Efter § 10, stk. 1 udgør bidragsgrundlaget for selvstændige, der beskattes efter personskatteloven, den personlige indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed i henhold til PSL § 3. Bidragsgrundlaget er med andre ord virksomhedens samlede skattepligtige overskud fra erhvervsvirksomhed, der indgår i indkomstmodtagerens personlige indkomst.

Østre Landsret har i en dom, offentliggjort i SKM2003.416.ØLR fastslået, at sygedagpenge udbetalt til en selvstændig erhvervsdrivende som anvendte virksomhedsordningen ikke skal indgå i beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag.

Landsretten fandt, at der ikke foreligger den fornødne klarhed i hjemmelsgrundlaget for opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag til at anse de til skatteyderen udbetalte sygedagpenge for omfattet af bidragsgrundlaget herfor.

Dommen vedrører direkte kun sygedagpenge modtaget af virksomhedens ejer for en selvstændigt erhvervsdrivende som anvender virksomhedsordningen.

Det er dog told- og skatteforvaltningens opfattelse, at uanset om en selvstændigt erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen eller ej, indgår sygedagpenge, som udbetales til den selvstændigt erhvervsdrivende ikke i beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag.

Det er endvidere told- og skatteforvaltningens opfattelse, at dommen ikke alene har betydning i relation til sygedagpenge, men også i relation til andre lignende overførselsindkomster. Barselsdagpenge og orlovsydelser skal dermed holdes udenfor opgørelsen af beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag i samme omfang som sygedagpengene.

For så vidt angår iværksætterydelse og etableringsydelse fastslog Østre Landsret i TfS 2000, 523 ØLD, at iværksætterydelse skulle indgå i beregningsgrundlaget for en selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke anvendte virksomhedsordningen. Tilsvarende fremgår det af en afgørelse fra Skatteministeriet, Departementet, offentliggjort i TfS 1994, 556 DEP, at iværksætter- og etableringsydelse indgår i beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Endvidere fandt Landsskatteretten i en kendelse offentliggjort i TfS 1996, 606 LSR, at etableringsydelse skulle medregnes ved opgørelsen af bidragsgrundlaget for en selvstændigt erhvervsdrivende, som anvendte virksomhedsordningen. Told- og skatteforvaltningen finder dog, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at behandle sygedagpenge m.v. anderledes i relation til opgørelse af beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag end etablerings- og iværksætterydelse. Det følger herefter af den senere dom i SKM2003.416.ØLR, at sådanne ydelser heller ikke skal indgå i beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag.

Det er herudover told- og skatteforvaltningens opfattelse, at udbetalinger ved sygdom og barsel fra private aftalebaserede ordninger til selvstændigt erhvervsdrivende indgår i beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, hvorimod tilskud til fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende anses for bidragsfri indkomst uden for virksomheden, jf. SKM2005.231.TSS

SKM2006.419.LSR. En selvstændigt erhvervsdrivende, der i 1997 og 1998 havde betalt arbejdsmarkedsbidrag af sygedagpenge, var afgået ved døden i 1998. På baggrund af Østre Landsrets dom i SKM2003.416.ØLR kunne det fastslås, at opkrævningen var ulovhjemlet. Told- og Skattestyrelsen havde på baggrund af dommen udstedt TSS-cirkulære 2004-23, hvorefter bidragsansættelserne fra 1995 og fremefter kunne genoptages, hvis bidragsyderen anmodede herom inden den 1. juni 2005. SKAT blev på baggrund heraf pålagt at genoptage bidragsansættelserne uanset at den pågældende var afgået ved døden, idet anvendelsen af § 13, stk. 8, forudsætter, at det betalte bidrag er opkrævet med lovhjemmel.

Biblioteksafgift, der udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende, indgår i bidragsgrundlaget, jf. TfS 1997, 534 TSS og TfS 1999, 175 TSS, hvorimod honorarmodtagere ikke er bidragspligtige af biblioteksafgift, jf. TfS 1998, 559 LSR.

Ved lov nr. 538 af 6. juni 2007 (L 190 2006/07) er indsat § 10 A i lov om . Efter § 10 A, stk. 1, medregnes ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift ikke i bidragsgrundlaget efter § 10, stk. 1. Loven har virkning for indkomst erhvervet i indkomståret 2007 eller senere, jf. lovens § 4. Lovændringen vil dermed i praksis første gang få virkning for de biblioteksafgiftsbeløb, der udbetales ved udgangen af juni måned 2007.

Landsskatteretten fandt i en kendelse gengivet i SKM2002.168.LSR, at en livsvarig ydelse på finansloven ikke var omfattet af bidragspligt efter arbejdsmarkedsfondsloven.

Overskud, der overføres til medarbejdende ægtefælle, anses i medfør af lovens bemærkninger for at være erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed og indgår derfor i bidragsgrundlaget hos den medarbejdende ægtefælle.

Derimod fragår hverken udgifter til præmier til privattegnede pensionsordninger eller det arbejdsmarkedsbidrag, der påhviler den selvstændigt erhvervsdrivende, i opgørelsen, selv om disse skattemæssigt er fradragsberettigede i den personlige indkomst efter PSL § 3. Dette fremgår af § 10, stk. 1, sidste pkt.

Det bemærkes, at indtægter, der er kapitalindkomst efter PSL § 4 ikke indgår i bidragsgrundlaget. Det betyder, at der normalt ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af eksempelvis renteindtægter og -udgifter, skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven samt fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Det samme gælder indkomst ved selvstændig virksomhed i henhold til PSL § 4, stk. 1, nr. 10 og 12, som typisk er passiv udlejningsvirksomhed og skibsvirksomhed med flere end 10 ejere. 

Skatteministeren har i TfS 1994, 293 udtalt, at pensionister, der driver erhvervsvirksomhed ved at udleje fast ejendom uden for virksomhedsskatteloven, skal betale arbejdsmarkedsbidrag også af den del af lejeindkomsten, som går til at dække renteudgifterne på ejendommen.

Endelig bemærkes, at modtagere af udbetalinger, som findes at have sammenhæng med tidligere selvstændig erhvervsvirksomhed er bidragspligtige, og udbetalingerne indgår i bidragsgrundlaget, jf. §§ 7, stk. 1, litra b, og 8, stk. 1, litra d, om pensionslignende ydelser,  der har sammenhæng med tidligere erhvervsforhold her i landet. Se TfS 1994, 826 ØLD og TfS 1997, 450 Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondenes afgørelser.

VirksomhedsunderskudEfter § 10, stk. 1, 2. pkt. reducerer negativ personlig indkomst bidragsgrundlaget i samme omfang, som den kan fremføres til fradrag i virksomhedens personlige indkomst efter PSL § 13, stk. 3 og 4. Bidragsgrundlaget for lønindkomst kan ikke nedsættes ved modregning af underskud fra erhvervsvirksomheden, jf. TfS 2000, 171 LSR. Det underskud, der kan fremføres, reduceres således med årets lønindkomst, uden at årets arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomsten nedsættes.

Efter personskatteloven modregnes underskuddet ved skatteberegningen i den personlige indkomst (for enlige) i det år, det konstateres, og derefter i indkomstmodtagerens positive nettokapitalindkomst. I de følgende år modregnes det resterende underskud først i en eventuel positiv nettokapitalindkomst, der ikke reducerer bidragsgrundlaget, og derefter i den personlige indkomst, som reducerer bidragsgrundlaget.
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende i fremførselsåret også har personlig indkomst, der ikke stammer fra virksomheden (f.eks. løn), kan der modregnes i virksomhedsoverskud - og dermed i bidragsgrundlaget vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed - før der modregnes i løn - uden virkning for lønmodtagerbidraget. I øvrigt henvises til A.A.2.3, der nøje beskriver skattereglerne for underskudsfremførsel efter PSL § 13.

Underskudsreglerne i § 10 kan i oversigtsform resumeres som følger:

Underskudsåret:
  • Underskuddet i virksomheden reduceres med positiv personlig indkomst og positiv kapitalindkomst hos den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle.
  • Modregning af virksomhedsunderskud reducerer ikke lønmodtagerbidraget.
  • Modregning af virksomhedsunderskud reducerer ikke et eventuelt positivt bidragsgrundlag vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed hos en eventuel ægtefælle.
  • Til modregning i bidragsgrundlaget vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed kan fremføres virksomhedsunderskud og anden negativ personlig indkomst, der ikke skyldes pensionsindbetalinger, i det omfang beløbet ikke overstiger den negative personlige indkomst, der fremføres efter reglerne i personskatteloven.
  • Ved flere negative indkomstkomponenter anses negativ personlig indkomst, der skyldes pensionsindbetalinger, for at være modregnet i egen og ægtefælles positive kapitalindkomst og ægtefælles personlige indkomst før virksomhedsunderskud m.v. Det gælder både i og uden for virksomhedsordningen.
  • Den del af fremførselsberettiget negativ personlig indkomst efter personskatteloven, der herefter skyldes pensionsindbetalinger, kan ikke fremføres til fradrag i bidragsgrundlaget.
Fremførselsåret:
  • Underskud, der er fremført til modregning i bidragsgrundlag, reduceres med egen og ægtefælles positive kapitalindkomst, inden der modregnes i positivt bidragsgrundlag vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed.
  • Hvis den erhvervsdrivende har anden positiv personlig indkomst (f.eks. løn) end overskud fra virksomhed modregnes der i virksomhedsoverskuddet først.
  • Resterende underskud kan fremføres i det omfang, det kan rummes i personlig indkomst, der fremføres efter reglerne i personskatteloven.

OphørNår en selvstændigt erhvervsdrivende, der har ladet sig beskatte efter personskatteloven, ophører med at drive virksomhed, opstår spørgsmålet, om eventuelle avancer i forbindelse med ophøret, skal medregnes til bidragsgrundlaget.

Spørgsmålets besvarelse afhænger af, om de pågældende avancer ved afståelse af virksomhedens aktiver beskattes som personlig indkomst og således har karakter af virksomhedsindkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Dette gælder, uanset om avancen er konstateret under virksomhedsforløbet eller i forbindelse med ophør, se TfS 1995, 76 DEP.

På baggrund af ovennævnte kan det konstateres, at i hvert fald overskud ved salg af varelager og immaterielle aktiver indgår i bidragsgrundlaget, mens avance i forbindelse med salg af fast ejendom, der beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven, er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag, da fortjenesten er kapitalindkomst.

Skatteministeriet har truffet afgørelse om, at EU-ophørsstøtte, der udbetales i henhold til lov om ophørsstøtte til jordbrugere, ikke er omfattet af bidragspligten for selvstændigt erhvervsdrivende, idet støtten ikke har karakter af virksomhedsindkomst, se TfS 1995, 427 DEP.