Bikortet skal bruges, hvis en lønmodtager på samme tid har indtægt fra mere end én arbejdsgiver. Hovedkortet bruges således af én arbejdsgiver og bikortet af den/de øvrige.

Bikortet skal ikke afleveres, men kun forevises arbejdsgiveren, som skal notere personnummer og trækprocent til brug for indeholdelsen af A-skat.

Foreviser indkomstmodtageren ikke sit bikort (eller afleverer hovedkort eller frikort) skal der indeholdes A-skat med 60 pct., jf. KSL § 48, stk. 7, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk fra skattemyndighederne. Derudover skal der indeholdes AM-bidrag med 8 pct. og SP-bidrag med 1 pct. (SP-bidraget er dog midlertidigt 0 pct. indtil udgangen af 2007).