Bygge- og anlægsarbejde i Danmark, udenlandsk virksomhed, DBO indgået

Nedenstående skema illustrerer beskatningsretten til virksomhedens og lønmodtagers indkomst, når der er tale om bygge- og anlægsvirksomhed i Danmark og lønmodtageren kommer fra udlandet arbejder i Danmark. Beskatningsretten er afhængig dels af lønmodtagerens antal dage i Danmark (højst 183 dage eller mere end 183 dage), og bygge- og anlægsarbejdets varighed (højst 12 måneder eller mere end 12 måneder). Det er en forudsætning, at både virksomhed og lønmodtager er hjemmehørende i et land, hvormed der er indgået DBO svarende til OECD-modeloverenskomsten.


 Udenlandsk

Bygge- og anlægsarbejde i Danmark i en periode på højst 12 måneder.

Bygge- og anlægsarbejde i Danmark i en periode på mere end 12 måneder.

Virksomhed

Den udenlandske virksomhed er principielt skatteplig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4 eller SEL § 2, stk. 1, litra a fra dag 1, men virksomhedens hjemland er tillagt beskatnings-retten til virksomhedens overskud efter art. 5 og art. 7 i DBO'en. (Ikke fast driftssted i Danmark)


Virksomheden har pligt til at have befuldmægtiget efter KSL § 46, stk. 4 (mulighed for dispensation) og til at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for lønmodtagere, der er skattepligtige til Danmark (enten fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige med ophold i 183 dage eller mere i Danmark).

Danmark kan efter interne regler (KSL § 2, stk. 1, nr. 4 eller SEL § 2, stk. 1, litra a) beskatte virksomhedens overskud og er efter DBO'en tillagt beskatningsretten fra 1. dag, jf. art. 5 og art. 7. (Fast driftssted i Danmark)


Virksomheden har pligt til at have befuldmægtiget efter KSL § 46, stk. 4 (mulighed for dispensation) og til at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for lønmodtagere fra første dag.

Lønmodtager med ophold i Danmark i 183 dage eller derunder inden for et kalenderår/ 12-måneders periode

Lønmodtageren kan være fuldt skattepligtig efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på 6 måneder kun afbrudt af ferie eller lignende - eller begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1


Lønmodtagerens bopælsland har beskatningsretten til lønindkomsten efter artikel 15, stk. 2.

Lønmodtageren kan være fuldt skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på 6 måneder kun afbrudt af ferie eller lignende - eller begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1.


Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten efter artikel 15, stk. 1

Lønmodtager med ophold i Danmark i mere end 183 dage inden for et kalenderår/ 12-måneders periode

Lønmodtager kan være fuldt skattepligtig efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på 6 måneder kun afbrudt af ferie eller lignende - eller begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 8.


Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten efter artikel 15, stk. 1.

Lønmodtager kan være fuldt skattepligtig efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2 - sammenhængende ophold på 6 måneder kun afbrudt af ferie eller lignende - eller begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1.


Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten efter artikel 15, stk. 1


Kommentarer til skemaet:


Skemaet er opstillet på baggrund af OECD-modeloverenskomsten, hvor der gælder en 12 måneders periode som betingelse for fast driftssted. Det er derfor den konkrete DBO mellem Danmark og det relevante land, der i sidste ende er afgørende for retsstillingen. Hvis den udenlandske bygge- og anlægsvirksomhed kommer fra et land, medens de ansatte i bygge- og anlægsvirksomheden kommer fra et andet land (triangulære tilfælde) afgøres spørgsmålet om de ansatte arbejder i et fast driftssted af overenskomsten mellem Danmark og de enkelte lande, hvor den ansatte er hjemmehørende, jf. TfS 2006, 635.ØLD. 

En lang række DBO'er som Danmark har indgået bruger OECD-modellens 12-måneders-regel for, hvornår der opstår fast driftssted. Det gælder f.eks. DBO'erne med Belgien, Italien, Irland, Luxembourg, New Zealand, Norden, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sydafrika, Tjekkiet og Tyskland. Andre indgåede DBO'er anvender en 6-måneders-regel for, hvornår der opstår fast driftssted. Det gælder f.eks. DBO'en mellem Danmark og Pakistan, Tanzania og Tyrkiet.

Andre DBO'er igen anvender en 9-måneders-regel. Det gælder f.eks. DBO'en med Grækenland. Ganske få DBO'er indeholder ikke en bygge-/ anlægsregel. Det gælder f.eks. DBO'en med Frankrig. Se om virkningen heraf i TfS 1996, 460.

Det forhold, at DBO'en medfører, at Danmark ikke kan gennemføre beskatning af bygge-/anlægsvirksomheden, fordi den ikke udgør et fast driftssted, har dog ikke nødvendigvis betydning for muligheden for beskatningen af medarbejderne. Det forhold, at der efter en DBO fx først er et fast driftssted efter 12 måneder, påvirker ikke pligten til at have en befuldmægtiget efter KSL § 46, stk. 4, idet denne pligt relaterer sig til skattepligten efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4 henholdsvis SEL § 2, stk. 1, litra a. Skattepligten udmønter sig dog kun i beskatning i det omfang, Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten efter den indgåede DBO. DBO'en hindrer imidlertid ikke Danmark i at opkræve arbejdsmarkedsbidrag, når lønmodtageren efter interne regler er begrænset skattepligtig, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 8. Lønmodtageren kan dog konkret være fritaget for betaling af AM-bidrag og SP-bidrag pga. social sikring i udlandet efter EF-forordningen eller en indgået social konvention.

For medarbejdernes vedkommende er skemaet ligeledes opstillet på baggrund af OECD-modellen. Der gælder kun i meget få aftaler en anden tidsfrist end 183 dage. Der er en anden tidsfrist i DBO'en mellem Danmark og Frankrig samt i DBO'en mellem Danmark og USA. Se også LV D.D.2 vedrørende OECD's modelkonventions artikel 15 og de enkelte DBO'er. Beskatningsretten til løn for arbejde for en arbejdsgiver her i landet er ikke afhængig af arbejdsperioden. I disse tilfælde er der dansk beskatningsret fra første dag.