Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. september 2007) --- |
SKM2007.716.ØLR | Fraflytningsbeskatning - aktieavance (11. oktober 2007) |
|
Ophører en persons skattepligt efter KSL § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette tidspunkt. Ved fraflytninger indtil 31. maj 2003 gælder dette dog kun for aktier omfattet af ABL § 1 (Tidl. § 2) , hvis aktionæren er omfattet af den i ABL § 4 (tidl.§11, stk. 2- 4), nævnte personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Reglerne for den skattemæssige behandling af aktier ved fraflytning fremgår af Lov nr.1413 af 21.december 2005 ABL § 38 (tidl. §13 a).
Hensigten med ABL § 38 (tidl.§13 a) er at modvirke skatteflugt. Der skal ved skattepligtsophør i forbindelse med fraflytning ske beskatning af den urealiserede fortjeneste, der er optjent på visse aktier indtil tidspunktet for fraflytningen. Det samme gælder ved flytning af skattemæssigt hjemsted til andet land i medfør af en DBO.
Formålet er at beskatte fortjeneste, der er optjent her i landet. Derfor forudsætter skattepligten tilknytning her til landet af en vis varighed. Se nærmere afsnit S.G.19.4.
Skattepligtige avancer efter ABL § 38(Tidl.§ 13 a), behandles på samme måde som hvis aktierne blev afstået på tidspunktet for fraflytningen.