Eksempel - almindeligt delsalg af aktier i ét selskab
|
Transaktion |
Mellemregning |
Anskaffelses-/
afståelsessum |
|
1. Køb af 100 aktier i A/S til kurs 500 |
Antal aktier x kurs
(100 x 500) |
50.000 kr. |
|
2. Køb af 200 aktier i A/S til kurs 800 |
Antal aktier x kurs
(200 x 800) |
160.000 kr. |
|
Samlet anskaffelsessum |
(50.000 + 160.000) |
210.000 kr. |
|
Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie |
Samlet anskaffelsessum/antal aktier
(210.000 / 300) |
700 kr. |
|
3. Salg af 180 aktier i A/S til kurs 1.000 |
Antal aktier x kurs
(180 x 1.000) |
180.000 kr. |
|
Samlet gennemsnitlig anskaffelsessum for solgte aktier |
Antal solgte aktier x gns. anskaffelsessum pr. aktie
(180 x 700) |
126.000 kr. |
|
Gevinst |
Afståelsessum - anskaffelsessum
(180.000 - 126.000) |
54.000 kr. |
|
Anskaffelsessum for den resterende beholdning af aktierne i A/S |
Antal beholdte aktier x gns. anskaffelsessum pr. aktie
(120 x 700), eller
samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier
(210.000 - 126.000) |
84.000 kr. |
Eksemplet illustrerer, hvordan gennemsnitsmetoden virker. Der er tale om, at den samlede anskaffelsessum for aktierne i det pågældende selskab fordeles forholdsmæssigt mellem de aktier der afstås og de aktier, der forbliver i porteføljen.
Den del af den samlede anskaffelsessum, der forholdsmæssigt kan henføres til de solgte aktier, lægges til grund for beregningen af gevinst eller tab i forbindelse med afståelsen.
Den resterende del af den samlede anskaffelsessum er anskaffelsessum for de ikke-solgte aktier og skal fordeles forholdsmæssigt ved senere afståelser.