§ 6, stk. 6 Den afgiftspligtige mængde svovl for kul-, olie- og gasprodukter skal som hovedregel opgøres for hver enkelt brændselstype.

Udleveringsvirksomheder og forbrugsvirksomheder kan imidlertid vælge at beregne svovlindholdet i varerne efter et lagerbalancesystem. Systemet kan benyttes fra begyndelsen af en afgiftsperiode og skal gælde for en periode på mindst 2 år.

Efter lagerbalancesystemet opgøres svovlindhold og mængde således: 

Lagerbeholdning primo Virksomheden skal foretage en opgørelse over svovlindholdet i pct. af varens tørstofvægt for hver enkelt varekategori og af mængden af hver varekategori primo. Det samlede svovlindhold i kg beregnes af lageret, der herefter er primobeholdningen.

Svovlindholdet i lagerbeholdningen primo kan udtrykkes som

p x X/100, hvor X= kg af varen og p = pct. svovl i varen. 

§ 6, stk. 7 Hvis virksomheden ikke har dispensation til at bruge og oplagre brændsler med højere svovlindhold end det generelt fastsatte maksimum, kan svovlindholdet i begyndelseslageret opgøres med udgangspunkt i følgende svovlprocenter:

Kulprodukter 0,9 pct., fuelolie, spildolie og fyringstjære 1,0 pct., gasolier 0,2 pct., jordoliekoks 1,3 pct., benzin og gas 0,05 pct.

Tilført lager For varer, der tilføres lageret, opgøres svovlindholdet efter sælgerens lagerbalancesystem eller sælgerens måling. Hvis varen produceres eller importeres opgøres svovlindholdet efter måling.

For hver gang der er tilført lageret varer af samme varekategori, skal der ske en ny opgørelse af det samlede lager og samlede indhold af svovl i varelageret. Det beregnes herefter, hvor meget svovlindholdet er i varerne i pct. af varernes tørstofvægt.

Svovlindhold i varer tilført lagerbeholdningen i perioden udtrykkes som

q x Y/100, hvor Y = kg af varen tilført lageret og q = pct. svovl i varen.

Fraført lager For varer, der fraføres lageret, beregnes svovlindholdet ved at gange den opgjorte aktuelle svovlprocent med mængden af varer, der fraføres lageret.

Det beregnede svovlindhold af lageret reduceres med de svovlmængder, der fraføres lageret enten opgjort efter lagerbalancesystemet eller efter måling.

Virksomheder, der ikke gennemfører målinger af varer fraført lageret, beregner svovlindholdet i perioden som

r x Z/100, hvor Z = kg af varen fraført lageret og r = pct. svovl i varen beregnet som (p x X + q x Y)/(X + Y).

For fraførsler, hvor der gennemføres målinger, beregnes svovlmængden i perioden som

s x Æ/100, hvor Æ = kg af varen og s = pct. svovl målt i varen.

Lagerbeholdning ultimo Lagerbeholdningen ultimo opgøres som

primo lagerbeholdning (p x X)
+ varer tilført (q x Y)
÷ varer fraført (r x Z) eller (s x Æ)
= lagerbeholdning ultimo.

Eksempel
En forbrugsvirksomhed har 1. januar et lager på 1.000 ton fuelolie med et svovlindhold på 1 pct.. Virksomheden får tilført 400 ton fuelolie med et svovlindhold på 0,5 pct. og bruger herefter 200 ton fuelolie.

Lager primo 1.000.000 kg x 1 pct. = 10.000 kg svovl
Tilført lager 400.000 kg x 0,5 pct. = 2.000 kg svovl
     
Ny opgørelse    
Samlede lager 1.000 ton + 400 ton = 1.400 ton olie
Indhold af svovl 10.000 kg + 2.000 kg = 12.000 kg svovl
Svovlindhold i pct. 12.000 kg /1.400 ton = 0,86 pct.
     
Fraført lager 200 ton x 0,86 pct. = 1.720 kg svovl

Virksomheden skal betale svovlafgift af den forbrugte mængde svovl, dvs.
 

Afgift 1.720 kg x ►20,40 kr.◄ = ►35.088 kr.◄

Hver gang virksomheden får tilført et parti fuelolie, skal der foretages en ny opgørelse, og det gennemsnitlige svovlindhold i pct. beregnes. Denne svovlprocent benyttes til beregning af svovlmængden i den brugte mængde olie, indtil virksomheden får tilført et nyt parti osv. 

Lager ultimo 10.000 kg + 2.000 kg ÷ 1.720 kg= 10.280 kg svovl.

OphørVed ophør med brug af lagerbalancesystemet, skal virksomheden betale afgift af det aktuelle opgjorte svovlindhold i varerne på lageret.