►Efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, er et moderselskabs udbytte fra sit datterselskab som hovedregel skattefrit, hvis nedennævnte betingelser er opfyldt.◄   

Moderselskabet skal være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2g, 3a-5b , og datterselskabet skal være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, 2e og 2f eller hjemmehørende i udlandet.

For det andet er det, i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivet, jf. Rådets direktiv nr. 90/435/EØF af 23. juli 1990 som ændret ved direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, en betingelse for skattefritagelsen efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, at moderselskabet har ejet den nævnte ejerandel af aktie- eller anpartskapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år. Herved forstås ikke et indkomstår eller et kalenderår, men en fortløbende periode på 12 måneder. Udbyttet skal udloddes, dvs. vedtages på datterselskabets generalforsamling, inden for den periode, hvor moderselskabet har ejet aktierne.

Det er ikke nogen betingelse for skattefritagelsen, at moderselskabet har ejet mindst 10 pct. af aktierne (20 pct i kalenderårene 2005 samt 2006 og 15 pct. i kalenderårene 2007 samt 2008)  i datterselskabet i 1 år på det tidspunkt, hvor udbyttet udloddes. Skattefritagelsen gælder således for udbytter, der udloddes på et hvilket som helst tidspunkt efter aktieerhvervelsen, under forudsætning af at moderselskabet beholder aktierne i mindst 12 måneder.

For det tredje er det en betingelse for skattefritagelsen efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, at aktierne i et udenlandsk datterselskab ikke er omfattet af ABL § 19. Se nærmere herom afsnit S.C.1.2.4.3.3.

For alle andre aktier end aktier omfattet af ABL § 19 er det uden betydning for skattefritagelsen for udbytter i Danmark, hvordan et udenlandsk datterselskab er blevet beskattet i udlandet. Der skal således ikke i disse tilfælde foretages nogen vurdering af, om den selskabsindkomst, der ligger til grund for udbytteudlodningen, er blevet beskattet efter regler, der ikke afviger væsentligt fra de danske.

►

►
  1. Datterselskabet er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
  2. Datterselskabet deltager i en international sambeskatning efter SEL § 31 A.
  3. Moderselskabet selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. SEL § 31 C.   
◄

►Med ændringen vil indgående udbytter fra selskaber, hvor ovennævnte betingelser ikke er opfyldte, ikke længere være skattefrie for danske moderselskaber, selvom det danske moderselskab opfylder ejerskabskravet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. ◄

►De udbytter, der ikke længere vil være omfattet af skattefrihed, vil således være udbytter fra datterselskaber, der er hjemmehørende i lande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og hvor det danske selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen (15 pct. i 2007 og 2008), men ikke selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse (dvs. ikke har flertallet af stemmerettighederne).◄

►Det skal bemærkes, at indgående udbytter ikke vil være skattefrie, selvom udbytterne udloddes af et selskab indenfor EU/EØS eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab er et gennemstrømningsselskab mellem det danske moderselskab og datterselskabet, der er hjemmehørende udenfor EU/EØS i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det danske moderselskab vil i stedet kunne få creditlempelse for de underliggende selskabsskatter, dvs. de selskabsskatter, som datterselskabet og dets datterselskaber har betalt. Denne bestemmelse findes i SEL § 17, stk. 2.◄

Ved opgørelsen af datterselskabets aktiekapital og moderselskabets aktiepost i datterselskabet bortses fra eventuelle konvertible obligationer, udstedt af datterselskabet, så længe obligationerne ikke er ombyttet med aktier/anparter i selskabet. Indtil dette tidspunkt indgår obligationerne alene i datterselskabets fremmedkapital, jf. TfS 1987, 340 DEP. En aktionærs afkald på vedtægtsbestemt minimumsudbytte til fordel for andre aktionærer indebar en gave til disse andre aktionærer, ikke - via selskabet - et yderligere udbytte. Gaven kunne ikke karakteriseres som udbytte, der i medfør af SEL § 13, stk. 1, nr. 2, ville være fritaget for beskatning, jf. TfS 1988, 266 LSR. Forhøjet udbytte til et moderselskab som følge af medaktionærers udbytteafkald givet som led i en gensidigt bebyrdende aftale mellem datterselskabet og pågældende medaktionærer om salg af datterselskabets egne aktier, blev anset for maskeret udbytte til moderselskabet, og måtte følgelig behandles efter reglerne om skattefrit udbytte, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 2, se TfS 1992, 287 LSR.

I SKM2001.319.LR fandt Ligningsrådet, at udbytte, som blev deklareret på selskabet A's ordinære generalforsamling til selskabet B, skulle anses for skattefrit datterselskabsudbytte, selv om B var blevet spaltet med regnskabsvirkning før generalforsamlingen i A. Derimod kunne udbytte ikke modtages skattefrit i en situation, hvor udbytteudlodningstidspunktet, dvs. vedtagelsen på den ordinære generalforsamling i datterselskabet, ikke lå inden for den periode, hvor det udbyttemodtagende selskab havde ejet datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år.

I SKM2006.285.SR blev Skatterådet anmodet om ved bindende svar at tage stilling til hvorvidt et aktietab i et selskab kan anvendes til fremførsel i skattepligtige aktieavancer i overensstemmelse med reglerne herom efter gennemførelse af en omstrukturering af selskabet. Skatterådet kom frem til, at der ikke er lovhjemmel til at fravige Aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3 i forbindelse med den konkrete omstrukturering, hvorfor aktietabet kan fremføres til fradrag i senere indkomstår. Skatterådet blev endvidere anmodet om at tage stilling til hvorvidt udlodning af aktierne i selskabets datterselskab kan ske skattefrit, såfremt en skattefri spaltning først vedtages, når et nystiftet holdingselskab har ejet aktierne i selskabet i minimum et år, men med tilbagevirkende kraft ind i etårsfristen for skattefrihed for udlodningen. Skatterådet kom frem til, at udlodningen ikke er skattefri, da betingelserne i Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 ikke er opfyldt, såfremt spaltningen af holdingselskabet gennemføres med selskabsretlig tilbagevirkende kraft til den 1. juli 2006.

I SKM2006.799.SR ønskedes der gennemført en skattefri fusion af nogle datterselskaber i en koncern. I forbindelse med fusionens gennemførelse ønskedes endvidere gennemført en række udbytteudlodninger. På denne baggrund ønskedes Skatterådets stillingtagen til, hvorvidt de påtænkte udbytteudlodninger skatteretligt kunne kvalificeres som kontantvederlag ydet til aktionæren i det øverste indskydende selskab i fusionen. Skatterådet fandt, at udbytteudlodninger foretaget i forbindelse med gennemførelsen af en skattefri fusion skatteretligt kunne kvalificeres som kontantvederlag. I den konkrete sag fandt Skatterådet imidlertid ikke grundlag for skatteretligt at kvalificere de udbytteudlodninger, der blev gennemført forud for fusionen, som kontantvederlag, hvorfor de skatteretligt skulle kvalificeres som udbytteudlodninger. Skatterådet afviste at tage stilling til den skatteretlige kvalifikation af nogle udbytteudlodninger gennemført efter fusionens vedtagelse, idet der ikke forelå de fornødne oplysninger til, at spørgsmålet kunne besvares med fornøden sikkerhed.

I SKM2007.199.SR blev Skatterådet anmodet om at tage stilling til om en påtænkt udbytteudlodning kunne anses som kontantvederlag. Der ønskedes gennemført en koncernintern overdragelse af aktier i et datterselskab og i forbindelse med aktieafståelsen ønskedes endvidere gennemført en række udbytteudlodninger. På denne baggrund ønskedes Skatterådets stillingtagen til, hvorvidt de påtænkte udbytteudlodninger skatteretligt kunne kvalificeres som kontantvederlag i forbindelse med aktieafståelsen. Skatterådet fandt, at Finwill-dommen vedrørte et andet faktum end faktum i den konkrete sag. Skatterådet fandt således, at der uanset Finwill-dommen fortsat kan foretages en skattemæssigt divergerende kvalifikation af udbytteudlodningerne i sagen, men Skatterådet fandt i lighed med SKAT, at der ikke var grundlag herfor i den konkrete sag.