Ved lov nr. 407 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige skattelove (investeringsselskaber og hedgeforeninger) vedtog Folketinget en ny regel i SEL § 3, stk. 1, nr. 19, hvorefter investeringsselskaber, som defineret i ABL § 19, stk. 2, som hovedregel skal være undtaget fra skattepligt efter denne lov, men at de dog skal være skattepligtige af udbytteindtægter fra selskaber, hjemmehørende her i landet. Reglen i § 3, stk. 1, nr. 19, går endvidere ud på, at skattepligten af udbytterne skal være opfyldt ved den udbytteskat, som det udloddende selskab skal indeholde, hvorfor der i KSL § 65 indsættes et nyt stk. 8, hvorefter der skal indeholdes 15 pct. udbytteskat af udbytte til investeringsselskaber, omfattet af ABL § 2 a.
De nye regler skal ses i sammenhæng med, at fortjeneste og tab på beviser i investeringsselskaberne beskattes fuldt ud efter lagerprincippet, jf. ABL § 19. Der henvises til afsnit S.G.9.
Ved et investeringsselskab forstås i henhold til ABL § 19, stk. 2:
1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet),
2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle rettigheder. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist.
Definitionen af investeringsselskaber i ABL § 19, stk. 2 omfatter ikke selskaber m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. jf. ABL § 19, stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i ABl § 19, stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf. LL § 16 C, og en kontoførende forening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.
De selskaber, der er omfattet af investeringsforeningsdirektivet, er med direktivets egne ord: foretagender, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og hvis andele på forlangende af ihændehaverne, skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue.
De foreninger, der er omfattet af direktivet, er alle karakteriseret ved, at de er undergivet tilsyn i deres hjemland. Hjemlandsmyndigheden vil i tvivlstilfælde vide, om et institut er omfattet af direktivet.
De danske selskaber, der er omfattet af definitionen i 1), er investeringsforeninger, der betegnes som sådanne i lov om investerings- og specialforeninger, der udsteder beviser for medlemskabet, og som er akkumulerende. Det er uden betydning, om de henvender sig til PAL-pligtige eller til andre.
Definitionen i nr. 2) omfatter en række investeringsinstitutter - herunder hedgeforeningerne, der ikke er omfattet af direktivet, enten fordi de ikke henvender sig til offentligheden, eller fordi låneoptagelsespolitikken eller investeringspolitikken gør direktivets regler uhensigtsmæssige, eller fordi de har hjemsted udenfor EU.
De pågældende institutter vil typisk være omfattet af den danske lov om investeringsforeninger og specialforeninger.
Begrebet selskab m.v. omfatter alle selskaber, hvor afståelse af ejerandelen er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Definitionen på et investeringsselskab omfatter derfor ikke bare investeringsforeninger, men også f.eks. aktieselskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
SKM2006.588.SR angik et investeringsinstitut, godkendt i et andet EU land i henhold til UCITS direktivet, med variabel kapital og begrænset ansvar, organiseret med forskellige aktieklasser, der hver især udgjorde en forening med egne investeringer, et såkaldt "umbrella company". Investorerne kunne tegne aktier i den enkelte aktieklasse og var kun berettiget til at modtage afkast fra den aktieklasse. Hver aktieklasse/ forening blev anset for at være et selvstændigt skattesubjekt. Investeringsinstituttet var underlagt tilsyn fra myndighederne i Storbritannien. Skatterådet meddelte, at da investeringsinstituttet var omfattet af Rådets Direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet) skulle investeringsinstituttet betragtes som et investeringsselskab efter dansk skatteret, idet instituttet ikke havde valgt skattemæssig status som udloddende investeringsforening, jf. LL § 16 C, jf. ABL § 19, stk. 4.