Med henblik på at skabe skattemæssig ligestilling af indkomstskattepligtige forsikrings- og pensionsordninger, hvadenten disse er oprettet i Danmark eller i udlandet, og hvadenten der er tale om forsikringer eller ordninger oprettet i pensionskasser, er PBL § 53 A ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 udvidet til ikke alene at omfatte livsforsikringer, men også ordninger i pensionskasser- og fonde.  
  
Ved samme lov er PBL § 50 ophævet, og der er fastsat en selvstændig bestemmelse, der omhandler skattebegunstigede ordninger oprettet under ophold i udlandet, jf. PBL § 53 B, se afsnit A.C.2.3.2.    
De ændrede regler gælder med virkning fra og med 2. juni 1998 for ordninger oprettet eller erhvervet den 18. feb. 1992 eller senere. Forsikringstagere og pensionsejere, der bliver omfattet af de nye regler i § 53 A eller § 53 B, kan dog vælge at anvende bestemmelserne allerede fra og med 1. jan. 1995.       
Reglerne gælder for alle fuldt skattepligtige personer herunder hjemvendte udlandsdanskere, der forinden tilbageflytning til Danmark har oprettet en pensionsordning i udlandet og udlændinge, der medtager en ordning ved indrejsen til Danmark. Udenlandske ordninger, der er oprettet før 18. feb. 1992 er, med mindre de er erhvervet efter denne dato, fortsat omfattet af enten den dagældende PBL § 50 (der henvises til LV 1991, afsnit A.C.2.4, side 263 f.) eller statsskatteloven (se herom LV 1997, afsnit A.C.2.1.2.1, s. 241 f).
De lovgivningsmæssige krav til forsikringsselskaber er i visse lande mere liberale end i Danmark og kontrollen med kapitalindskuddenes placering er lempeligere. Den bestemmende indflydelse på investeringerne kan i flere udenlandske forsikringsselskaber overlades til forsikringstageren. Som modstykke hertil fraskriver forsikringsselskabet sig den investeringsrisiko, der er forbundet med opsparingspræmiens anbringelse i aktiver, idet denne risiko overtages af forsikringstageren med en lavere samlet risikopræmie til følge. Denne type ordninger er fremkommet specielt med henblik på danskere bosat i udlandet, der agter at flytte tilbage til Danmark. Ordningerne oprettest således før den fulde skattepligt indtræder.
Ligningsrådet har vedrørende sådanne ordninger fundet, at såfremt investeringsrisikoen i forbindelse med udbetaling ved død og/eller udløb er overtaget af forsikringstageren, er opsparingsdelen ikke en integreret del af livsforsikringen. Da hverken størrelsen af opsparingsdelen eller udbetalingstidspunktet for denne er afhængig af forsikringsmæssige indtrufne omstændigheder, er opsparingsdelen fundet at være en camoufleret pengeinstitutordning, og ordningerne er ikke fundet omfattet af den dagældende PBL § 50, stk. 1, nr. 1.  
I TfS 1996, 814 ØLD, der vedrører forsikringsordninger oprettet i et forsikringsselskab på Guernsey af danskere, der på oprettelsestidspunktet var bosat i udlandet og derfor ikke fuldt skattepligtige til Danmark, var spørgsmålet, om ordningerne, såfremt ejerne senere blev fuldt skattepligtige til Danmark, ville være omfattet af den dagældende PBL § 50. Der var tale om kapitalpensionsordninger, som oprettedes ved engangsindskud, hvoraf 20 pct. hensattes til en livsforsikring. Landsretten fandt i dette tilfælde, at hele ordningen - uanset at kapitalen kun delvist gik til finansiering af en dødsfaldsdækning - var omfattet af PBL § 50, stk. 1, nr. 1.  
Ordninger af ovennævnte karakter der er oprettet den 18. feb. 1992 eller senere anses omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1.  
Ligningsrådet har i en afgørelse offentliggjort i TfS 1994,138 udtalt, at et udenlandsk forsikringselskab, der tegnede kapitallivsforsikringer, som var godkendt omfattet af PBL § 50 af Ligningsrådet, kunne overføre hele selskabets bestand af kapitallivsforsikringer til et andet selskab uden skattemæssige konsekvenser. De fortsatte ordninger bliver således ikke omfattet af PBL § 53 A.