| Lønaccessorier i form af køberetter beskattes som løn, jf. LL §
16 i det indkomstår, hvori køberetten erhverves og værdiansættes
til rettens kurs på tildelingstidspunktet. Der skal ligeledes beregnes AM-bidrag
og SP-bidrag af køberetter, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b.
Køberetter til aktier er ikke omfattet af KGL, jf. § 30, stk. 1,
nr. 5, jf. dog stk. 3 og 4. Det betyder, at efterfølgende fortjeneste
eller tab er omfattet af ABL. Ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 er KGL § 30,
stk. 3 og 4 ændret. Ifølge den nye KGL § 30, stk. 3 er det en betingelse
for at aftalen omfattes af ABL, at køberetten kun kan opfyldes ved levering
og at køberettens parter forbliver de samme. Reglerne gælder ikke for
køberetter til aktier, der er omfattet af LL § 28. Ifølge den nye
KGL § 30, stk. 4, er køberetter til aktier, der er omfattet af LL §
28, undtaget fra beskatning efter KGL § 29, selv om der er indgået modgående
kontrakter eller forretninger. Dette betyder, at såfremt modtageren afstår køberetten eller udnytter denne ved differenceafregning, vil der alene indtræde beskatning efter reglerne i LL § 28, dvs. at der alene vil blive tale om personalegodebeskatning. Hvis modtageren lader køberetten løbe uudnyttet, vil der hverken blive tale om personalegodebeskatning eller beskatning efter reglerne i KGL § 29 af aktiekøberetten. Undtagelsen
fra beskatning efter KGL § 29 omfatter kun tildelte købretter omfattet
af LL § 28, og ikke de modgående kontrakter eller forretninger. I forhold
til de modgående kontrakter eller forretninger finder reglerne i KGL fortsat
anvendelse uafhængigt af behandlingen af de modtagne aktiekøberetter.
Ændringerne har virkning for aftaler der indgås eller køberetter
der erhverves fra og med indkomstået 1998. Se i øvrigt A.D.2.18.3.6.
Ifølge KGL § 43, stk. 2, skal der for så vidt angår køberetter,
der tidligere var omfattet af KGL § 8 C, men som med virkning fra og med 1.
jan. 1997 ikke omfattes af KGL, foretages en opgørelse af gevinst og tab pr.
31. dec. 1996. Ved senere salg af de aktier, som fremkommer ved udnyttelse af køberetten,
er differencen mellem salgssummen og indgangsværdien opgjort pr. 31. dec. 1996
omfattet af ABL.
LL § 28 Køberetter til aktierLL § 28 er senest ændret
ved lov nr. 283 af 12. maj 1999.
Den nye LL § 28 har virkning for køberetter til aktier, hvortil
der er erhvervet endelig ret den 1. april 1999 eller senere. For køberetter
til aktier, hvortil der er erhvervet endelig ret i perioden fra og med den 1. jan.
1998 til og med 31. marts 1999, kan parterne vælge at anvende reglerne i den
nye LL § 28. Valget træffes pr. køberet og gælder for begge
parter. For køberetter til aktier, der er erhvervet i perioden fra 1. jan.
1998 til og med 31. dec. 1998, lægges valget til grund for ligningen, når
den pågældende part inden den 1. okt. 1999 har dokumenteret over for den
skatteansættende myndighed, at parterne er enige om valget. For køberetter
til aktier, der er erhvervet i perioden fra og med den 1. jan. 1999 til og med den
31. marts 1999, lægges valget til grund for ligningen, når den pågældende
part senest i forbindelse med selvangivelsen over for den skatteansættende
myndighed dokumenterer, at parterne er enige om valget .Vedrørende den tidligere
gældende LL § 28, som kan finde anvendelse for køberetter til aktier
der erhverves til og med 31. marts 1999, henvises til samme afsnit A.B.1.12 i LVA
1998.
Reglerne i LL § 28 gælder for køberetter, der modtages som led i et ansættelsesforhold. Vederlaget er rettens værdi på udnyttelsestidspunktet. Medmindre medarbejderen har betalt et beløb til arbejdsgiveren svarende til hele dette beløb, anses retten for omfattet af LL § 28. Har medarbejderen betalt noget, men ikke den fulde værdi, skal det betalte beløb fragå ved opgørelsen af det skattepligtige vederlag. En selvangivelse af den opnåede fordel kan ikke sidestilles med betaling, jf. ministerens besvarelse på henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i forbindelse med behandlingen af L37 om Beskatning ved aflønning af medarbejdere i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter.
Efter de nye regler, indtræder beskatningen af den modtagne køberet først
på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås, for personer,
der af et selskab modtager køberetter til aktier som vederlag i et ansættelsesforhold
eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende
gælder beskatning af køberetter til aktier, som personer, der er valgt
til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag.
Udløber tildelte køberetter til aktier uudnyttet, dvs. at køberetterne
bortfalder, uden at dette udløser noget krav parterne i mellem, bortfalder
personalegodebeskatningen. Beskatningen sker på grundlag af køberettens
værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.
Anvendelsen af forannævnte regler er betinget af, at det selskab, hvor modtageren
er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller har erhvervet køberetten
fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. KGL § 4, stk. 2,
og som har udstedt køberetten. Se LL § 28, stk. 1. For så vidt
angår køberetter, hvortil der er erhvervet endelig ret i perioden 1. januar
1998 - 31. marts 1999 kan parterne vælge at køberetten skal være
omfattet af reglen i LL § 28, således at beskatningen udskydes til tidspunktet
for udnyttelse, henholdsvis afståelse af køberetten, jf. § 7, stk
4 i lov nr 283 af 12. maj 1999. Denne overgangsregel for rettigheder erhvervet i
den nævnte periode forudsætter, at arbejdsgiver og lønmodtager er
enige om at anvende reglerne, samt at skattemyndighederne underrettes herom senest
ved indgivelse af selvangivelsen det relevante år. Såfremt reglerne vælges,
skal der betales AM-bidrag og SP-bidrag af køberetterne.
Det bemærkes, at i henhold til KGL § 4, stk. 2, anses selskaber m.v.
for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte
eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Udover
moder- og datterselskaber omfatter definitionen således f.eks. også søsterselskaber.
LL § 28, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for den i stk. 1 nævnte
personkreds for køberetter til aktier, der modtages fra et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.v., jf. KGL § 4,
stk. 2. Det er her en betingelse, at køberetten er udstedt af det selskab,
der yder køberetten. Se LL § 28, stk. 2.
Af LL § 28, stk. 3, fremgår, at såfremt en ydet køberet
er omfattet af LL § 28, stk. 1 eller 2, og der i øvrigt er fradrag
for de herved forbundne udgifter efter skattelovgivningens almindelige regler i
SL § 6, litra a, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer
til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor
køberetten udnyttes. Det gælder også selvom modtageren har afstået
køberetten inden udnyttelsestidspunktet. I konsekvens heraf skal fradraget
altid opgøres til et beløb svarende til køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet.
Hvor køberetten ydes af et koncernforbundet selskab, kan der være tale
om, at arbejdsgiverselskabet godtgør koncernselskabet for de herved forbundne
udgifter. I sådanne tilfælde vil situationen typisk være den, at
koncernselskabet ikke skal medregne refusionsbeløbet ved indkomstopgørelsen,
og modsat at arbejdsgiverselskabet ikke har fradragsret for den betalte refusion.
En godtgørelse af dokumenterede udgifter, som et selskab har afholdt på
vegne af et andet selskab, anses efter praksis normalt som værende indkomstopgørelsen
uvedkommende både i forhold til modtager og yder. Hvis refusionen betyder,
at yderen dermed har afholdt udgifter, der i forhold til yderen har karakter af
driftsomkostninger, vil yderen dog have fradragsret for de afholdte udgifter. Arbejdsgiverselskabet
vil som udgangspunkt have fradragsret efter SL § 6 a for et beløb svarende
til den betalte godtgørelse. Reglen om udskydelse af fradragstidspunktet for
den del af udgiften, der svarer til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet,
vil dermed i disse situationer gælde for arbejdsgiverselskabet.
Har arbejdsgiverselskabet ikke eller kun delvist godtgjort koncernselskabet dets
udgifter, anses arbejdsgiverselskabet normalt for at have modtaget et beløb
fra koncernselskabet i form af et tilskud, en udlodning eller lignende. Beskatningstidspunktet
for det herved modtagne tilskud m.v. er tilsvarende udskudt til det indkomstår,
hvor køberetten udnyttes. Hvorvidt det modtagne tilskud m.v. er skattepligtigt
for arbejdsgiverselskabet, vurderes ud fra skattelovgivningens almindelige regler,
herunder f.eks. SEL § 13. Udskydelsen omfatter kun den del af de ikke godtgjorte
udgifter, der svarer til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet.
Arbejdsgiverselskabet vil derudover formentlig kunne fradrage et beløb af samme
størrelse som det skattepligtige tilskud m.v. som en driftsudgift. I så
fald vil arbejdsgiverselskabet være omfattet af reglen om udskydelse af fradragstidspunktet.
Ifølge LL § 28, stk. 4, skal selskaber, der yder køberetter efter
stk. 1 eller 2 og har fradragsret herfor efter reglerne i SL § 6, litra a,
opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes
handelsværdi på afståelsestidspunktet og anskaffelsessummen efter
reglerne i ABL, når de afstår aktier til opfyldelse af køberetterne.
Der er alene tale om en opgørelsesregel. Hvorvidt selskabet er skattepligtigt
af fortjeneste eller har fradrag for tab afgøres efter de almindelige regler
i ABL.
Såfremt ydede køberetter til aktier er omfattet af LL § 7 A, finder
reglerne i LL § 28 ikke anvendelse, jf. LL § 28, stk. 5.
►Afgrænsning køberetter/ tegningsretterI forhold til, hvorvidt en option kan kvalificeres som en tegningsret eller en køberet, er det efter ny praksis afgørende, hvorledes medarbejderen kan kræve optionen opfyldt. Såfremt medarbejderen alene har ret til at erhverve en aktie, mens afgørelsen om, hvorvidt vedkommende bliver fyldestgjort med nytegnede eller allerede eksisterende aktier, alene træffes af selskabet, kan optionen kvalificeres som en køberet. Har medarbejderen derimod krav på at blive fyldestgjort med nytegnede aktier, må optionen kvalificeres som en tegningsret.◄ |