| Bestemmelsen momsfritager sportsaktiviteter og arrangementer. Fritagelsen omfatter
dog ikke motorløb og arrangementer, hvor der deltager professionelle sports-
og idrætsudøvere.
►Ved lov nr. 189 af 22. marts 2000 er momslovens fritagelsesbestemmelse på sportsområdet bragt i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektiv (Rådets direktiv 77/388/EØF). Endvidere er bestemmelsen om spil på totalisator eller anden lignende
måde flyttet til bestemmelsen i lovens § 13, stk. 1, nr. 12, om afgiftsfritagelse
ved spil om penge. Se D.11.12.
Baggrunden for lovændringen var Østre Landsrets dom af 26. januar 2000,
hvorefter to bowlingcentre, der drives erhvervsmæssigt, fik medhold i, at der
- på trods af princippet om direktivkonform fortolkning - ikke var grundlag
for at fortolke den indtil lovændringen gældende fritagelsesbestemmelse
på sportsområdet så snævert, at momsfritagelse forudsætter,
at virksomheden ikke må arbejde med gevinst for øje. Se TfS 2000, 161.
Se endvidere TfS 2000, 502, om Skatteministeriets meddelelse dels om ændring
af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, om momsfritagelse for sportsaktiviteter,
og dels om konsekvenserne af Østre Landsrets dom af 16. januar 2000.
Med lovændringen, der trådte i kraft den 24. marts 2000, er momslovens
fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 5, ændret således, at
det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen kun omfatter aktiviteter, som ikke
udøves med gevinst for øje. Erhvervsmæssigt salg i forbindelse med
sportsaktiviteter er derfor momspligtig i overensstemmelse med retstilstanden efter
den hidtidige praksis fastlagt af Momsnævnet.
I TfS 1995, 275 traf Momsnævnet således afgørelse om, at der ved
afgørelsen af den momsmæssige behandling af salg af adgang til at udøve
sportsaktiviteter skal lægges vægt på, om virksomheden drives erhvervsmæssigt.
Erhvervsmæssigt salg af adgang til at udøve sportsaktiviteter er ikke
undtaget fra momspligten.
Efter 6. momsdirektivs artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra m, fritager medlemsstaterne
visse former for tjenesteydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport
eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke arbejder med
gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i sport eller fysisk
træning. Momsnævnet har i overensstemmelse hermed truffet afgørelse
om, at det er en forudsætning for afgiftsfritagelse, at ydelsen præsteres
af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje. Se TfS 1996, 126.
Momsfritagelsen er herefter begrænset til det ikke-kommercielle udbud af sportsaktiviteter,
fx. amatørsports- og idrætsforeningers salg til medlemmer af adgang til
at benytte bowlingbaner, motionsredskaber, deltagelse i tilrettelagt træning
og kampe mv. I disse tilfælde vil vederlaget til klubben m.fl. typisk bestå
i medlemmernes kontingentbetaling. Se endvidere TfS 1996, 126, hvorefter en bowlingforenings
udlejning af bowlingbaner til løsspillere er momsfri.
Det samme gælder f.eks. kommunale sports- og idrætstilbud, da det følger
af de såkaldte kommunalfuldmagter at kommuner ikke uden lovhjemmel kan drive
f.eks. et motionscenter med det formål at opnå en fortjeneste herved.
Der er ikke i lovgivningen en sådan hjemmel. Dette indbærer, at kommunalt
drevne motionscentre er omfattet af momsfritagelsen.
Efter bestemmelsen udelukkes derimod virksomheder, der drives med gevinst for øje,
fra momsfritagelsen. Der skal således betales moms af erhvervsmæssigt
salg af adgang til f.eks. bowling- og motionscentre.
Det er alene sports- eller idrætsaktiviteter, der er momsfritaget. Ved vurderingen
af, hvad der kan anses for sportsaktiviteter, kan der bl.a. lægges vægt
på, om den pågældende klub eller forening, hvori aktiviteten udøves,
er tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF) eller Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
(DGI) eller tilsvarende sports- eller idrætsforbund.◄
Told- og Skattestyrelsen har i forbindelse med en afgørelse om lønsumsafgift
lagt til grund, at de aktiviteter, som fremgår af Danmarks Jægerforbunds
vedtægter, ikke kan anses for omfattet af momslovens fritagelsesbestemmelse
i § 13, stk. 1, nr. 5, jf. TfS 1999, 662.
Ydelser i nær tilknytning til udøvelse af sport Det er kun ydelser
i nær tilknytning til udøvelse af sport eller fysisk træning, der
kan være omfattet af momsfritagelsen. Efter 6. momsdirektivs artikel 13, pkt.
A, stk. 2, litra b, kan der ikke opnås momsfritagelse for leverancer efter
direktivets artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra m, som ikke er uomgængeligt nødvendige
for grundydelsen i form af sportsaktiviteter. Det samme gælder, hvis leverancerne
tager sigte på at give virksomheden (klubben m.fl.) yderligere indtægter
i konkurrence med virksomheder, der skal betale moms.
Momsnævnet har fundet, at udlejning af skabe til golfudstyr i amatørsportsklubber
er fritaget for moms, idet det anses for at være en ydelse i nær tilknytning
til sport eller fysisk træning, TfS 1996, 124.
Momsnævnet har endvidere truffet afgørelse om, at en række ydelser
(f.eks. registrering, udfærdigelse af certifikater mm.) fra visse foreninger
i forbindelse med trav- og galopløb, må anses for at være momsfri.
Nævnet lagde vægt på, at foreningernes overskud tjente til fremme
af hestevæddeløbssporten i sin helhed, idet der i altovervejende grad
var tale om amatørsport, TfS 1996, 362.
Told- og Skattestyrelsen har desuden afgjort, at en rideklubs udlejning af skabe
til medlemmerne også er fritaget for moms.
Restaurations- og cafeteriadrift udgør ikke ydelser i nær tilknytning
til udøvelse af sport eller fysisk træning. Der skal derfor betales moms
af sådanne leverancer, selv om leverancerne sker i klub-/foreningsregi til
medlemmerne.
Sponsor-, reklame og annonceindtægter Sportsforeninger, som modtager
sponsorindtægter fra en erhvervsvirksomhed som betaling for, at foreningens
medlemmer under idrætsudøvelse bærer sportstøj med virksomhedens
navn eller lign., skal betale moms af indtægterne. Tilsvarende gælder
sponsoraftaler, hvor klubben m.fl. som vederlag for diverse modydelser, herunder
reklameydelser, til sponsor, får stillet sportstøj og anden form for sportsrekvisitter
til rådighed. Der skal endvidere betales moms af indtægter fra salg af
annoncer i kampprogrammer og lignende.
Transferindtægter Transfersummer i forbindelse med køb og salg
af kontraktspillere er momspligtige ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2.
punktum. Leveringsstedet fastlægges efter momslovens § 18. Se E.3.
Træning af heste I UfR1968, 872 Ø, fandt landsretten ikke, at der
forelå en momsfri aktivitet i forbindelse med træning af heste til travløb. Såfremt
en af en rideklub ansat instruktør foretager tilridning af heste, der er ejet
af klubbens medlemmer, anses tilridningen for at være en integreret del af
rideklubbens momsfritagne undervisningsaktiviteter. Se D.11.3
Salg af varer Der skal betales moms af enhver form for varesalg, uanset salget
sker i klub-/foreningsregi, herunder af salg til medlemmerne af klubben mv. Det
gælder typisk salg af kioskvarer (øl, vand, tobaksvarer mv.), sportsrekvisitter,
badges, bannere mv.
Sports- og idrætsarrangementer 6. momsdirektivs artikel 28, stk. 3,
litra b, jf. bilag F, nr. 1, giver Danmark mulighed for fortsat at opretholde momsfritagelsen
for entréindtægter fra sportsarrangementer.
Entréindtægter fra sportssarrangementer, dvs. fodboldkampe, håndboldkampe,
bokse- og atletikstævner og lignende, er således som udgangspunkt momsfrie.
Det er alene sports- og idrætsarrangementer, der er momsfritaget. Såfremt
arrangementet må anses som anden form for underholdning eller forlystelse,
er arrangementet ikke omfattet af momsfritagelsen. Det beror på et konkret
skøn, om aktiviteten kan anses for sport/idræt eller underholdning/forlystelse,
jf. tidligere.
Entreindtægter fra arrangementer, hvor der deltager professionelle sports-
og idrætsudøvere samt motorløb, er derimod momspligtige. For fodboldkampe
gælder dog den særregel, at der kun skal betales moms af entreindtægter,
hvis der deltager professionelle på begge hold.
Sportsarrangementer med professionel deltagelse var ved indførelsen af moms
den 3. juli 1967 momsfrie. Ved en lovændring samme år blev sportskampe,
idrætsopvisninger og lignende med professionel deltagelse samt motorløb
omfattet af momspligten. Herved skulle der betales moms af sådanne arrangementer,
som tidligere var omfattet af en forlystelsesafgift.
Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at sportsarrangementer med
professionel deltagelse ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 13,
stk. 1, nr. 5, uanset om der er knyttet spil på totalisator til arrangementerne,
jf. TfS 1999, 634. Se D.11.12.
Motorløb og arrangementer med deltagelse af professionelle udøvere Fritagelsen
omfatter ikke motorløb. Således er entréindtægter ved motorløb
altid momspligtige, også selv om motorløbet alene sker med deltagelse
af amatører. Racerbådsstævner sidestilles efter praksis med motorløb.
Amatørmotorklubber skal dog ikke beregne moms af sædvanlige startpenge,
der afkræves deltagerne, når løbene afholdes uden entréindtægt.
Arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere,
er ligeledes ikke fritaget for momspligten. Det betyder, at der er momspligt for
hele arrangementet, blot der deltager en enkelt professionel. Ved fodboldkampe indtræder
afgiftspligten dog kun, hvis der deltager professionelle spillere på begge
hold.
Hvis der skal betales moms af entreindtægten, skal der også betales moms
af start- og deltagergebyrer og lignende i forbindelse med arrangementet.
Efter bestemmelsen kræves det ikke, at den/de professionelle modtager særskilt
vederlag for deltagelse i arrangementet. Det er derimod afgørende, om deltageren
ud fra almindelige kriterier kan anses for professionel i relation til sports- eller
idrætsudøvelsen.
Professionelle sportsudøvere En professionel sportsudøver er en
person, der dyrker den pågældende sport som sit erhverv. En sportsudøver
får ikke status som professionel, blot fordi den pågældende får
stillet gratis tøj og sportsfaciliteter til rådighed eller får udbetalt
skattefri befordringsgodtgørelse eller modtager gaver.
En professionel sportsudøver må have en vis indtægt for at blive
betragtet som professionel. En sportsudøver, der på fritidsbasis har mindre
biindtægter fra sportsudøvelse, anses således ikke for professionel.
Den omstændighed, at der udbetales tabt arbejdsfortjeneste, medfører ikke
i sig selv, at sportsudøveren anses for at være professionel, medmindre
udbetalingen antager karakter af at udgøre en væsentlig del af en normal
arbejdsindtægt. Dette vil vejledende være tilfældet, hvis indtægter
fra sportsudøvelsen overstiger halvdelen af den gældende dagpengesats
for fuldtidsforsikrede.
Ved bedømmelse af om en sportsudøver i momsmæssig forstand er professionel,
skal udbetalinger både fra spillerens klub samt fra støtteforeninger,
anpartsselskaber eller lignende, kontrolleret eller ejet af moderklubben, medregnes.
Det forhold, at en sportsudøver modtager sponsorbidrag eller reklameindtægter
i forbindelse med sin sport, indebærer ikke i sig selv, at den pågældende
anses som professionel. Reklameindtægterne kan sammen med andre indtægter
fra sportsudøvelsen medføre, at sportsudøveren må anses som
professionel, hvis det samlede beløb overstiger ovennævnte beløb.
Det bemærkes i øvrigt, at ethvert salg af reklameydelser er momspligtigt.
Sportsudøvere skal derfor også registreres og betale moms af de reklameindtægter,
de selv modtager i forbindelse med sportsudøvelsen. Registreringen skal ske,
når den årlige reklameomsætning overstiger kr. 20.000. Dette gælder,
uanset om den pågældende kan anses som professionel sportsudøver
eller ej.
En spillende træner anses ikke som professionel sportsudøver, hvis den
pågældende er ansat som træner. Dette gælder også, selvom
træneren samtidig spiller med på holdet. Det vil altid være en forudsætning,
at den pågældende rent faktisk står for træningen i klubben,
og at trænerens aflønning står i forhold til det antal timer og den
arbejdsindsats, som den pågældende udfører som træner.
Skal der betales moms af entréindtægten, fordi arrangementet er momspligtigt,
skal der også betales moms af start- eller deltagergebyr og lign. Særreglen
om, at der kun skal betales moms, hvis der deltager professionelle på begge
hold, gælder kun for fodboldkampe.
Det betyder, at en amatørklub i f.eks. håndbold skal betale moms af entréindtægten,
hvis der på modstanderholdet deltager professionelle. Det samme gælder
for landskampe, som arrangeres af et specialforbund.
Deltager de professionelle sportsudøvere uden nogen form for vederlag eller
mulighed for at opnå vederlag, vil entréindtægten ved arrangementet
dog være momsfri. Dette skal forstås som enkeltstående tilfælde,
f.eks. når en håndboldspiller spiller en opvisningskamp i sin barndomsklub.
Selv om der betales moms af et sportsarrangement, betyder det ikke, at der automatisk
skal betales moms af arrangørens andre sportsaktiviteter. Hvis disse aktiviteter
er momsfrie, vil de fortsat være momsfrie, selv om der f.eks. skal betales
moms af entréen til klubbens førsteholdskampe.
Undervisning i legemsøvelser Hvad angår undervisning i legemsøvelser
henvises til D.11.3.
Udlejning af sportsfaciliteter (fast ejendom) Da udlejning af fast
ejendom er fritaget for moms, har idrætsklubber og andre mulighed for momsfrit
at leje visse sportsfaciliteter som f.eks. en svømmehal, jf. momslovens §
13, stk. 1, nr. 8. Se D.11.8.
Såfremt udlejeren er frivilligt momsregistreret for udlejningen, tillægges
lejebeløbet dog moms. Se M.5.
Ved udlejning af fast ejendom kan der i udlejningen kun indgå, hvad der momsmæssigt
normalt kan indgå i sådanne lejeforhold. Det vil sige, at driftsmidler
og løsøregenstande, der i mindre omfang stilles til rådighed som
led i udlejningen, kan anses for at være integreret i udlejningen af den faste
ejendom og dermed momsfritaget.
I TfS 1997, 248, har Momsnævnet i relation til fritagelsesbestemmelsen i §
13, stk. 1, nr. 8, truffet afgørelse om, at momslovens udlejningsbegreb på
samme måde som ved fortolkningen af begrebet fast ejendom må fortolkes
under hensyn til hovedydelsens karakter, således at i tilfælde, hvor ydelsen
i det væsentlige består i udlejning af driftsmidler og løsøre,
vil en biydelse i form af udlejning af (en del af) en fast ejendom ikke indebære
momsfrihed.
Det indebærer, at i tilfælde, hvor en forpagningskontrakt for en vis samlet
periode både omfatter fast ejendom, henholdsvis driftsmateriel og løsøre,
og disse hver for sig repræsenterer betydningsfulde dele af lejeaftalen, kan
der foretages opdeling i momsfrie, respektive momspligtige ydelser baseret på
de konkrete forhold. Drejer det sig imidlertid om en udlejning, der tidsmæssigt
er mere opdelt, f.eks. leje af en bowling hal hver onsdag, eller udlejningen kun
vedrører en del af bowlinghallen, kan der ikke foretages opdeling i momsfrie
og momspligtige ydelser.
|