Hvis en erhvervsdrivende person eller et selskab i udlandet (udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en andens virksomhed her i landet (hvervgiveren), og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der være tale om arbejdsudleje.
Den udenlandske lønmodtager bliver begrænset skattepligtig af lønindkomsten, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 3. Hvervgiveren skal indeholde en endelig A-skat på 30 pct. brutto, jf. KSL § 2, stk. 4 og KSL § 48 B samt kildeskattebekendtgørelsen § 17, nr. 28. Den udenlandske lønmodtager kan dog vælge at blive beskattet som om den pågældende var skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, og udførte arbejdet her i landet for en dansk arbejdsgiver. Valget skal træffes senest den 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres til og med den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. KSL § 2, stk. 4.
Arbedjsudlejereglen kan ikke anvendes, hvis lønmodtageren er fuldt skattepligtig i Danmark eller i øvrigt er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1.
Ved afgørelsen af om der foreligger arbejdsudleje, lægges der vægt på, om
- den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
- arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,
- vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får,
- hovedparten af arbejdsredskaber og materiale stilles til rådighed af hvervgiveren, og
- udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af lønmodtagere og deres kvalifikationer.
Se også LV D.A.2.3.
Lønindkomsten og dermed grundlaget for indeholdelse er den del af vederlaget til udlejeren, der er vederlag til den udlejede lønmodtager. Om indeholdelsespligt, se afsnit D.5.1.
Arbejdsudleje optræder fx i form af vikararbejde eller i form af midlertidig udleje af arbejdskraft i tilknytning til løsning af konkrete opgaver imellem selskaber i en koncern. Det specielle ved arbejdsudlejesituationen er, at arbejdstageren fortsat formelt er i et ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) og modtager lønnen fra denne, samtidig med at hvervgiveren er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet og betaler udlejeren for den udlejede lønmodtagers indsats.
Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet som udøvende kunstner, musiker, artist og sportsudøver, er ikke omfattet af lovens bestemmelser om arbejdsudleje.
De udlejede lønmodtagere vil også være bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a og hvervgiveren skal indeholde og indbetale AM-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 1.
Heraf følger, at personer, der er beskæftiget her og begrænset skattepligtige i medfør af KSL § 2, stk. 1, nr. 3., er bidragspligtige, jf. ►SKM2007.561.ØLR,◄ hvor ejeren af en ejendom ved landsskatterettens afgørelse blev anset for hvervgiver for polske bygningsarbejdere. Ejeren af ejendomme var selv håndværksmester. Ejeren hæftede for 30 % bruttoskatten, men det blev lagt til grund, at der ikke var indeholdt arbejdsmarkedsbidrag fordi de pågældende var socialt sikret i Polen. ►Østre Landsret fandt, at skatteyderen havde bevisbyrden for at arbejdet reelt er udført som totalentreprise og ikke som arbejdsudleje. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet, hvorfor afgørelsen blev stadfæstet◄. Se i øvrigt afsnit F.4.5 om beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag og afsnit I.4.4 om indberetning.
Hvis arbejdstageren er socialt sikret i et andet land, kan han eventuelt fritages for AM-bidrag og SP-bidrag, se afsnit C.5. Der er i OECD-landene opnået principiel enighed om, at arbejdsudlejesynspunktet bør indfortolkes i artikel 15 om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Danmark følger dette synspunkt, jf. TfS 1997, 356. Det vil sige, at der som udgangspunkt ikke vil kunne opnås bidragsfritagelse. Der findes desuden særskilte regler om arbejdsudleje i nogle af DBO'erne. Herefter vil de udlejede udenlandske arbejdstagere i de fleste tilfælde kunne beskattes i arbejdslandet. Se også LV D.D.2.