En aftale om køberet vedrørende en fast ejendom er en forpligtelse for ejeren af ejendommen til at afstå denne til køberettens indehaver, normalt inden for et vist nærmere tidsrum. En køberetsaftale er derfor heller ikke overdragelse i lovens forstand, idet retten er suspensivt betinget af, at den til køberetten berettigede ønsker at udnytte køberetten. Først ved køberettens udnyttelse foreligger der en overdragelse.

Det bemærkes, at aftaler vedrørende overdragelse af fast ejendom er undtaget fra beskatning efter KGL § 29, jf. KGL § 30, stk. 1, nr. 1. Se eventuelt nærmere LV Almindelig del afsnit A.D.2.18.3.2. ►Der er imidlertid den 5. december 2007 fremsat lovforslag nr. L 31, der indeholder forslag til nye regler om beskatning af finansielle aftaler mellem familiemedlemmer på fast ejendom, og som skal have virkning for aftaler, indgået den 5. december 2007 eller senere, jf. nærmere herom nedenfor.    ◄

På en ejendom, erhvervet i 1968, var i 1977 i forbindelse med en forpagtningskontrakt indrømmet en vederlagsfri køberet. Efter forpagtningskontraktens bortfald i 1982 på grund af misligholdelse, blev en ny køberet til anden side indrømmet i 1983 mod vederlag. Avancen herved blev ikke beskattet, idet indrømmelsen af køberet i 1977 ikke blev anset for at afbryde klagerens ejertid, TfS 1989, 21 LSR.

Vederlag for indrømmelse af køberetModtager den, der giver en anden en køberet til sin ejendom, vederlag herfor, anses dette som et vederlag for påtagelsen af en rådighedsindskrænkning, se afsnit E.J.2.1. Fortjenesten skal da beskattes.

Vederlag for overdragelse af køberetHvis køberetten som sådan overdrages mod vederlag, er dette skattepligtigt for overdrageren, hvis udnyttelse af køberetten og påfølgende salg af ejendommen ville have medført beskatning, TfS 1988, 613 LSR. Det er dog en betingelse, at køberetten på overdragelsestidspunktet repræsenterer en økonomisk værdi.

En interessent i et byggefirma overdrog sin andel af køberetten til de resterende parceller i et udstykningsområde til nogle af firmaets kreditorer til fuld afvikling af deres tilgodehavender for en pris af 20.000 kr. pr. parcel. Landsretten lagde med henvisning til en under sagen afgivet skønserklæring til grund, at køberetten efter sit indhold ikke repræsenterede nogen selvstændig økonomisk værdi ved overdragelsen til kreditorerne, hvilket bekræftedes af den senere prisudvikling i området. Der kunne herefter ses bort fra, at der ved aftalerne med kreditorerne blev fastsat en pris på 20.000 kr. pr. parcel, idet prisfastsættelsen efter det oplyste skete for at nå frem til det beløb, som omtrentligt modsvarede den samlede gældsbyrde og blev opretholdt, efter at den lokale skattemyndighed havde tilkendegivet, at aftalerne ikke ville udløse noget skattetilsvar, Vestre Landsrets dom af 17. juni 1985.

Indebærer køberetten en gaveMellem uafhængige parter vil det normalt når der gives en køberet (og når der gives en forkøbsret), være aftalt, at ejendommens handelsværdi på tidspunktet for køberettens udnyttelse skal lægges til grund. Men selv om aftalen går ud på, at det er handelsværdien på tidspunktet for køberettens indrømmelse, kan det normalt ikke statueres, at der foreligger en gave til køberen, når der er tale om uafhængige parter.

Som eksempel kan nævnes en Vestre Landsrets dom af 6. december 1978 (skd. 1979.49.103). En enke overdrog den i hendes ejendom beliggende manufakturforretning til en uafhængig trediemand, som samtidig lejede manufakturforretningens lokaler i ejendommen. Lejekontrakten indeholdt bl.a. en bestemmelse om, at manufakturhandleren skulle have forkøbsret til ejendommen til en pris, der aldrig måtte overstige 300.000 kr. Efter at enken i 1975 var afgået ved døden, solgte hendes bo i overensstemmelse med forkøbsretten ejendommen til manufakturhandleren for 300.000 kr. Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at enken helt eller delvist havde ydet nogen skattepligtig gave.

Hvis der derimod handles mellem parter, der ikke kan anses for uafhængige, kan der foreligge en gave svarende til differencen mellem den ved køberettens indrømmelse fastsatte pris og den ved køberettens udnyttelse konstaterede handelsværdi.

Det vil være tilfældet, når der er tale om 1) Parter, der befinder sig inden for det normale gavemiljø (nært beslægtede eller lign.), 2) Arbejdstager i forhold til arbejdsgiver, UfR 1977, 460 HRD (skd. 1977.42.218) og LSRM 1970, 101 LSR, 3) Aktionær i forhold til selskab og omvendt.

I LSRM 1979, 56 LSR erhvervede en fader med 3 sønner, hvoraf den ene endnu var mindreårig, en landbrugsejendom på den måde, at han og de 2 sønner ejede ejendommen i lige sameje, medens den mindreårige fik tilsikret ret til fra sit fyldte 21. år at indtræde som medejer for 1/4 med samme købesum med tillæg af senere fra de 3 samejere tilført kapital. Den pågældende blev myndig i 1969, men udnyttede først køberetten i 1972. Landsskatteretten fandt, at der ikke ved den oprindelige aftale var tale om en »normal« gensidig bebyrdende retshandel. Forskellen mellem ejendommens værdi ved køberettens udnyttelse og det for ejendommen ydede vederlag blev herefter betragtet som en gave til køberen.

Endvidere kan nævnes Østre Landsrets dom af 15. marts 1979 (skd. 1979.50.207), hvor en økonomisk fordel ved udnyttelse af en køberet ikke blev anset for indkomstskattepligtig, hverken som arbejdsvederlag eller som gave. Forholdet var det, at et ældre ægtepar, hvor hustruen var svagelig, i 1964 gav et ægtepar en køberet til deres villa til handelsværdien i 1964, idet køberetten dog først kunne udnyttes ved sælgerægteparrets død eller fraflytning. Indehaverne af køberetten solgte deres eget parcelhus og flyttede ind i en lejlighed i den omhandlede villa på normale lejevilkår, idet aftalen bl.a. gik ud på, at hustruen, der var sygehjælper, skulle yde det ældre ægtepar pleje, hushjælp m.v. mod normal betaling, i hvilken anledning hun opsagde sin hidtidige deltidsstilling.

SKM2004.145.LR. En andelsboligforening påtænkte efter en modernisering af boligerne at udstede en køberet til de medlemmer, der ikke ønskede at købe deres bolig med det samme. Ligningsrådet fandt, at en udstedelse af en køberet ville medføre, at der skulle ske udlodningsbeskatning efter ligningslovens § 16 A af køberettens værdi. Udlodningsbeskatningen skulle ske på tidspunktet for tildelingen af køberetten. Ligningsrådet fandt desuden, at andelsboligforeningen ville være skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de udlejede boliger til ikke-medlemmerne, og at skattepligten indtræder ved afståelsen af den enkelte bolig. Se i øvrigt LV 2004-2, afsnit S.F.1.

Forældrekøb og køberetter►Skatterådet har taget stilling til  de skatte- og gaveafgiftsmæssige konsekvenser af tildeling af køberetter til børn i nogle konkrete situationer i forbindelse med forældrekøb mv.:◄

►SKM2007.846.SR◄.►Skatterådet bekræftede, at en far ved anvendelse af en køberetsaftale kunne overdrage en ejerlejlighed til sin søn til en pris, der svarede til faderens købspris med tillæg af evt. forbedringer. Med henvisning til U 1977.460 H er det stadfæstet, at det ved udnyttelsen af en køberetsaftale mellem interesseforbundne personer, er ejendommens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet, der skal anvendes ved opgørelsen af den skattemæssige avance. Af punkt 14 i værdiansættelsescirkulæret fra 1982 fremgår det dog, at den i en køberetsaftale angivne købesum/salgssum mellem personer, der er omfattet af cirkulæret, vil kunne lægges til grund som den skatte- og afgiftsmæssige værdi på udnyttelsestidspunktet, hvilket vil sige, at der hverken skal betales gaveafgift eller  skat af ejendomsavancen. Anvendelsen af denne regel forudsætter dog, at der ikke var et misforhold mellem den aftalte købesum og ejendommens værdi på det tidspunkt, hvor køberetten tidligst kunne være gjort gældende. Skatterådet lagde ved besvarelsen vægt på, at de interesseforbundne parter havde løftet den skærpede bevisbyrde, som må kræves i spørgsmål af denne karakter, ved at køberetsaftalen var indgået før ejerboligen reelt blev overtaget, og ved at køberetsaftalen var tinglyst og dermed officielt registreret. Herved var sælgeren afskåret fra at sælge ejerlejligheden til 3. mand uden sønnens godkendelse.  ◄

►SKM2007.847.SR◄. ►Skatterådet svarede "Nej" til, at en mor på et ikke nærmere angivet tidspunkt uden skatte-og gaveafgiftmæssige konsekvenser kunne afstå 2 ejerboliger til sine 2 børn til en pris, der for den ene ejerlejligheds vedkommende svarede til spørgerens anskaffelsessum og for den anden ejerboligs vedkommende svarede til den offentlige vurdering den 1. oktober 2003. Med henvisning til U 1977.460 H er det stadfæstet, at det ved udnyttelsen af en køberetsaftale mellem interesseforbundne personer, er ejendommens handelsværdi på udnyttelsestidspunktet, der skal anvendes ved opgørelsen af den skattemæssige avance. Af punkt 14 i værdiansættelsescirkulæret fra 1982 fremgår det dog, at den i en køberetsaftale angivne købesum/salgssum mellem personer, der er omfattet af cirkulæret, vil kunne lægges til grund som den skatte- og afgiftsmæssige værdi på udnyttelsestidspunktet, hvilket vil sige, at der hverken skal betales gaveafgift eller skat af ejendomsavancen. Anvendelsen af denne regel forudsætter dog, at der ikke var et misforhold mellem den aftalte købesum og ejendommens værdi på det tidspunkt, hvor køberetten tidligst kunne være gjort gældende. Skatterådet lagde ved besvarelsen vægt på, at det ikke af en fremsendt køberetsaftale, der den 1. december 2003 var indgået mellem spørgeren og børnene, udtrykkeligt fremgik, hvornår køberetterne tidligst kunne være udnyttede, og at det som følge heraf ikke var muligt at konstatere, om der på dette tidspunkt var et misforhold mellem de aftalte overdragelsessummer og ejerboligernes faktiske værdi. ◄

►Se også SKM2007.859.SR, SKM2007.861.SR, SKM2007.865.SR og SKM2007.866.SR.◄

►Lovforslag om lagerbeskatning af køberetter på fast ejendom◄►§ 29 i kursgevinstloven indeholder hovedreglen om beskatning  af finansielle kontrakter - terminskontrakter og købe- og salgsretter - og i § 30 opremses undtagelserne fra hovedreglen. Som den første undtagelse fra § 29 anføres "aftaler vedrørende fast ejendom". Det er omfanget af denne undtagelse, der nu ønskes begrænset.◄

►Efter lovforslaget skal køberetter og andre finansielle kontrakter mellem familiemedlemmer vedrørende fast ejendom, der kan have en løbetid på mere end 12 måneder, omfattes af kursgevinstlovens § 29.◄

►Herved bliver aftalerne omfattet af lagerbeskatningen, dvs. beskatning af indkomstårets værdistigning/-fald.Ved fastsættelsen af den skattepligtige gevinst og tab på køberetsaftalen anvendes den offentlige vurdering som udtryk for den faste ejendoms markedsværdi.◄

►Lovforslaget medfører, at en aftale om køberet, der giver ret til at købe en fast ejendom, er omfattet af § 29, når aftalens seneste udnyttelsestidspunkt ligger mere end 12 måneder efter indgåelsestidspunktet. En aftale, hvorefter køberetten kan aktiveres allerede dagen efter dens indgåelse, vil være omfattet af § 29, når den tillige kan udnyttes efter mere end 12 måneder.◄

►Det er en forudsætning, at aftalens parter er personer som nævnt i boafgiftslovens § 22. Det er derfor en forudsætning at køberetten tildeles til ejerens ◄

►a) afkom, stedbørn og deres afkom,◄

►b) afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle,◄

►c) forældre, ◄

►d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,◄

►e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, eller◄

►f) stedforældre og bedsteforældre.◄

►Både ejeren af ejendommen (den potentielle sælger) og køberetsindehaveren (den potentielle køber) bliver herefter skattepligtig af gevinst og tab på køberetsaftalen. ◄

►Fysiske personer kan efter gældende regler kun fradrage tab på finansielle kontrakter i gevinster på lignende finansielle kontrakter m.v. ◄

►Det følger endvidere af kursgevinstlovens § 33, at hvis en fast ejendom er erhvervet på baggrund af en køberet m.v. omfattet af kursgevinstlovens § 29, vil handelsværdien blive anvendt som anskaffelsessummen ved en senere beregning af fortjeneste ved afståelse. Tilsvarende vil handelsværdien blive anvendt som afståelsessummen for overdrageren af den faste ejendom.◄

►Det foreslås derfor, at tab på køberetter m.v. vedrørende fast ejendom tillige vil kunne fradrages i sælgerens afståelsessum på den faste ejendom som aftalen vedrører. Tilsvarende vil køberen kunne tillægge sit eventuelle tab på aftalen til anskaffelsessummen.◄

►Tab, der opstår indtil udnyttelse af køberetten/udløbet af køberetten, skal anvendes/fremføres efter de almindelige regler i kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3. Det er således blot det »resterende« tab, der kan anvendes i anskaffelsessummen/salgssummen på ejendommen ved det faktiske køb/salg af ejendommen i forbindelse med udnyttelsen af køberetten.◄

►Erhverves aftalen ved gave, fastsættes anskaffelsessummen efter reglerne i kursgevinstlovens § 34. Det følger heraf, at hvis der er sket gavebeskatning ved tildelingen, anvendes værdien, der er anvendt ved beregningen af gaveafgiften, som anskaffelsessum. Hvis der ikke er sket gavebeskatning som følge af, at der ikke har været misforhold mellem den aftalte købesum og ejendomsværdien på det tidligste udnyttelsestidspunkt, vil handelsværdien på nul skulle betragtes som anskaffelsessum.◄

►Efter lovforslaget skal de nye regler om beskatning af finansielle aftaler mellem familiemedlemmer på fast ejendom have virkning for aftaler, indgået den 5. december 2007 eller senere.  ◄

En erstatning for retsstridig krænkelse af en tilsagt forkøbsret til en fast ejendom kunne ikke anses som fortjeneste ved ejendomssalg eller ved afståelse af retten i henhold til udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt, LSRM 1976, 137 LSR.