| Fonde og foreninger kan under visse betingelser fusionere skattefrit.
Ifølge FUL § 14 c, finder bestemmelserne i fusionsskattelovens kap. 1 tilsvarende anvendelse, i det omfang de er anvendelige:
- Ved fusion af fonde omfattet af fondsbeskatningsloven.
- Når en fond omfattet af fondsbeskatningsloven fusionerer med et datterselskab, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, og den modtagende fond besidder samtlige aktier eller anparter i det indskydende selskab.
- Ved fusion af foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3.
For så vidt angår fusion af fonde omfattet af fondsbeskatningsloven sondres der ikke mellem fonde omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 1 og fonde omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 4. Der sondres heller ikke mellem erhvervsdrivende fonde og ikke-erhvervsdrivende fonde.
FL §§ 32 og 33 og EFL §§ 48-50 indeholder de materielle regler om fusion af fonde.
En fusion forudsætter vedtægtsændringer, og disse skal godkendes af fondsmyndigheden. Reglerne om ændringer af fondes vedtægter findes i FL kap. 9 og i EFL kap. 9.
Fusion af erhvervsdrivende fonde Ved fusion af erhvervsdrivende fonde finder reglerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om opløsning af erhversdrivende fonde,jf. bekendtgørelse nr. 249 af 23. marts 2006, anvendelse. Det følger af opløsningsbekendtgørelsens § 13, at en fond kan opløses uden likvidation ved overdragelse af fondens aktiver og gæld som helhed til en bestående fond eller ved sammenslutning af flere fonde til en ny fond.
Opløsningsbekendtgørelsen tillader også, at en moderfond kan overtage et datterselskab (aktie- eller anpartsselskab) på betingelse af, at fonden overtager datterselskabets aktiver og gæld som helhed, således at selskabet opløses uden likvidation, jf. opløsningsbekendtgørelsen § 21, stk. 1.
Fusion af erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde Ved fusion af en erhvervsdrivende og en ikke-erhvervsdrivende fond finder ovennævnte bekendtgørelse ikke umiddelbart anvendelse, dvs. at det er fondsmyndigheden, der fastsætter betingelserne for den konkrete fusion. Ofte aftales det mellem fondsmyndighederne at anvende principperne i bekendtgørelsen.
I en afgørelse, jf. TfS 1994, 320 LR, har Ligningsrådet behandlet spørgsmålet, om hvorvidt en fusion af to fonde i henhold til FUL § 14 c, stk. 1, nr. 1, kunne gennemføres uden beskatning, selv om fusionen efter tilladelse fra fondsmyndighederne skulle gennemføres ved, at den indskydende fonds egenkapital - dvs. både den disponible og bundne kapital - overførtes til den disponible kapital i den modtagende fond. Det var oplyst, at den indskydende fond ikke havde modtaget gaver til udvidelse af den bundne kapital og derfor ikke havde fået fritagelse for beskatning af gaver efter fondsbeskatningslovens regler. Ligningsrådet bemærkede, at det grundlæggende spørgsmål om placering af den indskydende fonds egenkapital bør fastlægges af fondsmyndighederne i forbindelse med disse myndigheders godkendelse af sammenlægningen. Ligningsrådet fandt, at en eventuel tilladelse fra fondsmyndighederne til, at den bundne del af den indskydende fonds kapital overføres til den modtagende fonds disponible kapital, ikke var til hinder for anvendelse af fusionsskattelovens regler, idet overførslen ikke havde skattemæssig betydning.
Det følger af FUL § 14 c, at reglerne i fusionsskattelovens kap. 1 skal finde anvendelse, hvis de er anvendelige.
Bestemmelserne i FUL §§ 2, 9 og 11 vil ikke være anvendelige ved fusion af fonde og ved fusion af en fond og et datterselskab. Disse bestemmelser kan derimod være relevante ved fusioner mellem foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.
Fusion af foreninger Der kan ske fusion af brancheforeninger og af arbejdsmarkedssammenslutninger og mellem brancheforeninger og arbejdsmarkedssammenslutninger. Fusion af faglige foreninger kræver ikke godkendelse. Vedtægtsændringer skal dog indsendes sammen med selvangivelsen, jf. FL § 48, stk. 2.
Fusion af fonde og foreninger undtaget fra fondsbeskatningsloven Visse fusioner vil fortsat alene kunne gennemføres som skattepligtige fusioner. Fonde, der ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven, fordi de ikke opfylder fondslovenes kapitalkrav, kan ikke benytte reglerne i fusionsskatteloven, jf. dog nedenfor f.s.v.a. visse feriefonde. Fonde, der generelt eller efter særlig bestemmelse er undtaget fra fondslovene, jf. FL § 1, stk. 2 og 3, og EFL § 1, stk. 4 og 5, kan heller ikke benytte reglerne i fusionsskatteloven. Er den ene af de fusionerende enheder eller begge skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, kan fusion alene gennemføres som en skattepligtig fusion.
Der kan heller ikke ske skattefri fusion af en fond og en forening.
Feriefonde under tilsyn Fonde, som i medfør af ferieloven administrerer udhævet feriegodtgørelse indenfor feriefondens område, har som hovedregel til formål, at opkøbe og udleje feriehuse til de ansatte i kommunerne. Disse feriefonde ejer derfor i vidt omfang fast ejendom. Feriefondene er undergivet tilsyn af Arbejdsdirektoratet og er derfor blevet undtaget fra fondslovene og dermed FBL. Feriefondene er således omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
Sammenlægningen af kommuner, som følge af kommunalreformen, medfører, at også de lokale feriefonde fusioneres eller spaltes. Ved lov nr. 514 af 7. juni 2006 er der i fusionsskatelovens § 14c, stk. 1, nr. 4 indsat følgende bestememlse:
Ved fusion og spaltning af kommunale/amtskommunale feriefonde opretet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, når fusionen eller spaltningen sker i medfør af kommunalreformen.
Feriefonde oprettet i henhold til ferielovens § 36, kan derfor også fusionere skattefrit efter reglerne i fusionsskatteloven.
For at feriefonde omretet i henhold til ferieloven kan fusionere m.v. skattefrit, skal følgende betingelser dog være opfyldt:
- Fusionen m.v. skal være en konsekvens af kommunalreformen
- Fusionen skal ske 1/1-2006 eller senere
- Fusionsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for den modtagne fonds regnskabsår
Meddelse om fusion skal være SKAT i hænde senest en måned efter den dag, hvor fusionen er endeligt vedtaget. |