf. KL § 34, stk. 3.

Den arv, som skyldner har i vente, men som endnu ikke er falden, kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning og indgår derfor ikke under konkursen, jf. arvelovens .

Skyldneren kan under konkursen give afkald påden arv, han har i vente, og afkaldet er bindende for konkursboet. Derimod er det kun boet, der gyldigt kan give afkald på arv, som er falden. Der er endvidere mulighed for at søge et afkald på falden arv omstødt efter bestemmelsen i KL § 65, jf. afsnit H.3.12.5.

Er der oprettet testamente, kan enhver, som vil arve, hvis testamentet erklæres ugyldigt, fremsætte indsigelse mod testamentet, jf. arveloven . Indsigelsesretten er en personlig ret, som ikke kan fratages skyldneren i tilfælde af konkurs. Konkursboet kan således ikke rejse indsigelse mod et testamente, der begrænser skyldners arv.