| Reglerne om den skattemæssige behandling af en akkord omfatter som anført
også aftaler om en frivillig akkord, der således sidestilles med tvangsakkord
i skattemæssig henseende.
I forbindelse med en frivillig akkord kan skyldneren være insolvent, men der
stilles ikke krav herom, for at der foreligger en frivillig akkord.
Ved frivillig akkord forstås efter LL § 15, stk. 3, aftaler om en samlet
ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse
af skyldnerens gæld.
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en aftale afgøres efter
de almindelige regler herom, herunder om suspensive aftaler. En akkordaftale kan
f.eks. foreligge, selvom en enkelt kreditor for sit vedkommende ikke ønsker
at indgå i akkorden, eller kun på visse betingelser ønsker at indgå
i en akkord. Gælder akkordaftalen derimod efter sit indhold ikke, medmindre
alle kreditorer indgår i aftalen, kan aftalen ikke anses for indgået,
før den sidste kreditor har meddelt at ville indgå heri. Eftergivelse
efter KSL § 73 D er også en aftale om gældsnedsættelse.
En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion
af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler.
I TfS 1998, 558 LSR fastslog Landsskatteretten at der ikke forelå en samlet
ordning. Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor der
ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives
en fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning,
er dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig
akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med
i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen ikke et sådant omfang,
at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer,
har gældseftergivelsen ikke betydning for adgangen til at fremføre underskud.
Der kan også foreligge en samlet ordning, selv om gæld, som er særligt
og tilstrækkeligt sikret f.eks. ved pant, ikke nedsættes samtidig med
skyldnerens øvrige gæld.
Særligt om misligholdelse af akkord Retten til at fremføre et beløb
som underskud, svarende til en tidligere bortakkorderet gæld, genopstår
ikke ved skyldnerens misligholdelse af en tvangsakkord eller frivillig akkord. Der
kan derfor ikke på grundlag af det forhold, at akkorden bortfalder på grund af
skyldnerens misligholdelse, foretages korrektion af ansættelserne for hverken
det indkomstår, hvori akkorden er opnået eller noget efterfølgende
år. Se TfS 1997, 787 LSR.
Særligt om sambeskattede selskaber m.v. Hvis det selskab, der opnår
en akkord, er sambeskattet med andre selskaber, er det alene underskuddet i det
selskab, der omfattes af akkorden, der nedsættes. Akkorden påvirker ikke
selve muligheden for at overføre underskuddet til fradrag i et sambeskattet
selskab. I akkordåret nedsættes årets underskud dog inden det kan
overføres til fradrag hos andre sambeskattede selskaber. Har selskabet ubenyttede
underskud for tidligere år - dvs. restunderskud,
som det ikke har været muligt at udnytte i sambeskatningsindskomsten - sker
der alene underskudsbegrænsning i restunderskuddet. Der skal derfor ikke foretages
genoptagelse af tidligere års ansættelser. I modsætning til hvad
der gælder for konkurs, betyder akkorden ikke, at sambeskatningen ophører. |