Klager over sagsbehandlingenMed etableringen af enhedsforvaltningen reduceres den hierarkiske opbygning af den statslige skatteforvaltning til SKAT og skatteministeren/skatteministerens departement.

Det betyder, at den mulighed, der tidligere bestod for at klage over en sagsbehandling til en overordnet myndighed, ikke længere er aktuel indenfor SKAT. Endvidere er adgangen til - efter en almindelig ulovbestemt retsgrundsætning - at påklage SKATs stillingtagen til spørgsmål om sagsbehandling til Skatteministeriet som overordnet myndighed afskåret ved bekendtgørelse nr. 409 af 1. maj 2007, § 1. Vedrørende klage over afgørelser om aktindsigt henvises navnlig til bekendtgørelse nr. 437 af 1. maj 2007, jf. lige nedenfor om aktindsigt.

Hvis der er truffet en afgørelse om formelle indsigelser af juridisk karakter, vil klagen herover følge klagevejen over den materielle afgørelse. Hvis der i øvrigt klages over sagsbehandlingen, vil klageadgangen være til Landsskatteretten, forudsat der er tale om en egentlig forvaltningsretlig afgørelse.

I de tilfælde, hvor indsigelser mod sagsbehandlingen hos SKAT ikke resulterer i en forvaltningsretlig afgørelse, vil der som følge af § 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 409 af 1. maj 2007, ikke være nogen klagemulighed til anden administrativ myndighed. Det gælder fx klager over sagsbehandlingstid, klage over mangelfuld vejledning, klage over personlig adfærd eller øvrige klager over  SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed.

►Som følge af den manglende klageadgang har SKAT ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt fastsat retningslinier, der indebærer, at indsigelser af den nævnte art kan behandles hos SKAT, jf. SKM2007.795.SKAT. Retningslinierne giver adgang til, at klager over SKATs sagsbehandling mv. kan behandles to gange i SKAT: Første gang af nærmeste overordnede chef for den enhed, eksempelvis et skattecenter eller en afdeling i Hovedcentret, hvor sagsbehandlingen er foregået, og anden gang af øverste overordnede chef for den pågældende enhed.◄

►Det bemærkes, at indsigelser over SKATs eller en medarbejders brud på tavshedspligten som alt overvejende hovedregel ikke er omfattet af disse retningslinier. Sådanne indsigelser anses for klager over afgørelser om videregivelse af oplysninger, og de er derfor omfattet af det almindelige rekurssystem, jf. SKM2007.794.SKAT. Se dette afsnit under "Videregivelse af fortrolige oplysninger." Videregivelse af fortrolige oplysninger, der klart er foretaget uden for den pågældende medarbejders myndighedsudøvelse, dvs. uden tilknytning til medarbejderens varetagelse af sit arbejde, kan dog ikke anses for en myndighedsafgørelse. Indsigelser over videregivelse i disse særlige tilfælde vil derfor være omfattet af de oven for omtalte retningslinier. Der henvises i øvrigt til afsnittet om videregivelse af oplysninger neden for.◄

I det omfang indsigelse mod en ansats adfærd resulterer i en forvaltningsafgørelse, er klage til departementet afskåret i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1036 af 25. oktober 2005, medmindre der er tale om en egentlig disciplinærsag eller en sag om uansøgt afsked, jf. bekendtgørelse nr. 1036 § 1, stk. 2, hvorefter der i sådanne tilfælde kan klages til departementet.

InhabilitetEfter FVL §  6, stk. 2, afgøres spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil af den myndighed, som skal træffe afgørelsen vedrørende sagens realitet. Afgørelsen kan alene indbringes for en klageinstans i forbindelse med påklage af afgørelsen vedrørende sagens realitet. Klagevejen følger således den materielle sag.

AktindsigtI henhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven kan afgørelser om aktindsigtsspørgsmål påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører, jf. FVL § 16, stk. 4, og OFL § 15, stk. 2.

Det betyder, at klager over afgørelser om aktindsigtsspørgsmål i afgørelsessager, dvs. sager, hvor der er eller vil blive truffet en forvaltningsretlig afgørelse, følger klagevejene for den underliggende sag. Dette gælder uanset om anmodningen om aktindsigt er afgjort efter forvaltningslovens eller offentlighedslovens regler. Klager over afgørelser om aktindsigtsspørgsmål i afgørelsessager kan derfor påklages efter samme regler som den underliggende sag, jf. SFL §§ 5, 8 og 11.

For så vidt angår afgørelser om aktindsigtsspørgsmål i sager, der ikke er afgørelsessager, eksempelvis vejledningssager, administrativ sagsbehandling som led i projektvirksomhed eller told- og skatteforvaltningens stillingtagen til indsigelser over sagsbehandling, er der  ved bekendtgørelse nr. 437 af 1. maj 2007 fastsat særlige regler om klageadgang. Det fremgår af bekendtgørelsen, jf. § 2, stk. 1, at afgørelser om aktindsigt truffet af told- og skatteforvaltningen eller spillemyndigheden i tilfælde, hvor der ikke er klageadgang til Skatteministeriet (eller anden administrativ myndighed) i den sag, begæringen om aktindsigt vedrører, ikke kan påklages til Skatteministeriet. Klage over disse afgørelser kan i stedet ske til Landsskatteretten. Efter § 2, stk. 2, kan afgørelser om aktindsigt truffet af told- og skatteforvaltningen i ansættelses- og personalesager dog påklages til Skatteministeriet. Efter § 2, stk. 3, kan afgørelser om aktindsigt truffet af Skatterådet, Spillenævnet, skatte-, vurderings- eller motorankenævnene i tilfælde, hvor der ikke er klageadgang i den sag, begæringen om aktindsigt vedrører, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det fremgår endvidere af kompetencebestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, at told- og skatteforvaltningen som sekretariat for Skatterådet, Spillenævnet, skatte-, vurderings- og motorankenævnene kan træffe afgørelse i sager om aktindsigt, jf. stk. 1. Endvidere kan Landsskatteretten træffe afgørelse i sager om aktindsigt uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, jf. § 1, stk. 2.

For så vidt angår en nærmere forvaltningsretlig gennemgang af forskellen på henholdsvis afgørelsessager og ikke-afgørelsessager, dvs. anden administrativ virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, henvises til afsnit B. Afgørelser og vejledning mv.

Når en afgørelse om aktindsigt truffet af told- og skatteforvaltningen påklages til Landsskatteretten, behandles klagen i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, jf. bekendtgørelse nr. ►1262 af 24. oktober 2007◄, , § 1, nr. ►40 ◄vedrørende afgørelser om aktindsigt ►og videregivelse af oplysninger◄ efter forvaltningsloven og bekendtgørelsens § 1, nr. ►102◄ vedrørende afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven. Hvis særlige omstændigheder ved en påklaget afgørelse taler for, at klagen afgøres under medvirken af retsmedlemmer, kan retspræsidenten dog bestemme en sådan behandling af klagen uanset reglerne i bekendtgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, 2. pkt.

IndsigtsretVed anmodninger om indsigt mv. efter reglerne i PDL §§ 31-40 er det den dataansvarlige myndighed, virksomhed mv., der har kompetencen til at afgøre, om anmodningen kan imødekommes. Dette udelukker for så vidt angår den offentlige forvaltning ikke sædvanlig forvaltningsmæssig delegation, jf. Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 5. Afgørelser truffet af den dataansvarlige vedrørende den registreredes rettigheder kan indbringes for Datatilsynet til endelig administrativ afgørelse, jf. lovens § 61.

Videregivelse af fortrolige oplysningerEtableringen af enhedsforvaltningen betyder, at udvekslingen af oplysninger i langt højere grad vil ske inden for samme myndighed, jf. afsnit M.3.2.3. Kompetencen til at afgøre, om en fortrolig oplysning skal videregives inden for samme myndighed, tilkommer den, der som følge af sit arbejde har kendskab til oplysningen.

Vurderingen af, om en oplysning kan eller skal videregives til en anden myndighed foretages som hovedregel efter forvaltningslovens §§ 28 - 31, jf. afsnit M.3.2.2. Vurderingen foretages af den myndighed, der er i besiddelse af oplysningen.

Klage over afslag på en anmodning om videregivelse fra en anden forvaltningsmyndighed ►eller et afslag på en anmodning om videregivelse inden for SKAT◄ skal indgives til Landsskatteretten, jf. SFL § 11, stk. 1, nr. 1.

►Hvis den, som en fortrolig oplysning vedrører, er uenig i, at SKAT træffer afgørelse om at videregive oplysningen til en privat, til en anden forvaltningsmyndighed eller inden for Skat, er den pågældende berettiget til at påklage en sådan afgørelse. Klageberettigt er endvidere den, der har modtaget en fortrolig oplysning om tredjemand, og som anser videregivelsen for en overtrædelse af oplysningspligten. Kompetencen til at afgøre en sådan klage følger klagekompetencerne som nævnt ovenfor vedrørende henholdsvis et afslag på en anmodning om aktindsigt fra en privat, et afslag på en anmodning om videregivelse fra en anden forvaltningsmyndighed eller et afslag på en anmodning om videregivelse inden for SKAT, jf. SKM2007.794.SKAT. Er afgørelsen om at videregive oplysningen truffet af egen drift, dvs. uden der foreligger en anmodning som grundlag for videregivelsen, kan den klageberettigede påklage en sådan videregivelse til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Se også afsnit M.3.2.5.◄

ForældelseAfgørelse vedrørende spørgsmål om forældelse af skatte- og afgiftskrav træffes af SKAT i 1. instans. Afgørelse herom kan i henhold til SFL 11, stk.1, nr. 1, indbringes for Landsskatteretten. Reglen i SFL § 41, stk. 1, nr. 5, er en undtagelse herfra, idet der er tale om en eksemplificering af, i hvilke tilfælde en ansættelse kan påklages. Vedrørende fysiske personer og dødsboer vil der derfor være klageadgang til skatteankenævnet og videre til Landskatteretten, såfremt den klageberettigede mener, at ansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for ansættelsens foretagelse.

Omkostningsgodtgørelse og henstandAfgørelse om omkostningsgodtgørelse og henstand afgøres af SKAT. Der er i begge tilfælde klageadgang til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.