Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme 

Der var fradragsret for tab på regreskrav. Fradragsret for tab på regresfordringer beror på, hvordan det tab, som fordringerne udspringer af, skal bedømmes.

I SKM2012.733.SKAT fremgår, at for så vidt angår regresfordringer, der ikke er afledt af indfrielse af en fordring, vil der være fradrag efter KGL § 3, når regresfordringen er afledt af et tab (en udgift), som er fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1, litra a. Fradragsretten afhænger i den situation således af, hvordan det tab, som regresfordringen er udsprunget af, skal bedømmes. Tab på regresfordringer, opstået som følge af rådgivning i selskabstømmersager, kan derfor kun fradrages i det omfang, rådgiver har ret til at fradrage de betalte erstatninger som driftstab efter SL § 6, stk. 1, litra a.

I den konkrete sag var en betingelse for revisionsselskabets fradragsret for tabet på regresfordringen, at erstatninger betalt af revisionsselskabet havde karakter af et driftstab efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Tidligere SKM2010.194.ØLR

Se styresignal om retningslinjerne for genoptagelser af skatteansættelser som følge af Højesterets dom om fradrag for erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager, SKM2012.733.SKAT.

Landsretsdomme

SKM2019.314.ØLR

Et moderselskab købte en fordring mod et 50 % ejet datterselskab for kurs 22,7, som moderselskabet efterfølgende konverterede til yderligere anparter i datterselskabet til kurs 100.

Moderselskabet gjorde gældende, at det ikke havde realiseret en skattepligtig kursgevinst på ca. 20 mio. kr., svarende til forskellen mellem købesummen for fordringen og kursfastsættelsen ved gældskonverteringen. Moderselskabets synspunkt var, at fordringens værdi ved gældskonverteringen i det væsentlige svarede til værdien ved købet af fordringen.

Byretten gav ikke moderselskabet medhold. Retten henviste til, at moderselskabet ved gældskonverteringen ifølge de selskabsretlige og regnskabsmæssige oplysninger i sagen havde værdiansat fordringen til kurs 100. Derfor skulle fordringens afståelsessum fastsættes til kurs 100. Retten anførte også, at moderselskabet ikke havde bevist, at denne kurs afveg fra den faktiske afståelsessum.

Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat. Landsretten tilføjede, at kursen ved gældskonverteringen var aftalt mellem moderselskabet og datterselskabet, og at kursen ikke efterfølgende var anfægtet af nogen af selskaberne civilretligt eller af skattemyndighederne. Ligeledes tilføjede landsretten, at den aftalte værdi ved gældskonverteringen var accepteret af det andet selskab, der ejede den anden halvdel af datterselskabet, og at dette andet selskab ikke var interesseforbundet moderselskabet. Det, som moderselskabet havde anført om driften i datterselskabet og værdien af dets aktiver, kunne herefter ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Byretsdomme

►SKM2025.390.BR◄

►I sagen havde sagsøgeren, H1-virksomhed, selvangivet et fuldstændigt kursgevinsttab på samme fordring i indkomståret 2017 og 2019. I indkomståret 2018 havde sagsøgeren modtaget afdrag på fordringen, som sagsøgeren ligeledes havde selvangivet i et forsøg på at udligne det selvangivne tab fra 2017. Sagens omdrejningspunkt var, om der var grundlag for fradrag for tabet i 2017 og 2019. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort et sådant kursgevinsttab. Retten fandt, for så vidt angår indkomståret 2017, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at fordringens værdi ultimo 2017 var mindre end fordringens værdi primo. For så vidt angår indkomståret 2019 lagde retten vægt på, at der efter det oplyste ikke blev foretaget yderligere inddrivelsesskridt, efter betalingerne udeblev i starten af 2019, selvom skatteyder har oplyst, at skatteyders advokat i Y1-by ikke på noget tidspunkt har oplyst, at der ikke var mere at gøre.◄

Landsskatteretskendelser

►SKM2025.693.LSR◄

►Sagen angik, om holdingselskaberne H1 ApS og H2 ApS i henhold til kursgevinstlovens § 3 hver især havde fradrag for tab på en fordring ved en gældseftergivelse i 2022 over for H3 ApS, som de ejede ligeligt med 50 pct. hver. Fordringerne var oprindeligt opstået i 2012 i forbindelse med salg af aktier og anparter til H3 ApS. I den forbindelse var der ikke aftalt nærmere om, hvornår og hvordan fordringerne skulle indfries. Fem måneder efter salgene eftergav H1 ApS og H2 ApS første gang gæld på ca. 13 mio. kr. hver over for H3 ApS og tog i den forbindelse et skatteforbehold. I 2014 solgte H3 ApS anparter for ca. 74 mio. kr. og udloddede ca. 23 mio. kr. til både H1 ApS og H2 ApS, mens det resterende beløb blev geninvesteret. I forbindelse med en kontrol i 2015 anså Skattestyrelsen ikke de første gældseftergivelser for skattefrie, og som følge af skatteforbeholdene blev de ophævet. I 2021 solgte H3 ApS geninvesteringen med et tab til følge. H3 ApS’ egenkapital var herefter negativ med ca. 30 mio. kr., og spørgsmålet var nu, om H1 ApS og H2 ApS havde fradrag for tab på fordringerne ved en ny gældseftergivelse af fordringerne på hver ca. 15 mio. kr. over for H3 ApS.

Selv om H1 ApS og H2 ApS ikke var koncernforbundne i henhold til kursgevinstlovens § 4, fandt Landsskatteretten, at der forelå et konkret interessefællesskab i skattemæssig henseende selskaberne imellem, idet der kunne opstå fradrag for tab i medfør af kursgevinstlovens § 24 uden en tilsvarende beskatning hos debitor af en eventuel gevinst på gæld i medfør af lovens § 3. I den sammenhæng bemærkede Landsskatteretten, at hverken gevinst eller tab på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8 eller udbytter omfattet af selskabslovens § 13, stk. 1, medregnedes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten fandt ud fra en samlet, konkret vurdering, at H1 ApS og H2 ApS oprindeligt ved salg af anparter og aktier til H3 ApS havde været indforstået med muligheden for en manglende indfrielse af fordringerne, og at gældseftergivelsen måtte anses for at relatere sig til salget af anparterne og aktierne i 2012. Når videre hensås til det konkrete interessesammenfald selskaberne imellem og den manglende inddrivelse af fordringerne, som ikke kunne anses for forretningsmæssigt begrundet, var det med rette, at det stillede spørgsmål var blevet besvaret med et "Nej".

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens bindende svar.◄

SKM2018.444.LSR

Da eksistensen af en fordring, der angiveligt var opstået ved bedrageri, ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og da fordringen ikke var søgt inddrevet, kunne der ikke ske fradrag for tabet efter kursgevinstlovens regler.

Tabet kunne heller ikke fradrages efter statsskattelovens regler.

Tidligere instans: SKM2017.410.SR.

SKM2006.226.LSR

Et selskab (A A/S) forpligtede sig til at dække et andet selskabs (B A/S) driftsunderskud. Tabsinddækningen på 18,6 mio. kr. for indkomstår 1999, hvor selskaberne ikke var koncernforbundne, var sket ved nedskrivning af A A/S' udlån til B A/S. A A/S fik ikke godkendt fradrag for beløbet på 18,6 mio. kr.

Nedskrivningen kunne ikke anses som en gældseftergivelse omfattet af kursgevinstloven, men måtte anses som et driftstilskud omfattet af reglerne i statsskatteloven.

Skatterådet

SKM2009.540.SR

Et moderselskab påtænkte at eftergive en fordring på sit datterselskab. Fordringen var ansvarlig lånekapital og udgjorde nominelt 3.000.000 kr. Moderselskabet havde erhvervet fordringen for 1.000.000 kr. af en bank. Datterselskabet havde positiv egenkapital, og der var fuld dækning til alle kreditorer.

Skatterådet fandt, at eftergivelsen var omfattet af SEL § 31 D, og at datterselskabet kunne modtage tilskuddet (eftergivelsen) skattefrit.

Videre fandt Skatterådet, at moderselskabet ved den påtænkte eftergivelse realiserede en skattepligtig kursgevinst som forskellen fordringens værdi ved eftergivelsen og anskaffelsessummen.

SKM2009.288.SR

Skatterådet bekræfter, at tab på garantkonti i en sparekasse sidestilles med tab på fordringer. Der er fradragsret for det konstaterede tab efter KGL § 3.

Styresignal

SKM2009.370.SKAT

Styresignal om skattemæssig behandling af tab på garantbeviser og indskud på garantkonti i sparekasser.