åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.1 Personer med bopæl i udlandet, der arbejder i Danmark," udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

I det følgende beskrives reglerne om A-skattepligt, AM-bidragspligt og SP-bidragspligt for personer, der har bopæl i udlandet, men som arbejder midlertidigt i Danmark.

 

Fuld eller begrænset skattepligtDe pågældende personer kan enten være fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige til Danmark.

Fuld skattepligt, jf. KSL § 1, forudsætter normalt, at personen har stillet en helårsbolig til rådighed og har ophold i denne bolig. Fuld skattepligt til Danmark medfører normalt globalbeskatning, dvs. beskatning af al indkomst hidrørende fra indland og udland. Har personen imidlertid også en bolig til rådighed i udlandet og er personen hjemmehørende der, og er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, beskatter Danmark kun de indkomster, som Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er berettiget til.


Begrænset skattepligt medfører typisk beskatning af de indkomster, der hidrører fra (har kilde i) Danmark.


Begrænset skattepligt af lønindkomst forudsætter, at der er tale om indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold, og at arbejdet er udført på dansk område, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 1. Det forudsætter endvidere, at arbejdsgiveren (den for hvis regning lønudbetalingen foretages) enten har hjemting eller fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 8

Der henvises i øvrigt til LV Dobbeltbeskatning afsnit D.A.1 (fuld skattepligt) og D.A.2 (begrænset skattepligt)

 

HjemtingHjemting er et processuelt begreb, som stammer fra retsplejelovens regler om retternes stedlige kompetence (værnetingsreglerne).

Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl, jf. RPL § 238, stk. 1, jf. lovbek. nr. 910 af 27. september 2005. Bestemmelsen omfatter enhver sammenslutning uanset organisationsform og formål.


Udenlandske selskabers danske afdelinger, der er registreret som filial i Danmark (i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), har kun filialværneting og dermed ikke hjemting her i landet, jf. retsplejelovens § 246, stk. 1. Hvis udenlandske og danske selskaber driver virksomhed sammen i interessentskabsform med hovedkontor i Danmark, har interessentskabet hjemting her efter retsplejelovens § 238, stk. 1.

 

Fast driftssted Der vil allerede forud for en udenlandsk virksomheds aktivitet her i landet opstå behov for at få afklaret, hvorvidt der vil opstå fast driftssted.

Ved fastlæggelse af begrebet fast driftssted, lægges der vægt på den præcisering af begrebet, der er sket i tilknytning til de DBO'er, som Danmark har indgået med andre lande, herunder i kommentarerne til OECD's modelkonvention.


Om praksis på dette område, se LV D.A.2.4 og D.D.2 om OECD's modelkonvention artikel 5. I SKM2003.431.LSR fandt Landsskatteretten, at en skatteyder, der havde bevaret sin fulde skattepligt i Danmark men var hjemmehørende i USA, ikke skulle betale arbejdsmarkedsbidrag  af overskud af to udlejningsejendomme i Danmark, idet virksomheden ikke kunne anses for drevet fra et fast driftssted i Danmark. I SKM2004.69.LSR blev et engelsk selskab, der drev butik i en dansk lufthavn, anset for at drive virksomhed gennem et fast frist driftssted i Danmark, og den pågældende skatteyder, der var ansat i selskabet som ekspedient i butikken, var omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsfondsloven.


Hvis den udenlandske virksomhed får fast driftssted her efter en DBO og bliver skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4 eller SEL § 2, stk.1, litra a, vil Danmark efter de fleste DBO'er have beskatningsretten til de ansattes løn mv. fra første dag, og lønnen mv. vil være begrænset skattepligtig, jf. KSL § 2, stk. 1,nr. 1. 

Dobbeltbeskat-

ningsover-

enskomsterFor at undgå at de pågældende personer bliver udsat for beskatning både i deres bopælsland og i Danmark har Danmark indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO'er) med en lang række lande. I disse overenskomster fordeles beskatningsretten til nærmere beskrevne indkomster. Ifølge disse overenskomster har bopælslandet beskatningsretten til fx løn til offentligt ansatte, der udsendes til tjeneste i Danmark, med mindre særlige forhold gør sig gældende for den ansatte (bl.a. dansk statsborgerskab). Afgørende for beskatningsretten i private lønmodtagerforhold er i stort set i alle indgåede DBO'er begreberne om lønmodtageren arbejder for en dansk/udenlandsk arbejdsgiver, et fast driftssted herunder om lønmodtageren opholder sig i flere eller færre end 183-dage i arbejdslandet.

Vedrørende beskatningsretten til lønindkomst ifølge en DBO se nedenfor afsnit C.1.1.1.


Det bemærkes, at arbejdsmarkedsbidraget og SP-bidraget ikke er omfattet af indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, se TfS 1994, 193, TfS 2000,432 og TfS 2000, 546.


Det er i det efterfølgende forudsat, at der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende udland. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået en DBO, vil det alene være de interne danske lempelsesregler, der kan føre til nedsat beskatning i Danmark.


Der henvises i øvrigt til LV dobbeltbeskatning afsnit DD artikel 15 og artikel 19.