Særligt fradrag indrømmes søfarende, der er skattepligtige efter KSL § 1, og som
  1. erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart
  2. erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et udenlandsk skib i udenrigsfart
  3. erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.
 
 
PartrederePersoner, der oppebærer lønindtægt ved tjeneste om bord på et af loven omfattet skib, i hvilket de som partredere eller interessenter ejer en andel på højst 10 pct., er ligeledes berettiget til fradrag.   
Er ejerandelen over 10 pct., anses de pågældende i det hele for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, idet såvel hyren som overskud eller underskud vedrørende skibet er afkast af denne virksomhed, og de pågældende er derfor ikke berettiget til det særlige fradrag.  
 
 
LønindtægtFradraget gives i lønindtægt erhvervet ved tjeneste ombord herunder tjeneste i den tid, skibet ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning. Lønindtægt er enhver skattepligtig indtægt i penge eller i penges værdi, herunder hyre, lønning eller andet arbejdsvederlag, provision, drikkepenge og lignende, som en sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde eller tjeneste ombord. Hertil henregnes også beløb, der udbetales sømanden under midlertidige ophold i land, samt dagpenge, som rederen udbetaler efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og bjærgeløn.
Landsskatteretten fandt, at lønnen til en elektrotekniker, hvis arbejde bestod i betjeningen af navigationssystemerne på skibe udrustet til seismiske undersøgelser, blev anset for optjent om bord, idet de udførte arbejdsopgaver var en bestanddel af og indgik som led i skibets almindelige drift.   
Uanset, at den pågældende ikke var ansat af rederiet, berettigede den optjente løn til fradrag efter sømandsfradragsloven, jf. TfS 1996, 33 LSR.   
Fradraget gives i lønindtægt før fradrag af beregnet arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag, ►ATP og indbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 19 (arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger), jf. TfS 1996, 873 LSR og TfS 2000, 383 TSS. Told- og Skattestyrelsen har udsendt TSS-cirkulære 2000-13, et genoptagelsescirkulære vedrørende ATP, AUD og indbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 19. Der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår. Hvis fristen for ordinær genoptagelse er overskredet, kan der efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse. Det vil i det dette tilfælde sige for skatteansættelser for indkomstårene 1993 eller senere. Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr. for det enkelte indkomstår. Se desuden reglerne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse, se, afsnit A.H.2.◄
 
Fri kost/kostpengeKostpenge, der udbetales i stedet for fri kost ombord skal medregnes til lønindtægten ombord med det faktisk udbetalte beløb. ►Værdien af fri kost medregnes fra d. 1. januar 2000 ikke længere i den skattepligtige indkomst.◄  
Dansk skibDefinitionen på dansk skib fremgår af Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. § 2. Herefter forstås ved dansk skib et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttoregistertonnage på 100 tons/en bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Ved LSR kendelse af 24. feb. 1994 TfS 1994, 613, er søfolk ombord på Fiskeriministeriets redningsskibe ikke anset omfattet af særlig fradragsloven, idet skibets anvendelse til fiskerikontrol og bjærgningsopgaver, ikke opfylder betingelserne i § 2 om udelukkende erhvervsmæsig anvendelse. Kendelsen er stadsfæstet TfS 1997, 142 ØLD. Et skib, der er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, sidestilles med et skib, der er registreret med hjemsted her i landet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi (bareboat charter). Et skib, der er registreret med hjemsted her i landet, men som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk rederi, anses ikke for et dansk skib.
►Definitionen af "dansk skib" som angivet i Lov om særlige fradrag for sømænd m.v. har betydning for lempelse efter ligningslovens § 33 C, derfor anvendes lovens § 2 også på skibe, som ikke nødvendigvis er omfattet af loven i sin helhed. Dette gælder f.eks. visse skibe i begrænset fart.◄
 
UdenrigsfartUdenrigsfart er dels fart, der overvejende finder sted mellem havne uden for et område, der i Nordsøen begrænses af meridianen 3 grader øst og breddeparallellen 61 grader nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 grader nord, og dels fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende inden for det nævnte område, og havne uden for området. Bjærgningsvirksomhed, der i det væsentligste udøves uden for det nævnte område anses også for udenrigsfart, jf. § 2, nr. 2.   
Indre vandveje, såsom indsøer, floder og kanaler henregnes til området, når indsejlingen er sket fra et sted på kystlinjen, der er beliggende inden for området.
►En sømands sejlads med to katamaranfærger (uden passagerer) fra Australien til Danmark blev anset for erhvervsmæssig sejlads i udenrigsfart efter Lov om særlige fradrag til sømænd m.v., og berettigede til fradrag efter loven under transporten til Danmark. Færgerne var danske skibe, der var indrettet til person- og godstransport, og skulle sejle i indenrigsfart i Danmark, TfS 2000, 390 LSR.
◄ 
 
NærfartSom nærfart anses fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det ovenfor nævnte område, bortset fra fart med
 
  1. skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder           
  2. skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og         
  3. skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende, eller som ikke har egne fremdrivningsmidler.
 
Begrænset fartRutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil, anses for sejlads i begrænset fart. ►Sejlads i begrænset fart giver ikke ret til fradrag efter Lov om særlige fradrag til sømænd m.v.
◄ 
Hvornår er et skib i udenrigsfart/nærfartI § 1 i Skd. bek. nr. 689 af 14. nov. 1988 om beskatning af sømænd mv. er det med hjemmel i lovens § 6 bestemt, at et af loven omfattet skib skal anses for at være i udenrigsfart
  1. i den tid, det er uden for det område, der i Nordsøen begrænses af meridianen 3 grader øst og breddeparallellen 61 grader nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 grader nord.           
  2. indtil udgangen af det døgn, hvor det efter at være kommet inden for området har tilendebragt udlosningen af gods eller afsætningen af passagerer fra steder uden for området, samt         
  3. fra begyndelsen af det døgn, hvor det inden for området har påbegyndt indladningen af gods eller optagelsen af passagerer til steder uden for området.
Alle andre af loven ►i sin helhed◄ omfattede skibe anses for at være i nærfart. ►Sejlads med skibe i begrænset fart giver ikke ret til fradrag efter Lov om særlige fradrag til sømænd m.v.◄ 
 
Et af loven omfattet bjærgningsfartøj anses for at være i udenrigsfart
  1. i den tid, det uden for de områder, der i Nordsøen begrænses af meridianen 3 grader øst og breddeparallellen 61 grader nord, og i Østersøen af breddeparallellen 58 grader nord, enten udøver bjærgningsvirksomhed eller ligger klar til at afsejle til sådan virksomhed,     
  2. indtil udgangen af det døgn, hvori det fra bjærgningsvirksomhed uden for området og efter dennes ophør er kommet i havn inden for området, samt   
  3. fra begyndelsen af det døgn, hvori det på vej til bjærgningsvirksomhed uden for området forlader en havn inden for dette.
Alle andre af loven ►i sin helhed◄ omfattede bjærgningsfartøjer anses for at være i nærfart. ►Sejlads med bjægrningsfartøjer i begrænset fart giver ikke ret til fradrag efter Lov om særlige fradrag til sømænd m.v.◄
 
Et skib eller et bjærgningsfartøj, der hidtil har været i nærfart, anses dog først for at være overgået til udenrigsfart, når det i mere end 15 på hinanden følgende døgn har været i udenrigsfart.   
På tilsvarende måde anses et skib eller et bjærgningsfartøj, der hidtil har været i udenrigsfart, først for at være overgået i nærfart, når det har været i nærfart i mere end 15 på hinanden følgende døgn.  
 
 
Udenlandsk skib mv.Ved udenlandsk skib forstås et skib, der ikke kan anses for et dansk skib, sådan som dansk skib er defineret, men som i øvrigt opfylder de samme betingelser med hensyn til tonnage og anvendelse som et dansk skib.   
Fuldt skattepligtige sømænd på udenlandske skibe er alene berettiget til fradrag, hvis det pågældende skib sejler i udenrigsfart.