Generel inhabilitetReglerne i forvaltningsloven suppleres af en særlig bestemmelse om generel inhabilitet i SSL § 36 A, hvorefter ingen samtidig kan være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten. Reglerne om udnævnelsesbetingelserne for medlemmer af skatteankenævnene, Ligningsrådet og Landsskatteretten findes i skattestyrelsesloven. Der stilles ingen krav om særlig uddannelse for medlemmerne af disse råd og nævn, bortset for Landsskatteretten, hvor præsidenten, retsformændene samt mindst 9 af de medlemmer, der udnævnes af ministeren, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive landsdommer. Der henvises endvidere til afsnit A.
Speciel inhabilitetSSL § 11, stk. 2 indeholder en særlig regel om speciel inhabilitet, der vedrører sekretariatsbetjening af skatteankenævnet. Bestemmelsen foreskriver, at den, som har medvirket ved behandlingen af en skatteansættelse, ikke må fungere som sekretær for skatteankenævnet under en klagesag om ansættelsen. Reglen er formuleret absolut i lovteksten. Der er imidlertid alene tale om en rettighed for den skattepligtige, der ikke skal acceptere personsammenfald. Hvis den skattepligtige i et konkret tilfælde anmoder om, at den pågældende person skal behandle sagen på ny, kan den skattepligtige give afkald på sin ret efter bestemmelsen. Der må sikres fornødent bevis for, at der ved positiv tilkendegivelse fra den skattepligtiges side er givet et sådant afkald, da virkningen ellers vil blive, at skatteankenævnets kendelse i sagen kan erklæres ugyldig. I praksis vil en sådan tilkendegivelse kun fremkomme rent undtagelsesvis. Skatteankenævnet er ikke forpligtet til at følge en sådan anmodning.
Reglen i SSL § 11, stk. 2retter sig kun mod den eller de medarbejdere i den kommunale skatteforvaltning, som har medvirket ved behandlingen af skatteansættelsen. Det er uden betydning, om den pågældende medarbejder tidligere har beskæftiget sig med andre forhold vedrørende den skattepligtige, som ikke har nogen tilknytning til den aktuelle klagesag. Det forhold, at skatteankenævnets sekretær havde medvirket veddenskattepligtiges skatteansættelser for andre indkomstår, bevirkede ikke, at den pågældende var inhabil ved sagens behandling, jf. TfS 2000, 140 ØLD.
Medvirken forudsætter, at den pågældende har haft en vis reel indflydelse på afgørelsens resultat. Rene hjælpefunktioner såsom telefonpasning, postafsendelse og renskrivning er ikke medvirken i denne betydning. Den skattepligtige kan således ikke påberåbe sig ugyldighed, fordi disse funktioner er udført af de samme personer i begge sager. Det har heller ikke betydning, om den, som har foretaget ansættelsen, og sekretariatsmedarbejderen har samme administrative chef. Sammenfattende kræver bestemmelsen således ikke, at sekretariatsfunktionen udskilles fra den kommunale skatteforvaltning i øvrigt, eller at der knyttes et særligt personale hertil.  
Det ligger inden for rammerne af kommunernes selvstyre at organisere skatteforvaltningen, som de ønsker, herunder at bestemme, om der skal være en separat skatteforvaltning som sådan, og om der skal være en særlig organisatorisk enhed, som alene udfører sekretariatsfunktionen med hensyn til skatteankenævnet, eller om disse opgaver fordeles blandt de samme medarbejdere, som har kompetence til at foretage skatteansættelser.
Konsekvenser af inhabilitet Virkningen af, at der foreligger inhabilitet, er, at den skattepligtige kan kræve skatteankenævnskendelsen tilsidesat som ugyldig, jf. SSL § 24, stk. 1, nr. 2, om klage til Landsskatteretten. Der henvises endvidere til afsnit F. Det påhviler forvaltningen selv i første række at sørge for, at der ikke foreligger inhabilitet hos sekretariatsmedarbejderne. Skatteankenævnet skal selv foretage en vurdering af, hvorvidt der foreligger inhabilitet efter SSL § 11, stk. 2 hos den eller de medarbejdere, forvaltningen anvender som sekretariat. Nævnets beslutningskompetence kan ikke delegeres til forvaltningen eller til formanden. I TfS 2000, 640 VLD fandt Vestre Landsret det ikke godtgjort, at der forelå inhabilitet i en sag, hvor skattechefen havde ført protokol efter at have erklæret sig inhabil med behandlingen af den pågældende sag.
Et medlem af et skatteankenævn, som af nævnet er anset for inhabilt, kan kræve sine indvendinger mod nævnets beslutning tilført protokollen og kan forlange, at en kopi af protokolatet indsendes til Told- og Skattestyrelsen, jf. forretningsordenen for skatteankenævn § 9, stk. 2 og 4.
Ekstern bistandHvis den kommunale skattemyndighed i det konkrete tilfælde ikke råder over en medarbejder, som både opfylder kravet om habilitet og almindelige krav til faglige kvalifikationer, skal forvaltningen snarest underrette nævnet om dette. I disse tilfælde skal der engageres ekstern bistand for kommunens regning, jf. SSL § 11, stk. 3. Det er et krav, at den eksterne sekretariatsbistand skal kunne udføre sekretariatsbetjeningen tilfredsstillende. Loven giver ikke anvisning på, hvem der kan engageres som ekstern bistand. Det vil således bl.a. være muligt at benytte en medarbejder fra den lokale told- og skatteregion, fra en nabokommune eller fra et privat revisionsfirma. I alle tilfælde skal kommunen selv afholde udgifterne til sekretariatsbistanden. Det afgørende er, at instruktionsbeføjelsen påhviler den af kommunalbestyrelsen udpegede ligningsansvarlige. Ansvaret for sekretariatsbetjeningen påhviler i alle tilfælde kommunalbestyrelsen. De nærmere regler om fremgangsmåden ved udpegning af ekstern bistand findes i § 4 i forretningsordenen for skatteankenævn. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse på grundlag af en indstilling fra skatteankenævnet om, at der er behov for ekstern bistand, og om hvem der kan engageres. Nævnets indstilling behøver ikke at blive fulgt. På tilsvarende måde kan nævnet indhente forslag fra den kommunale skatteforvaltning til, hvem der bør engageres, men nævnet er ikke forpligtet til at følge forslaget i sin indstilling til kommunalbestyrelsen.
Den eller de personer, der engageres som ekstern bistand, udfører de samme funktioner som den, den interne sekretariatsbistand skulle have udført. De pågældende personer er bundet af de samme overordnede forvaltningsregler som de kommunale embedsmænd, herunder af tavshedspligtsbestemmelsen i SSL § 37, se afsnit M.3. Også habilitetsbestemmelsen i FVL § 3 finder anvendelse. Kommunalbestyrelsen og skatteankenævnet må påse, at man ikke udpeger henholdsvis indstiller en person, som vil være specielt inhabil i den pågældende sag. Eksempelvis må man ikke engagere en revisor, som samtidig repræsenterer klageren eller er i nær familie med denne. Hvis kravet om ekstern sekretariatsbistand ikke overholdes af kommunen, kan skatteankenævnets afgørelse senere erklæres for ugyldig på grund af formelle fejl. Der henvises endvidere til afsnit F.