GenereltVed fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske under iagttagelse af  reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens § 80 og § 84. Specielt fremhæves straffelovens § 84, stk. 1 nr. 9, om selvanmeldelse. Der er endvidere  visse andre formildende omstændigheder, der kan påvirke fastsættelsen af normalbøden ved momsunddragelser.

SelvanmeldelseDet er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den pågældende frivilligt har anmeldt sig selv.

Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af lovgivning, der har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen opdages.

Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvanmelderstatus. Dette vil for eks. være tilfældet, hvor en virksomhed henvender sig til ToldSkat forårsaget af kendskab til, at myndighederne vil indlede kontrol af den pågældende branche. Fejlagtig tro hos den pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus.

Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning - men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som selvanmelder.

ToldSkat har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket frivillig.

Selvanmeldelse omfatter tilfælde, hvor virksomheden selv eller dens revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig til ToldSkat med anmodning om at efterberigtige fejl, eller hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere afgiftsangivelse.

Foreligger der selvanmeldelse, forholdes som følger: 

1. Ved selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden hensyn til unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.
2. Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.
3. Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene.

Rådgiverfejl/revisorfejlI alle sager om overtrædelse af afgiftslovgivningen, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, om det er virksomheden eller dens rådgiver, eventuelt både virksomheden og rådgiveren, der har svigtet.

Hvis ansvaret for den urigtige angivelse kan placeres både hos rådgiveren og virksomheden , fastsættes bøden til 1/2, 1/3 eller 1/4 af normalbøden i takt med ansvarets placering hos rådgiveren, når der samtidig er handlet uagtsomt fra virksomhedens side.

Sidestillet med rådgiverfejl/revisorfejl er rådgiver/revisorsvigt, dvs. andre tilfælde hvor rådgiver/revisor overfor virksomheden klart har tilsidesat sine pligter som rådgiver/revisor.

Særligt komplicerede lovområderHvis overtrædelsen vedrører særligt komplicerede områder vedrørende momsloven, kan normalbøden efter omstændighederne ved groft uagtsomme overtrædelser nedsættes til 2/3 eventuelt 1/2 , jfr. i øvrigt straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3.

Enkeltstående tilfælde af urigtig negativ angivelseHvis en virksomhed for en afgiftsperiode har afgivet en urigtig negativ angivelse og fejlene må karakteriseres som groft uagtsomme, fastsættes bøden normalt til halvdelen af normalbøden.

Enkeltstående unddragelserVed overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af såvel regnskabsmæssig som forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb, fastsættes til halvdelen af normalbøden.

Fejl til virksomhedens fordel (negative beløb)Hvis der i sager med afgiftsunddragelser også konstateres fejl til virkomhedens fordel, dvs. tilfælde, hvor der forekommer negative beløb, der skal modregnes ved opgørelsen af nettounddragelsen, herunder manglende godtgørelse af energiafgifter, skal der ved beregningen af en normalbøde tages hensyn dertil.

Bøden  beregnes i tilfælde med alene groft uagtsomme unddragelser efter saldoprincippet, dvs. at de negative beløb modregnes i de unddragne beløb, førend bøden beregnes. Ved forsætlige eventuelt kombineret med groft uagtsomme forhold, beregnes bøden for det enkelte forhold, og der foretages på grundlag af forholdet mellem det negative beløb og det unddragne beløb en forholdsmæssig reduktion af det beregnede bødebeløb.

Eventuelle simpelt uagtsomme unddragelser indgår ikke i beregningen.

Virksomhedens ophør mv.Hvis den registrerede virksomhed er ophørt f.eks. i forbindelse med konkurs el.lign. og indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager, kan bøden i groft uagtsomme sager eventuelt nedsættes til halvdelen af normalbøden efter en vurdering af den pågældendes økonomiske situation efter virksomhedens ophør og hans udsigter for fremtiden.

Personlige forholdPersonlige forhold bortset fra de overfor under afsnittet virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der er tale om, at virksomheden er ophørt, vil overtræderens økonomiske forhold ikke spille nogen særlig rolle ved bødefastsættelsen, da denne sker efter normalbødesystemet.

Andre personlige forhold, såsom høj alder, hvor der er en sammenhæng mellem den høje alder og unddragelsen, eller sygdom, hvor overtræderen på grund af alvorlig sygdom med sengeleje, hospitalsindlæggelse mv. har været forhindret i at føre tilsyn med virksomhedens regnskaber, vil kunne medføre, at bøden i groft uagtsomme sager nedsættes til halvdelen af normalbøden. Der tages i den forbindelse bl. a. hensyn til, om pågældende har søgt at få andre til at varetage regnskabet. I særlige tilfælde vil også alvorlig sygdom i den nærmeste familie kunne medføre nedsættelse af bøden.