Modregning kan kun gennemføres, hvor to personer (fysiske og/eller juridiske personer) har krav på hinanden, således at debitor efter den ene fordring er kreditor efter den anden fordring.

Når fx et kommunalt krav er til inddrivelse, og der samtidig skal udbetales negativ moms/overskydende skat, kan det kommunale krav ikke dækkes ved modregning i den negative moms/skatten, da der ikke foreligger gensidighed. Der er her tale om 3 parter, nemlig restanten, kommunen og staten.

►Landsskatteretten har i kendelsen SKM2007.290.LSR afgjort, at et krav på forskudsvist udlagt børnebidrag tilkommer staten, jf. børnetilskudslovens § 25, hvorefter "udgifter til ydelser efter loven afholdes af statskassen". Skattecentret kunne derfor modregne et krav på forskudsvist udlagt børnebidrag i skyldnerens krav mod staten på for meget betalt registreringsafgift vedrørende skyldnerens bil.◄

Kravet om gensidighed medfører endvidere, at der som udgangspunkt ikke kan ske modregning med restancer fra en virksomhed med begrænset hæftelse i krav, som en person, der er involveret i virksomheden, måtte have på statskassen. Der kan heller ikke foretages modregning i situationer, hvor fx et interessentskab har en fordring på tilbagebetaling af negativ moms, og hvor statskassen har en fordring på en af deltagerne, fx skyldig restskat.

Gensidigheden mellem fordringerne må i almindelighed foreligge ved gennemførelsen af modregningen. Skulle fordringen være overdraget, er der dog alligevel i nogle tilfælde mulighed for at modregne, jf. reglerne i GBL § 28, der omtales senere i dette kapitel.

►Gensidigheden kan også opstå som følge af RIMs udlæg i en fordring, som skyldneren A har mod B. Hvis B har et krav mod staten, og udlægget blev foretaget for et statskrav, fx moms, foreligger den til modregning nødvendige gensidighed. Til illustration heraf kan henvises til Vestre Landsrets afgørelse i SKM2007.414.VLR, der er gengivet ovenfor i afsnit G.5.8.6.1.◄

Kravet om kun to parter medfører også, at der ikke kan ske modregning, hvor der foreligger en koncern. SKAT kan som hovedregel ikke modregne sit tilgodehavende hos en virksomhed i koncernen i et krav, som en anden virksomhed har hos SKAT.

Er virksomhederne/selskaberne derimod fællesregistreret i henhold til bestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen, kan der dog ske modregning med en virksomheds restance i en anden virksomheds tilgodehavende. Fællesregistreringen indebærer, at virksomhederne hæfter solidarisk for betaling af A-skatter og afgifter. Denne hæftelse indebærer, at der også er adgang til modregning.

Skal der i disse situationer modregnes fx negativ moms for et selskab i skyldig A-skat for det andet, skal fællesregistreringen være efter begge de nævnte love.

Sambeskatning mellem selskaber indebærer, jf. SEL § 31, stk. 3, at de sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for betaling af skatterne. Sambeskatning er ikke udtryk for en koncernbeskatning, men den solidariske hæftelse medfører, at der kan ske modregning for skyldige selskabsskatter i overskydende skatter, men ikke for A-skatter og afgifter, hvis der ikke også er fællesregistrering, jf. ovenfor.

Det er fast antaget i retspraksis, at staten i modregningsmæssig henseende anses som en enhed, jf. f.eks. UfR 1982, 24 HD. Dette betyder, at de forskellige statsinstitutioner og styrelser er at betragte som en enhed, selv om de henhører under hvert deres ministerium. Dette gælder, når staten modregner over for borgeren. Et eksempel herpå kan ses under K.7.9. Det antages, at en borgers (restants) modregning over for det offentlige normalt begrænses til krav, der angår samme myndighed. Dette kan begrundes med, at borgerens krav ikke er nødlidende.