Fortjenester ved afhændelse af skibe, som anvendes i tonnageskatteordningen, skal medregnes i rederiets skattepligtige indkomst og dermed beskattes efter de almindelige regler. Fortjenesten opgøres for hvert enkelt skib som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedring. Ved opgørelsen af den avance, der i et indkomstår kommer til beskatning efter disse bestemmelser, kan der fradrages tab på skibe, der både erhverves og afhændes inden for det samme indkomstår.