Der gælder en række formkrav ved ansøgning om tilladelse til udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater. Disse formkrav angår:
  - Selskaber
  - Opstilling ►af spilleautomater◄ i restaurationer
  - Opstilling ►af spilleautomater◄ i spillehaller
  - Første tilladelse
  
 Selskaber
 Selskaber skal vedlægge et resumé fra Erhvervsstyrelsen ved hver ansøgning.
 Opstilling i restaurationer
 Ved ansøgning om opstilling af spilleautomater i en restauration skal der vedlægges en kopi af restaurationens alkoholbevilling.
 Opstilling i spillehaller
 Ved ansøgning om opstilling af spilleautomater i en spillehal, skal ansøgeren vedlægge en målfast plantegning over spillehallen og et eventuelt tilstødende lokale. På tegningen skal samtlige indgange til spillehallen være indtegnet. Diske og ekspeditionsområdet, samt andre aktiviteter i og omkring spillehallen, skal også være indtegnet og beskrevet.
 Første tilladelse
 Første gang der søges om tilladelse til at udbyde spil på spilleautomater, skal ansøgningen vedlægges et budget for den forventede bruttospilleindtægt (BSI) for det første år kalenderår, hvortil der søges tilladelse.