En generel beskrivelse af de danske forældelsesregler findes ovenfor i afsnit F
Efter den nordiske bistandsaftales artikel 14 er det ansøgerstatens forældelsesregler, der skal anvendes ved vurderingen af hvornår et krav forælder, dog således at den fristafbrydende handling skal være hjemlet i både inddrivelsesstaten og ansøgerstaten. Danske krav, der inddrives i et andet nordisk land, forældes således efter 5 år og afbrydelse sker efter danske regler f. eks. ved udlæg eller erkendelse fra skyldner. Det er imidlertid efter fast praksis et krav, at den handling som afbryder forældelsen også ifølge inddrivelseslandets regler afbryder forældelsen.
For nordiske krav, der inddrives her i landet afhænger det omvendt af ansøgerstatens forældelsesregler, om de danske forældelsesafbrydende tiltag er tilstrækkelige til at afbryde forældelsen. Reglen betyder, at de danske regler regler skal være lovhjemlet i ansøgerstaten for at de får fristafbrydende virkning i forhold til ansøgerstaten, det er derfor ikke tilstrækkelig at foretage lønindeholdelse for et norsk krav i Danmark, idet lønindeholdelse ikke afbryder forældelsen i Danmark.
Følgende regler om forældelse er gældende i de øvrige nordiske lande:
Land |
Regel |
Grønland |
5 år efter forfaldsdagen (danske regler) |
Færøerne |
Afbrydelse: Danske regler |
Island |
4 år efter forfaldsdagen
Afbrydelse: Ved udlæg, anmodning om tvangsauktion, sagsanlæg, anmeldelse i konkurs, frivillig indbetaling fra skyldner og skyldners anerkendelse af kravet forlænges fristen med 4 år. Ved dom forlænges fristen med 10 år. |
Finland |
5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori kravet forfaldt til betaling
Afbrydelse af forældelsen: Der kan ikke ske afbrydelse af forældelsen, som forudsat iht. artikel 14.3 i den nordiske bistandsaftale.
|
Norge |
|
Sverige |
5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori kravet forfaldt til betaling
Afbrydelse af forældelse: Der kan ikke ske afbrydelse af forældelsen, som forudsat iht artikel 14.3 i den nordiske bistandsaftale.
|