I en række tilfælde kan dispositioner foretaget i selskaber eller andre virksomhedsformer påføre SKAT et tab, som herefter skal søges dækket ind gennem erstatningssager mod den eller de ansvarlige.

Det er muligt at få pålagt ledelsen i et selskab erstatningsansvar for drift af virksomhed, der medfører et tab for kreditorerne. I UfR 1999, 591 HD, videreførte en direktør og eneanpartshaver i et selskab sit bilfirma, selv om selskabet i to år før konkursen var insolvent. I de 2 regnskabsår havde selskabet et underskud på henholdsvis 870.000 kr. og 1,4 mill. kr. I perioden op til konkursen i det 3. regnskabsår var underskuddet 730.000 kr. Højesteret fastslog, at direktøren som enerådende i selskabet burde have indset insolvensen, og at der ikke var mulighed for at videreføre selskabet og afregne registreringsafgiften vedrørende nye biler, der blev solgt i de 2 sidste måneder før konkursen. Direktøren blev derfor pålagt at erstatte det tab, der herved var blevet påført SKAT.

Herudover er der (i stedet for omstødelse, jf. afsnit H.3.12) mulighed for at føre erstatningssager mod ledelsen, hvis der fra et insolvent selskab er overdraget aktiver (fx selve aktiviteten), uden at SKATs krav er blevet  indfriet. I Vestre Landsrets dom af 1. februar 2001 (11. afdeling, B-1657-99) pålagde landsretten bestyrelsen i et sådant selskab ansvar for det tab, som på den måde var påført SKAT ved, at salgsprovenuet  ikke kom myndigheden til gode i overensstemmelse med den insolvensretlige regel om ligelig fordeling af et insolvent selskabs midler mellem kreditorerne.

Se også UfR 1989, 812 HD, hvor Højesteret dømte et selskabs bestyrelse til at erstatte det tab, som kreditor havde lidt, fordi aktiverne ikke var fordelt ligeligt, ved at selskabets aktiver var afhændet, mod at køberen skulle overtage en del af gælden.

►I SKM2007.511.HR har Højesteret ligeledes fastslået, at ledelsen i et insolvent selskab havde pådraget sig et erstatningsansvar over for SKAT ved under selskabets afviklingsperiode ikke at have sikret en ligelig fordeling af selskabets aktiver blandt kreditorerne. Ledelsen var bekendt med et af ToldSkat rejst told- og afgiftskrav på ca. 30 mio. kr., og selv om kravet blev påklaget, burde ledelsen ikke have disponeret, som om kravet ikke bestod. Modsat Østre Landsret fandt Højesteret, at to senere indtrådte bestyrelsesmedlemmer ligeledes havde pådraget sig et erstatningsansvar for et skønsmæssigt fastsat mindre beløb. Højesteret fandt, at disse bestyrelsesmedlemmer burde have grebet ind, så snart de efter deres indtræden blev eller burde være blevet opmærksomme på, at selskabet blev afviklet, uden at der blev sikret en ligelig fordeling af selskabets aktiver blandt selskabets kreditorer.◄

I UfR 1998, 1137 HD blev medlemmer af en bestyrelse for en professionel fodboldklub anset for at være erstatningsansvarlige for det tab, kreditorerne led ved, at selskabet fortsatte sin drift, selv om bestyrelsen vidste, at selskabets regnskab udviste et underskud på 350.000 kr., og at dets kapital var tabt. Højesteret udtalte, at beslutningen om at fortsætte driften var uforsvarlig. I sagen lagde konkursboet bl.a. vægt på, at bestyrelsen havde tilsidesat sin pligt til at indkalde generalforsamlingen og træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder eventuelt at opløse selskabet, da selskabet havde tabt halvdelen af sin aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 69a.

Yderligere vedrørende bedømmelsen af, om der er grundlag for at kræve erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler i afnit M.2.2