En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal, jf. bekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994 om visse ligningslovsregler m.v., indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor skattepligten ophører. Selvangivelsespligten omfatter skattepligtig indkomst og aktieindkomst for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.
Det samme gælder ved ophør af begrænset skattepligtig, når indkomstkilden er erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, fast ejendom eller båndlagt kapital, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d eller e.