Efter OPKL § 15, stk. 3, skal der ved afgørelse efter stk. 2 lægges vægt på gældens alder, samt om skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld til offentlige restancer. 

Hvis der er andre offentlige eller private kreditorer af væsentlig betydning, må skyldneren henvises til at søge en generel ordning, fx i form af en gældssanering eller en frivillig kreditorordning båret af gældssaneringsprincipperne.

Såfremt en skyldner ved en erklæring eller lignende fra andre kreditorer, eller det på anden måde kan sandsynliggøres, at en ældre væsentlig gæld til dem, ikke længere vil blive opkrævet, bør det ikke udelukke en eventuel hel eller delvis eftergivelse.

Hvis der udover ovenanførte ældre gæld er ny gæld, som er anvendt til fornuftige formål for at komme videre efter en økonomisk nedtur, fx lån til boligindskud, til nødvendig bil, til uddannelse, er dette momenter, der ikke må udelukke en eventuel delvis eftergivelse.

Selv om SKAT i en konkret sag ikke kan bevilge eftergivelse eller henstand, er dette således ikke til hinder for, at skifteretterne efter konkurslovens bestemmelser gennemfører en gældssanering, der bl.a. omfatter gæld i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsbidrag, moms, told og punktafgifter.

Gælden til det offentlige mindre end halvdelen af den samlede gæld►Landsskatteretten har i SKM2007.422.LSR fastslået, at det var med rette, at SKAT havde afslået en anmodning om gældseftergivelse, da klagerens gæld til det offentlige udgjorde mindre end halvdelen af hans samlede gæld, jf. opkrævningslovens § 15, stk. 3. Klageren henvistes derfor til at søge en samlet ordning med sine kreditorer. ◄

►Klagerens gæld til det offentlige er moms, renter og boligsikring. ◄

►Skyldig moms kan eftergives efter reglerne i opkrævningslovens § 15. Efter § 51 i lovbekendtgørelse nr. 552 af 2. juni 2006 om individuel boligstøtte, finder reglerne i opkrævningsloven tilsvarende anvendelse på tilbagebetalingspligtig boligsikring.◄

►Efter opkrævningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., kan krav eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en væsentlig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.◄

►Efter § 15, stk. 3, skal der ved afgørelse om eftergivelse blandt andet lægges vægt på, om skyldeneren udelukkende eller overvejende har gæld i form af offentlige restancer.◄

►Klagerens restancer til det offentlige udgør halvdelen af hans samlede gæld. Klageren har derfor hverken udelukkende eller i overvejende grad gæld i form af offentlige restancer. Efter en samlet vurdering er det derfor med rette, at skattecentret har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gælden, og henvist klageren til en samlet ordning med sine kreditorer.◄

►Der foreligger endvider ikke oplysninger om forhold, der i ganske særlig grad taler for eftergivelse, jf. opkrævningslovens § 15, stk. 6.◄

►Landsskatteretten stadfæstede derfor skattecentrets afgørelse.◄