Lønindeholdelse kan kun iværksættes for krav, hvor det i lovgivningen udtrykkeligt er nævnt, at inddrivelsen kan ske på denne måde.

KSL § 73, stk. 1, hjemler adgang til lønindeholdelse for indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter. Lønindeholdelsesadgangen omfatter også påløbne renter, gebyrer og tillæg.

KSL § 73, stk. 2, hjemler adgang til lønindeholdelse for skattebeløb, som skulle have været indeholdt efter §§ 46 og 49, samt beløb, som arbejdsgiveren er blevet pålagt at lønindeholde, jf. KSL § 73, men som ikke er afregnet. Også tilknyttede gebyrer, tillæg og renter er der hjemmel til at foretage lønindeholdelse for.

Der er hjemmel til lønindeholdelse for visse offentlige krav i mange forskellige særlove, herunder for en række sociale krav samt told- skatte- og afgiftskrav. Der kan fx ske lønindeholdelse for:

  • AM-bidrag, jf. AMFL § 15, stk. 4
  • Det Særlige Pensionsbidrag, jf. ATP-lovens § 17 f
  • toldkrav, jf. TDL § 37
  • boafgift, jf. boafgiftsloven § 39, stk. 2
  • studiegæld til Statens Uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 37.

Ved opkrævningslovens ikrafttræden den 1. januar 2001 er hjemlen til lønindeholdelse i henhold til momsloven, lønsumsafgiftsloven og registreringsafgiftsloven overflyttet til opkrævningsloven.

Lønindeholdelse for bøder kan ske efter SKL § 23 A, KSL § 79 A, stk. 2, OPKL § 18, stk. 4, samt straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2, og AMFL § 20, stk. 4, jf. KSL § 79 A.

Kommunale kravOgså en række restancer, der opkræves af kommunerne, er tillagt lønindeholdelsesret. Det gælder bl.a.:

  • Boligstøtte     1)
  • Børnefamilieydelse     2)
  • Børnetilskud    3)
  • Byggesagsgebyrer     4)
  • Dagpengerefusion    5)
  • Ejendomsskat    6)
  • Folkeregisterbøde    7)
  • Forældrebetaling for døgnophold     8)
  • Førtidspension (tildelt efter nyt regelsæt)     9)
  • Garantiforpligtelse efter udlændingeloven     10)
  • Gebyrer efter den kommunale gebyr- og morarentelov   11)   *)
  • Hegnsomkostning/-vederlag   12)
  • Institutionsophold     13)
  • Invalidekøretøj, hjælp til indkøb af   13)
  • Luftfartsydelser     27)
  • Madleverancer   13)
  • Omkostningsgodtgørelse     14)
  • Parkeringsafgift     15)
  • Plejehjemsbetaling     13)
  • Renholdelses-/snerydningsudgift   16)
  • Social pension     17)
  • Skolefritidsordning     18)
  • Sygedagpenge      19)
  • Tilbagebetalingspligtig hjælp (efter aktivloven)    20)
  • Udlånsgebyr (bibliotekskrav efter udgangen af år 2000)    21)  **)
  • Underholdsbidrag     22)
  • Vand     23)
  • Vejbidrag     24, 25 og 26)
  • Vejvedligeholdelse   16) 

på basis af følgende love, for hvilke der findes et link i lovoversigten:

  1. Boligstøttelovens § 49, stk. 2                                               
  2. Børnefamilieydelseslovens § 7, stk. 2
  3. Børnetilskudslovens § 24, stk. 4
  4. Byggelovens § 29, stk. 3
  5. Dagpengelovens § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2
  6. Ejendomsbeskatningslovens § 27, stk. 3
  7. CPR-lovens § 58, stk. 4
  8. Servicelovens §§ 158, stk. 2, og 165, stk. 2
  9. Førtidspensionslovens § 46, stk. 4
  10. Udlændingelovens § 9, stk. 19-20  
  11. Gebyrlovens § 4
  12. Hegnslovens § 44, stk. 4
  13. Servicelovens § 158, stk. 2 (samt § 165, stk. 2, ved tilbagebetalingskrav efter svig)
  14. Planlægningslovens § 63a, stk. 1 
  15. Færdselslovens § 122b, stk. 1 
  16. Vintervedligeholdelseslovens § 18, stk. 2
  17. Pensionslovens § 47, stk. 4
  18. Folkeskolelovens § 50, stk. 3
  19. Dagpengelovens § 37, stk. 3 
  20. Aktivlovens § 95, stk. 2 
  21. Biblioteksvirksomhedslovens § 33, stk. 1 
  22. Underholdsbidragslovens § 5, stk. 1 
  23. Vandforsyningslovens § 54, stk. 2
  24. Vejbidragslovens § 18, stk. 3
  25. Privatvejslovens § 65, stk. 3
  26. Vejlovens § 112, stk. 3
  27. Luftfartslovens § 148, stk. 10

*) Kun lønindeholdelsesret for omkostninger, der er afledt af restancearter, som selv er tillagt lønindeholdelsesret. Tilsvarende gælder for omkostninger i medfør af retsafgiftsloven.

**) Beslutning om lønindeholdelse for udlånsafgift skal straks følges op af særskilt advisering til skyldneren. I denne advisering skal gengives indholdet af § 33 i biblioteksvirksomhedsloven og §§ 19-21 i biblioteksvirksomhedsbekendtgørelsen.

Beløbsgrænse på 1.000 kr.Af § 1 i bekendtgørelse om administrationsgodtgørelse og beløbsgrænse i forbindelse med lønindeholdelse fremgår, at størrelsen af beløbsgrænsen for iværksættelse af lønindeholdelse er fastsat til 1.000 kr. Hvis en kumulation af flere mindre krav medfører et samlet krav på mindst 1.000 kr., er dette tilstrækkeligt.