Det fradrag, som arbejdsgiveren skal bruge ved beregningen og indeholdelsen af A-skatten, fremgår af skattekortet (hovedkortet). Fradragsbeløbet er her anført som et fradrag pr. måned, 14 dage, uge og dag.

Der skal gives et fradrag svarende til den faktiske indtjeningsperiode inkl. helligdage og andre fridage. Ved beregning af A-skat for en afdød, skal der gives fradrag til og med dødsdagen.

Afregnes der kun løn for en enkelt dag, må der som hovedregel kun gives fradrag for en enkelt dag. Derudover kan dagfradraget anvendes som supplement til de øvrige fradragsbeløb ved udregning af fradrag for en skæv indkomstperiode.

Beregningseksempel (skæv lønperiode)
Hovedkortets dagfradrag er 93 kr. Lønmodtageren er tiltrådt tirsdag. Lønugen er søndag - lørdag.

Hovedkortet skal som tidligere nævnt altid opbevares af arbejdsgiveren, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk direkte fra skattemyndighederne - ellers må der ikke gives fradrag ved beregningen af A-skatten. Hvis der ikke registreres arbejdsdage i lønningsregnskabet, men kun arbejdstimer, kan timetallet (ekskl. overarbejdstimer) bruges til at udregne antallet af arbejdsdage.

Bruges hovedkortet som grundlag for beregningen af A-skat, skal der beregnes fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selv om lønmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan henføres til en bestemt indtjeningsperiode. Det betyder fx, at der - hvis der udbetales indkomst, som kun vedrører en 14 dages periode - skal gives fradrag for en måned, hvis lønmodtageren har været ansat hele måneden, og i øvrigt ikke holder ferie uden løn i perioden.

Overstiger fradragsbeløbet A-indkomsten, bliver grundlaget for beregning af A-skatten 0. Et uudnyttet fradrag for én periode kan anvendes i en efterfølgende periode, hvis lønmodtagerens skattekort opbevares i begge perioder.

Hvis en lønmodtager til stadighed ikke kan udnytte skattekortets fradragsbeløb, kan den kommunale borgerbetjening eller told- og skatteforvlatningen udstede et skattekort med en bruttotrækprocent, jf. afsnit F.1.4.1.

En arbejdsgiver må ikke give fradrag for dage, hvor en lønmodtager, der er ansat uden ret til ferie med løn, holder ferie.

Hvis en lønmodtager, der har ret til ferie med løn, holder ferie uden at have optjent ferieretten hos den nuværende arbejdsgiver, og derfor ikke skal have udbetalt løn for (hele) ferieperioden, skal den nuværende arbejdsgiver give fradrag som normalt for hele perioden, forudsat arbejdsgiveren opbevarer skattekortet under ferien.

Arbejdsgivere må ikke give fradrag for dage, hvor den ansatte får udbetalt dagpenge fra en a-kasse eller fra kommunen.

Hvis en ansat arbejder på nedsat tid og samtidig får supplerende arbejdsløshedsdagpenge (arbejdsgiveren har typisk udstedt en frigørelsesattest til a-kassen), skal arbejdsgiveren fortsat opbevare hovedkortet, og der må kun gives forholdsmæssigt fradrag efter antallet af arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner a-kassen ved beregningen af A-skat af arbejdsløshedsdagpengene på baggrund af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Hvis en fuldtidsforsikret lønmodtager i én uge har fået løn for mere end 29,6 timer, bortfalder de supplerende dagpenge, og arbejdsgiveren skal da give fuldt fradrag for den pågældende uge.

Efterlønsmodtagere, der ved siden af efterlønnen har lønindkomst, skal være opmærksom på, at a-kasserne rekvirerer skattekortoplysningerne elektronisk. En evt. arbejdsgiver må derfor ikke rekvirere skattekortet elektronisk og efterlønsmodtageren må ikke aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren.

Hvis en efterlønsmodtager ønsker, at fradraget udnyttes hos arbejdsgiveren, skal efterlønsmodtageren aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren og skal underrette a-kassen om, at a-kassen ikke må give fradrag ved udbetalingen af efterlønnen.

Social- og sundhedsforvaltningerSocial- og sundhedsforvaltningen kan give fradrag efter lønmodtagerens hovedkort, selv om dette opbevares af arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiveren har afgivet skriftlig erklæring om, at fradragsbeløbet for en nærmere angiven periode ikke bruges.

Anerkendte a-kasserFor anerkendte a-kasser er der på enkelte områder (ved udbetaling af supplerende dagpenge og visse kursusgodtgørelser) indgået særskilt aftale om opbevaring af skattekort (hovedkort).

A-kasserne skal som udgangspunkt i lighed med andre indeholdelsespligtige opbevare skattekort (hovedkort) eller på samme vis som andre indeholdelsespligtige basere skattetrækket, herunder indrømme fradrag, på grundlag af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Ved udbetaling af ydelser som fx efterløn og overgangsydelse kan a-kassen derfor alene give fradrag, hvis skattekortet (hovedkortet) opbevares eller skattekortoplysningerne er indhentet elektronisk, og a-kasserne må ikke give forholdsmæssigt fradrag i forbindelse med udbetaling af disse eller lignende ydelser.

I forbindelse med a-kassernes udbetaling af supplerende dagpenge opbevares skattekortet normalt af arbejdsgiveren, men de godkendte a-kasser har fået dispensation til at give et forholdsmæssigt fradrag ved beregningen af a-skatten. Ved udbetaling af supplerende dagpenge må a-kassen kun give forholdsmæssigt fradrag, hvis arbejdsgiveren har udstedt en frigørelsesattest til a-kassen. I tilfælde, hvor en a-kasse udbetaler fulde dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesgodtgørelse (kursusgodtgørelse), skal a-kassen som udgangspunkt opbevare skattekortet for at kunne give fradrag. Hvis der forud for ferie- eller kursusperioden udbetales dagpenge ved ledighed, og den pågældende ikke er beskæftiget hos en arbejdsgiver, kan a-kassen dog give fradrag uden at opbevare skattekortet.

Strejke og lockoutEn af følgerne af at deltage i en overenskomststridig strejke er, at arbejdsforholdet afbrydes, i hvert fald så længe strejken varer.

For arbejdsgivere gælder følgende:

Inden elektroniske skattekort blev indført, har det været afgørende for beregning af A-skatten for lønperioder, hvori der har været overenskomststridige arbejdsnedlæggelser mv., om hovedkortet forblev hos arbejdsgiveren eller blev returneret til arbejdstageren.

Hvis hovedkortet forblev hos arbejdsgiveren, skulle et fradrag gives uden afkortning af strejkedagene for den samlede periode, som lønopgørelsen omfatter, selv om de respektive medarbejdere på grund af arbejdsnedlæggelsen ikke har arbejdet hele lønperioden.

Hvis hovedkortet blev returneret til arbejdstageren, skulle der alene gives fradrag for de dage, hvor hovedkortet har været i virksomhedens besiddelse.

Indførelse af elektroniske skattekort har ikke ændret på disse retningslinier. Eftersom et elektronisk skattekort ikke fysisk kan returneres til arbejdstageren, betragtes skattekortet som udleveret, hvis arbejdsgiveren meddeler arbejdstageren om, at kortet betragtes som udleveret. 

For fagforeninger gælder følgende:

Når fagforeninger mv. bliver indeholdelsespligtige ved udbetaling af strejke- og lockoutgodtgørelse (ofte efter dagpengesats), kan disse foretage indeholdelse og give fradrag på grundlag af skattekortets oplysninger selvom skattekortet ikke afleveres. I tilfælde af strejke kan fagforeningerne rekvirere nye og løbende ændrede skattekort i takt med medlemmernes modtagelse af skattekort. Se afsnit F.1.4.1.1 vedr. elektroniske skattekort. Alternativt skal de relevante skattekortoplysninger registreres på grundlag af indkomstmodtagerens foreviste hovedkort og noteres i den indeholdelsespligtiges regnskabsmateriale vedrørende A-indkomst og A-skat mv. Hvis hovedkortet ikke er i indkomstmodtagerens besiddelse, må indkomstmodtageren fremskaffe oplysningerne ved henvendelse til henholdsvis bopælskommunen, told- og skatteforvaltningen eller evt. benytte skattekortet fra den modtagne forskudsopgørelse.