Fastlæggelsen af afståelsestidspunktet kan være afgørende for, i hvilket indkomstår beskatningen foretages. Endvidere kan afståelsestidspunktet have betydning i forbindelse med ikrafttrædelsesregler for ny lovgivning. Erhvervelsestidspunktet kan have betydning for anvendelsen af overgangsregler i forbindelse med ny lovgivning. Slutteligt har afståelsestidspunktet i kombination med erhvervelsestidspunktet betydning for fastlæggelsen af ejertidens længde i de tilfælde, hvor ejertidens længde er afgørende for beskatningen af fortjenesten eller tabet.

Det, der er afgørende for fastlæggelsen af erhvervelses- og afståelsestidspunkterne er, hvornår der foreligger endelig og bindende aftale om erhvervelsen, henholdsvis afståelsen. Se SKM2001.126.HR, hvor Højesteret af de grunde, der var anført af landsretten tiltrådte dennes afgørelse, om hvorvidt to skatteyderes anparter alle kunne anses for erhvervet ved selskabets stiftelse i 1990. Situationen var, at to brødre sammen med en tredje bror og et af de tre brødre i fællesskab ejet selskab B i 1990 stiftede selskabet A. Hver af de tre brødre ejede nominelt 22.000 kr., mens selskabet B ejede nominelt 24.000 kr. Den 1. september 1994 overdrog den tredje bror sin anpartspost til de to øvrige. Samtidig overdrog selskabet B hele sin anpartspost til den ene bror. Den 30. september 1994 blev der i selskabet gennemført en kapitaludvidelse på nominelt 1.000 kr. til kurs 260.000. Ultimo 1994 sælger de to brødre deres anparter i A, hvorved de realiserer et tab. Vestre Landsret fandt, at de anparter, der er erhvervet den 1. september 1994 også skattemæssigt må anses for anskaffet på dette tidspunkt. Anparterne der er erhvervet ved kapitalforhøjelsen skal i medfør af dagældende ABL § 6, stk. 4 anses for erhvervet på tidspunktet for moderanparterne, henholdsvis den 1. juli 1990 og 1. september 1994. Anparterne måtte således fordeles forholdsmæssigt i relation til fastlæggelsen af anskaffelsestidspunktet.

I SKM2004.468.ØLR drejede sagen sig om afståelsestidspunktet for en aktiepost, hvortil der var indgået en køberet. Selskabet havde i 1999 sammen med to andre aktionærer solgt 75 pct. af aktiekapitalen i et it-selskab og havde samtidig aftalt med det købende selskab, at dette selskab i perioden 1/8 2001 til 31/4 2002 havde en uigenkaldelig option på at erhverve de resterende aktier for 92 mio. kr. Det var endvidere aftalt, at såfremt køberetten ikke blev udnyttet, havde selskabet ret til at sælge aktierne til det købende selskab for 121 mio. kr. Efter aftalen var selskabet afskåret fra at disponere over aktierne i strid med køberetten. Under henvisning til den kombinerede købe- og salgsret samt den betydelige prisforskel på de to rettigheder fandt landsretten, at det i 1999 måtte have været klart for parterne, at køberetten ville blive udnyttet af det købende selskab. Retten fandt herefter, at aktierne i skattemæssig henseende var afstået i 1999. Da selskabet i 1999 havde ejet aktierne i mindre end 3 år, var avancen skattepligtig.

Se endvidere SKM2002.399.VLR, hvor afståelsestidspunktet blev udskudt som følge af uenighed om teksten i en deponeringsaftale.

Ejer en aktionær aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede, "FIFO-princippet", jf. ABL § 5. Efter ABL § 5, stk. 2 medregnes aktier, der er båndlagt efter ligningslovens § 7 A, først efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.

Ved afståelse af aktieretter, konvertible obligationer eller tegningsretter m.v. gælder ligeledes, at de retter, som knytter sig til de ældste aktier, anses for først afstået, jf. ABL § 1 jf. ABL § 5, stk. 2

Denne såkaldte først ind - først ud - regel er obligatorisk. Se nærmere om reglen afsnit S.G.5.1.