Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen jf. LL § 7 Q, stk. 3. Se også SKM2006.672.VLR.

SKM2007.811.BR vedrørte spørgsmålet om fradragsret for revisorudgifter i forbindelse med besvarelse af skatteforvaltningens forespørgsler vedrørende et selskabs selvangivelse. Byretten udtalte, at det er af afgørende betydning for retten til fradrag, om udgifterne til revisor helt eller delvist er afholdt før eller efter, at der er indledt en skattesag, jf. LL § 7 Q, stk. 3. Der foreligger utvivlsomt en skattesag, når skatteforvaltningen med en agterskrivelse har tilkendegivet sin uenighed med skatteyderen. Det var imidlertid rettens opfattelse, at der også foreligger en skattesag, hvis skatteforvaltningen før dette tidspunkt har tilkendegivet over for skatteyderen, at man stiller spørgsmål ved berettigelsen af dennes skattemæssige dispositioner, som for eksempel muligheden for afskrivninger på fast ejendom og ansættelsen af værdien af fri bil, og når dette giver anledning til nærmere drøftelser mellem skatteforvaltningen og skatteyderens rådgivere. I det foreliggende tilfælde havde skatteforvaltningens brev til skatteyderen givet anledning til andet end blot fremskaffelse af dokumentationsmateriale, idet revisor havde haft både møder og drøftelser med skatteforvaltningen inden agterskrivelsen. Som følge heraf anså retten skatteforvaltningens brev til skatteyderen som indledningen til en skattesag og revisorens efterfølgende arbejde udført som led i behandlingen af skattesagen. Udgiften hertil kunne derfor ikke fradrages, jf. LL § 7 Q, stk. 3.◄

Der er mulighed for at få omkostningsgodtgørelse i visse skattesager, se nærmere i Processuelle regler på SKATs område, afsnit K.