Der kan udbetales skattefri godtgørelse for kørsel i eget befordringsmiddel til lønmodtagere, lønnede som ulønnede medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, samt til personer, der virker som medhjælp for bestyrelser m.v., når kørslen foretages i arbejdsgiverens/hvervgiverens tjeneste. Ved vurderingen af om der er tale om eget befordringsmiddel, skal der lægges vægt på det reelle ejerforhold, jf. nærmere om befordringsgodtgørelse i LV A.B.1.7.2.2.

Det er kun erhvervsmæssig befordring omfattet af LL § 9 B, der berettiger til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, dvs.:

1. kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder,
2. kørsel mellem arbejdspladser og
3. kørsel inden for samme arbejdsplads.

Den skattefri befordringsgodtgørelse kan i 2006 ikke overstige følgende beløb:

For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.

For benyttelse af egen cykel, knallert eller EU-knallert er satsen 0,40 kr. pr. km., jf. bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2006, § 3.

20.000 km-grænsen for godtgørelse ved benyttelse af egen bil gælder kun for den enkelte arbejdsgiver, jf. førnævnte bekendtgørelse § 9. 

ArbejdspladsSom hovedregel er kun kørsel til en persons indtægtsgivende arbejdssted omfattet af reglerne. Alle former for arbejdspladser, der ikke samtidigt er den pågældendes bopæl, kan anses for et indtægtsgivende arbejdssted, både almindelige faste arbejdspladser og kundebesøg, konferencer eller steder for afhentning af post eller materialer. Kørsel i forbindelse med hvervet som lønnet eller ulønnet medlem af eller medhjælper for bestyrelser og lign. er også omfattet af reglerne.

Hvis den ansatte eller f. eks. bestyrelsesmedlemmet af arbejdsmæssige grunde overnatter uden for bopælen, f.eks. på et hotel, anses befordring til hotellet som en del af befordringen til arbejdspladsen. Får hotellet karakter af et midlertidigt opholdssted på grund af flere overnatninger, omfattes kørsel mellem hotellet og arbejdspladsen af 60-dagesreglen i LL § 9 B, jf. nedenfor.

I relation til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads anses et område som én arbejdsplads. Det gælder f.eks. skove og lufthavnsområder.

UndervisningOm befordringsgodtgørelse i forbindelse med fri undervisning og uddannelse, se afsnit B.1.6.18 og LV A.B.1.9.20.

Som arbejdsplads betragtes også steder, hvor den pågældende modtager efteruddannelse som et led i arbejdet.

Er der derimod tale om f. eks. en ansat, som er i færd med at gennemgå en grunduddannelse, der består af såvel en praktikdel som en teoretisk del, og ansættelse hos arbejdsgiveren i første omgang er sket med henblik på en gennemførelse af den praktiske del af uddannelsen, kan arbejdsgiveren ikke udbetale skattefri kørselsgodtgørelse efter de almindelige regler, når den ansatte kører til undervisning på skole eller lignende. Dette er eksempelvis tilfældet med kontorelever, erhvervsgrunduddannelseselever, sygehjælperelever m.fl.

Om der er tale om et efteruddannelseskursus, eller der er tale om videreuddannelse, er således bestemmende for, om en befordringsgodtgørelse kan anses for skattefri for den ansatte eller f. eks. for bestyrelsesmedlemmet.

Kurser, der har til formål at vedligeholde den pågældendes faglige viden (àjourføringskurser), vil have karakter af efteruddannelse. Korte eller kortere kurser, der skal sætte f. eks. en ansat i stand til at bestride en anden arbejdsfunktion som at betjene en ny maskine, anvende nye teknikker (f.eks. edb), eller indgå i en ændret arbejdsproces, der kræver større teknisk indsigt, vil som oftest også kunne anses som efteruddannelse.

Der er tale om videreuddannelse, hvis uddannelsesaktiviteterne bevirker et egentligt kompetenceløft for den pågældende, således at denne herefter sættes i stand til at bestride en stilling/hverv med et nyt eller større indhold, eller når en ansat ligefrem får et overenskomstmæssigt krav på en bedre stilling på arbejdspladsen.

Afgrænsningen mellem efteruddannelse og videreuddannelse må således ske ved, at man sammenholder det enkelte kursustilbud med den ansattes eller f. eks. bestyrelsesmedlemmets arbejdsfunktion og uddannelse.

Befordring mellem arbejdspladser og inden for samme arbejdspladsBefordring mellem arbejdspladser anses altid for erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra b, under forudsætning af, at arbejdet udføres for samme arbejdsgiver/hvervgiver. Se dog eksempel 2 i LV A.F.3.2.

Kører f. eks. en lønmodtager fra sin arbejdsgivers virksomhed i dennes interesse ud til andre arbejdspladser, f.eks. andre virksomheder, og tilbage til virksomheden, er den samlede kørsel således erhvervsmæssig.

Se nærmere om erhvervsmæssig befordring i LV A.F.3.2.

Også befordring inden for samme arbejdsplads, f.eks. en lufthavn eller et skovområde, anses for erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra c.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsBefordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage er erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra a.

Hvis der køres mere end 60 arbejdsdage mellem bopælen og en arbejdsplads, bliver kørslen privat fra arbejdsdag nr. 61. Fra den 61. arbejdsdag bliver der tale om en "fast" arbejdsplads. Alle arbejdsdage skal tælles med uanset deres længde.

De 60 arbejdsdage i LL § 9 B, stk. 1, litra a, behøver ikke at være på hinanden følgende dage. Ved kørsel fra bopælen til en arbejdsplads enkelte dage over en periode skal antallet af arbejdsdage lægges sammen. Sammentællingen skal kun afbrydes, hvis der arbejdes mindst 60 på hinanden følgende arbejdsdage på andre arbejdspladser, inden lønmodtageren eller f. eks. bestyrelsesmedlemmet igen kører mellem bopælen og den første arbejdsplads. 

Der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis 60-dagesreglen ikke overskrides, når der regnes 24 måneder tilbage. Det er således kun nødvendigt at gå 2 år tilbage i tiden for at se, om betingelserne er opfyldt.

60-dagesreglen medfører også, at selvom en arbejdsplads én gang er blevet fast, kan den senere blive midlertidig igen. Hertil kræves, at der ikke er kørt mellem bopælen og den pågældende arbejdsplads i 60 sammenhængende arbejdsdage.

Se nærmere om reglerne i LL § 9 B for erhvervsmæssig kørsel i LV A.F.3.2.

Godtgørelse af erhvervsmæssige befordringsudgifterBefordringsgodtgørelse kan ydes efter Skatterådets  satser, jf. ovenfor.

Forudsætningen for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse er, at modtageren af godtgørelsen har afholdt udgifter til den erhvervsmæssige kørsel.

Der kan derfor ikke modtages skattefri godtgørelse, når befordringen allerede på anden måde betales af arbejdsgiveren/hvervgiveren, f.eks. i form af fri bil til rådighed eller fri rejse på den pågældende strækning. Tilsvarende gælder, at f. eks. en lønmodtager, som anvender firmabil, der betales af en arbejdsgiver, som hovedregel ikke kan modtage skattefri godtgørelse i forbindelse med kørsel for en anden arbejdsgiver. Se dog om en undtagelse herfra i bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2006.

En lønmodtager eller et bestyrelsesmedlem og lign. kan heller ikke modtage skattefri godtgørelse for den samme kørsel fra to arbejdsgivere/hvervgivere.

Se nærmere om skattefri befordringsgodtgørelse i LV A.B.1.7.2.