Fradragsadgangen efter § 4, stk. 5, indtræder ikke i tilfælde, hvor 
aktier, der i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, 
overgår fra at være børsnoterede til unoterede, fx ved suspendering 
fra børsnoteringen, og afståelse på tidspunktet for overgang fra 
børsnoteret til unoteret ikke ville have medført beskatning af fortjeneste 
eller modregningsadgang for tab efter reglerne i § 4, stk. 1 og 3. Der henvises 
til 
S.G.3.2.2.1 
og 
S.G.3.2.2.2 ovenfor, hvor disse bestemmelser 
omtales. Aktier anses ved suspension fra noteringen for at være overgået 
fra at være børsnoterede til at være unoterede, uanset varigheden 
af suspensionen.
 
Ved afgørelsen af, om aktierne ved en eventuel afståelse på tidspunktet 
for overgangen fra børsnoteret til unoteret vil være omfattet af § 
4, stk. 1 og 3, skal der tages hensyn til værdien af den samlede beholdning 
af børsnoterede aktier på overgangstidspunktet, da en eventuel afståelse 
ville have medført, at der ville foreligge et registreringstidspunkt for værdien 
af den samlede beholdning. Værdien af den samlede beholdning af børsnoterede 
aktier på overgangstidspunktet har dog alene betydning i relation til § 
4, stk. 5, og denne værdi får dermed ikke betydning fx ved salg af andre 
børsnoterede aktier, der ikke er overgået til at være unoterede.
 
Afskæringen af fradragsadgangen i § 4, stk. 5, gælder således, 
når aktierne ved overgangen fra børsnoteret til unoteret har været 
ejet i 3 år eller mere, og kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede 
aktier på dette tidspunkt ikke har oversteget beløbsgrænsen på 
83.300 kr. (reguleret efter PSL § 20) efter den 19. maj 1993 og inden for de 
sidste 3 år. Fradragsafskæringen gælder endvidere, når aktierne 
på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret var ejet i 
mindre end 3 år, men først afstås efter en ejertid på 3 år 
eller mere.
 
Overgår en aktie fra at være børsnoteret til at være unoteret, 
har aktien på tidspunktet for overgangen været ejet i 3 år eller 
mere, og ville aktien kunne afstås uden, at fortjeneste eller tab skulle medregnes 
ved indkomstopgørelsen ved et eventuelt salg på tidspunktet for overgangen 
fra noteret til unoteret, skal den skattepligtige anvende aktiens værdi på 
tidspunk tet for overgangen fra noteret til unoteret i stedet for anskaffelsessummen 
ved opgørelsen af fortjenesten, jf. § 7, stk. 2.
 
Selv om tab ikke i denne situation kan fradrages i aktieindkomsten efter § 
4, stk. 5, indeholder § 7, stk. 2, en regel om, at værdien på tidspunktet 
for overgangen fra noteret til unoteret skal anvendes i stedet for anskaffelsessummen 
- også ved opgørelsen af tab. Dette skyldes, at værdien anvendes 
ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, som efter gennem snitsmetoden 
anvendes ved opgørelsen af fortjenester og tab ved afståelse af aktier 
omfattet af § 4. Det kan forekomme, at der på en aktie, der er anskaffet 
efter overgangen fra børsnoteret til unoteret, opgøres et tab, som er 
fradragsberettiget, da tabet ikke er omfattet af § 4, stk. 5. Indgangsværdien 
efter § 7, stk. 2, for andre aktier i samme selskab, som den skattepligtige 
ejede på tidspunktet for overgangen fra noteret til unoteret, medtages i dette 
tilfælde ved opgørelsen af tabet på den afståede aktie efter 
gennemsnitsmetoden. Også ved afståelse af aktier, der er overgået 
fra børsnoteret til unoteret, skal der, selv om afståelsen sker med tab 
til følge, og tabet ikke er fradragsberettiget, beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum 
for de aktier, der er i behold efter afståelsen. Ved denne beregning får 
indgangsværdien ligeledes betydning.
 
Reglerne i § 4, stk. 5, om afskæring af fradragsretten og § 7, stk. 
2, om indgangsværdier gælder kun, hvis aktierne er overgået fra at 
være børsnoterede til at være unoterede efter den 19. maj 1993.